Hvorfor er en økologisk kokasse bedre end en konventionel?

Det skulle miljøminister Kirsten Brosbøl svare på i et åbent samråd i miljøudvalget, hvor hun mødte hård kritik af forbuddet mod gødskning på §3 arealer.

img_4868

Det var ikke meget nyt som miljøminister Kirsten Brosbøl bragte til torvs, da hun onsdag den 6. maj i Miljøudvalget skulle svare på spørgsmål fra Pia Adelsteen (DF) og Anni Matthiesen (V) omkring forbud mod gødskning på §3 arealer.

Ministeren virkede mest af alt irriteret over endnu en gang at skulle svare på spørgsmål om denne sag, og hendes svar på spørgsmålene bar også præg af, at der var fundet ting frem fra gemmerne.

Ministeren gjorde det hurtigt klart, at undtagelserne til forbuddet mod gødskning på §3 arealer ikke bunder i naturfaglige hensyn, men udelukkende er et politisk tiltag for at tilgodese økologiske landbrug og deres muligheder for at afgræsse landbrugsarealer med husdyr. Den socialdemokratiske minister løftede også sløret for, at man sammen med kammeradvokaten er i gang med at kigge på en model for kompensation for de konventionelle landmænd, der bliver særlig hårdt ramt.

Til stor irritation for politikerne fra oppositionen var det ikke muligt at få uddybet, hvem der kan få kompensation, og hvilke vilkår der gør sig gældende, men ministeren tilføjede dog, at man arbejder på at have en model klar, så de landmænd, der bliver berørt kan nå at få deres sag behandlet inden forbuddet træder i kraft. 

Forskelsbehandling ud fra politiske hensyn
Åbent samråd økologiske kokasser 6 maj

Efter samrådet var Bjarne Nigaard, administrerende direktør for Bæredygtigt Landbrug, meget klar i mælet.

“Jeg må fastholde, at det her er reel forskelsbehandling alene ud fra politiske hensyn. Der er ingen saglige miljøhensyn til det, at man må gødske på økologiske arealer frem for konventionelle.”

Og det var ikke kun forskelsbehandlingen mellem økologiske og konventionelle landbrug som Bjarne Nigaard bed mærke i.

“Ministeren lagde meget vægt på, at når kommunerne skal behandle sager vedrørende §3 arealer, så skal de gøre det sagligt og følge loven. Men de samme saglige krav gælder tilsyneladende ikke for ministeren. Når ministeren laver lovgivning om, hvad økologiske og konventionelle landbrug må, så må hun godt nøjes med at skele til politiske hensyn og ikke naturfaglige og saglige hensyn. Det synes jeg er slående.” 

Kirsten Brosbøls udmeldinger om, at man lige nu er i gang med at kigge på en kompensationsordning, får også en hård medfart af Bæredygtig Landbrugs direktør.

“Ministeren har jo hele tiden stillet i udsigt, at der skulle være en eller anden form for kompensation, men hun siger så også, at man ikke lige ved, hvor man slår stregen i sandet for, hvem der kan få den. Man anerkender, at det her vil give et samlet tab for jordværdierne på over en milliard kroner, men man forventer kun at udbetale 47 millioner. Så kan man jo så sætte sig ned og tænke over, hvem der skal betale den difference. For ministeren har ikke tænkt sig at gøre det, regeringen har heller ikke tænkt sig det, og så er der kun en part tilbage, der kan betale den difference, og det er de danske landmænd.” 

Landmændene kommer til at stå med store tab
Hos oppositionen var der også stor utilfredshed med svarene fra miljøministeren og flere af Miljøudvalgets medlemmer synes hendes tilgang til problemet er useriøs.

“Ministeren tager det slet ikke alvorligt, at landmændene står til at miste store værdier. Det er kun en lillebitte del hun har tænkt sig at erstatte, og ellers så må landmændene tage resten af tabet. Det står jo i skærende kontrast til, hvad man går ud og siger fra de økonomiske ministre, nemlig at man gerne vil gøre noget for landbruget”, siger Hans Chr. Schmidt (V) og forsætter.

“Jeg kan slet ikke forstå, at en fagminister kan slippe igennem regeringens økonomiudvalg med et forslag, hvor man overhovedet ikke ved, om det betyder noget for vurderingen af landmændenes ejendomme.” 

Konventionelle landmænd bliver diskrimineret
Også Hans Chr. Schmidts partifælle Anni Matthiesen var meget lidt imponeret over miljøministeren og synes ikke, at hun fik ordentlige svar på sine spørgsmål.

“Jeg bliver egentlig bare mere og mere frustreret, hver gang jeg diskuterer det her med miljøministeren. Hun bekræfter, at det er et rent politisk tiltag, fordi regeringen vil økologi endnu mere end konventionel landbrug. Derfor diskriminerer man de konventionelle landmænd, så økologerne får det bedre. ” 

Anni Matthiesen synes det er kritisabelt, at man først efter at loven er vedtaget går i gang med at kigge på muligheder for kompensation.

“Det er grotesk, at ministeren først nu skal til at finde ud af, hvem af landmændene, der eventuelt kan blive eksproprieret eller få en eller anden form for erstatning. Det er i mine øjne noget, der burde have været sat i gang inden man fremsatte et lovforslag.” 

Venstrekvinden forudser, at forbuddet kan få store konsekvenser for landbruget.

“Det her forbud er rigtig bekymrende i en tid, hvor rigtig mange landmænd i forvejen bløder, og er det, der kan være med til at hive tæppet væk under en del landmænd. Og det er også derfor, at vi har valgt at stille nogle spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren, fordi han jo også har et medansvar, hvis han har nikket ja til dette lovforslag, da regeringen fremsatte det.” 

Katastrofe for landmændene
Samrådets anden spørger, Pia Adelsteen (DF), var ligesom resten af de tilstedeværende oppositionspolitikere forundret over, at det ikke var muligt for ministeren at komme nærmere ind på, hvem der kunne blive omfattet af en kompensationsordning.

“Ministeren gjorde meget ud af at sige, at hvis man var særskilt hårdt ramt, som konventionel landmand, så kunne man få erstatning, men hvad der er særskilt kan man ikke få en definition på. Det giver jo slet ikke mening for hvad er det så? Ja, så er det ud fra en konkret vurdering, men det hjælper jo bare ikke de folk, der står i den her uheldige situation.” 

Miljøordføreren fra Dansk Folkeparti var slutteligt meget kontant i sit syn på de mulige konsekvenser af forbuddet.

“Det er en katastrofe for de her landmænd. For hvis du lige pludselig har et stykke jord du ikke længere kan bruge til noget som helst, så mister man jo utrolig mange penge. Vi risikerer jo, at folk som har haft gårde i generationer må gå fra hus og hjem.”

Af Anders Wiese Hooge, awh@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen