Sejr i randzonesagen – men hvad så nu?

Med frifindelsen af Povl og Christian Blak Bojer blev der sat et punktum i randzonesagen. Men det punktum kan vise sig at blive et midlertidigt et af slagsen.

retten-i-holstebro-skilt

Det store spørgsmål oven på frifindelsen af Povl og Christian Blak Bojer er, om sagen bliver anket til landsretten. NaturErhvervstyrelsen og anklagemyndigheden oplyser, at de i den kommende tid vil overveje, om de vil gå videre med sagen.

“Vi gennemgår nu dommens præmisser sammen med anklagemyndigheden, som tager stilling til, om vi vil anke sagen til Landsretten,” siger Pernille Balslev-Erichsen, enhedschef for Jordbrugskontrol i NaturErhvervstyrelsen til styrelsens hjemmeside.

Læs NaturErhvervstyrelsens udmelding på baggrund af frifindelsen her

Bæredygtigt Landbrug følger udviklingen nøje og opdaterer naturligvis hjemmesiden, hvis sagen bliver anket.

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Scroll to Top