Konsekvenserne af gødningsnormerne blev tydelige

På gødningssagens 2. dag førte Bæredygtigt Landbrug yderligere vidner, og det blev en dag, hvor sagens grundargumenter blev gjort mere konkrete.

traktor-med-skilt-ingen-fremtid-uden-goedning

Retssalen var på gødningssagens 2. dag helt fyldt op med landmænd, der havde taget turen til Viborg for at følge sagen.
Dommer Lars E. Andersen kommer ind i salen og er lun og vittig. Snakker til tilhørerne og advokaterne og sørger for, at der fra starten af dagen er en god stemning i salen.

Dagens første vidne, Jesper Pagh fra DLG, bliver kaldt ind. Han er ulasteligt klædt i jakkesæt og går målbevidst hen til vidneskranken og sætter sig. Efter en kort introduktion af ham selv og DLG starter advokat Sønderby spørgsmålene, og det bliver meget hurtigt klart, at Jesper Pagh er mere konkret end sagsgennemgangen dagen før. Han fortæller om gødningsnormernes konsekvenser for dansk korn, og det er tydeligt, at eksemplerne er noget som dommerne kan bruge. De spørger interesseret ind til svarene og får uddybet en række ting.
Jesper Pagh svarer godt for sig, da sagsøgtes advokat Britta Moll Bown, begynder sin afhøring. Spørgmålene bliver mere og mere skarpe som afhøringen skrider frem, og stemingen bliver ikke til det bedre, da advokat Sønderby afbryder Britta Moll Bown, som prompte sender en skarp bemærkning afsted om, at Sønderby må lade hende afhøre vidnet i fred.

Dommeren annoncerer en pause, og folk får mulighed til at strække ben. Der er god stemning i forhallen, og det er tydeligt, at Jesper Paghs vidneforklaring giver spirende optimisme.

Øget gødskning vil give et løft til økonomien
Dagens 2. vidne er Lars Møller fra Spar Nord. Han kommer ind i salen med faste skridt, tager jakken af, hænger den på stolen og sætter sig ned. Som de andre vidner introducerer han kort sig selv og kan fortælle, at han har stor erfaring fra banksektoren og et stort kendskab til landbruget gennem sit arbejde i bestyrelsen for DLR kredit.

Han fortæller, at en øget indtægt på 1000 kr pr hektar betyde en øget indtjening på 2,2 mia kr. og en evne til at forrente 55 mia. kr, hvis man kigger på hele landbruget.

En øget indtjening vil ifølge Lars Møller med stor sandsynlighed kunne redde nogle landmænd, som er truet af konkurs, da man vil give dem en ekstra chance til at vise, at de kan vende den dårlige udvikling, mens andre, som han betegner som udygtige, ikke vil vil kunne reddes.

Flere gange under afhøringer understreger Lars Møller, at de i Spar Nord arbejder hårdt for at undgå at måtte lukke landbrug, da det ikke kun handler om landmændenes arbejde, men jo også deres hjem og identitet.

Ingen reduktion i kvælstofudvaskning
Efter en kort pause bliver adjungeret professor fra Københavns Universitet Merete Styczen kaldt ind for at vidne. Hun har knapt sat sig ned i stolen før end dommeren må afbryde retsmødet, da en brandalarm overdøver hendes vidneudsagn. Efter nogle minutter med bippen fra alarmen, kan retsmødet genoptages, og Merete Styczen kan forsætte med sit vidneudsagn. Hun er mere forsigtig end de foregående vidner og tænker grundigt inden hun svarer.
Hun er ekspert i udvaskning af kvælstof og forklarer, at oplandsmålingerne er repræsentative, og at der er mulighed for at mindske udvaskningen af kvælstof ved at så efterafgrøder på marker, der lige er blevet høstet.

Stort set ingen nitrat i drikkevandet
Tonen er straks efter frokostpausen skarp, og advokat Sønderby langer ud efter sagsøgtes advokat for at have fremlagt ukorrekte tal og gør det meget klart, at han finder det uacceptabelt, at der blev inddraget dokumenter, der var taget ud af en sammenhæng.

Efter de indledende sværdslag advokaterne imellem bliver det diskuteret, hvorvidt Forskningsprofessor Jens Chr. Refsgaard skal føres som vidne, men da der ikke kan opnås enighed om præmisserne for at udelade vidnet går advokat Sønderby med en bister mine ud for at hente vidnet.

Forskningsprofessor Jens Chr. Refsgaard forklarer, at størstedelen af de prøver der bliver udtaget for at undersøge for nitrat bliver taget i dybder der ligger højere end, der hvor man udvinder drikkevand, og at nitrat forsvinder jo længere ned i jorden det kommer.
Som en slutbemærkning til vidnet konstaterer dommeren, at hvis man gerne vil finde nitrat skal man altså bare tage prøver højt op og hvis man ikke vil finde nitrat skal man tage prøver dybt i jorden.

Landbruget er ikke skyld i iltsvind
Chefbiolog Flemming Møhlenberg fra DHI er dagens sidste vidne og bliver ført ind af advokat Sønderby, der er kommet i et muntert lune.
Flemming Møhlenberg forklarer, at den samlede mængde vand der kommer ud i de indre danske farvande fra åer og vandløb udgør en så lille del af det samlede mængde vand, at det er må anses som usandsynligt, at afvaskningen fra landbruget kan være skyld i iltsvind.
Ifølge chefbiologen er det i stedet en række rent naturlige faktorer, såsom vandtemperaturer og vind, der skal have skylden for de iltsvind, vi oplever i Danmark.

Efter retsmødet var administrende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, godt tilfreds med dagens forløb og de argumenter, der blev fremlagt for dommerne

“I dag kom der lidt nuancer på, fordi i modsætning til de dokumenter, som vi har kendt på forhånd, så er der nu kommet kød og blod på nogle af de sider der er i sagen. Og jeg kan konstatere, at vi har rigtig gode argumenter, og jeg synes, at vi på vældig fin vis har fået skitseret, at det er et alvorligt problem for dansk landbrug.

Enighed om at landbruget er presset
Bjarne Nigaard fornemmer trods parternes ueningheder en vis konsensus om alvoren i landbrugets situation.
“Gødningsnormerne trykker alvorligt på økonomien, og det får nogle fatale konsekvenser, og det synes jeg ikke, at der er nogen der har modbevist. Så jeg har min forhåbning om, at det kan vi være nogenlunde enige om. Der kan selvfølgelig være lidt debat om, at den anden part mener, at det er lidt mindre man mister i indtjening end vi mener. Men jeg tror sådan set, at der kan nås en vis form for enighed om, at landbruget er presset, og at de reducerede normer har en betydning”.

Direktøren er spændt på, hvad retssagens dag tre bringer og hvilke argumenter sagsøgte har tænkt sig at bringe.
“Det der så er mere spændende er, at hvad så hvis vi slækker på de normer? Vil det så have en konsekvens for noget andet? Her er det vores håb, at vi kan få ført et bevis for, at der ikke er nogen negative konsekvenser for miljøet, hvilket vi fik taget hul på i dag med flere af vores vidner.
Men nu må vi se, hvad sagsøgtes vidner vil mene om det. Det er her jeg forventer mig, at der er uenighed, så det er egentlig her sagen tipper. Det er nu vi kan få afgjort, hvor langt vi kan følges ad.”

Man skal være godt forberedt
Også Bæredygtigt Landbrugs formand, Flemming Fuglede Jørgensen, var tilfreds efter dag to i retten.

“Det var dejligt at få vidner frem i dag og få hørt fakta. Jeg synes, vi havde valgt vores vidner med omhu, de var velforberedte og velformulerede og de argumenterede korrekt. Det er en fornøjelse at se den her sag køre, som jo har været forberedt i en 3-4 år.
For udenforstående er over 4900 siders dokumentation kolossalt, men når man går ned i materien, som vi gør her, og skal vinde over det offentlige, så er det altså nødvendigt at forberede sig ordentligt. Og det har vores advokat Hans Sønderby gjort sammen med sine hjælpere.
Det der glæder mig mest er egentlig, at jeg fornemmer, at dommerne har fundet ud af materien og de stiller kvalificerede spørgsmål.”

Vi er væbnet til tænderne
Formanden var glad for, at man fik ført bevis for konsekvenserne for alle sider af landbruget og glæder sig til at høre modpartens vidner

“I dag har vi fået vist tre sider frem i sagen. Der er den produktionsmæssige side, hvor vi har fået bevist over for dommerne, at vi med den smule gødning vi har, ikke kan producere korn i en ordentlig kvalitet. Derefter har vi over for dommerne vist, at normerne har irreversible konsekvenser, fordi der er landmænd, der går konkurs på grund af dem. Og den tredje ting vi har bevist i dag er, at selvom vi får 20% mere gødning, så har det ingen negative konsekvenser for det danske miljø.
Nu er jeg spændt på, hvad modparten gør i morgen. Men vi er væbnet til tænderne, og vi går hjem og arbejder videre nu.”

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Deltag i debatten

Scroll til toppen