Bred opbakning til gødningssagen i Viborg

Mere end 100 traktorer og en god håndfuld lastbiler fra følgeervhvervene var den 19. maj samlet foran Vestre Landsret i Viborg for at støtte op om Bæredygtigt Landbrugs gødningssag.

traktorer-fra-rute-13

De kom langvejs fra, de 116 traktorer, der den 19. maj samledes foran Landsretten i Viborg for at gøre opmærksom på, at gødningssagen blev sat i gang i udkanten af Viborg.

De to største korteger af traktorer kom til Viborg fra så fjerne egne som det nordlige Als i syd under ledelse af medlem af bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug Jørgen Jørgensen, og Gandrup i Nordjylland, hvor økologen Klaus Aage Bengtson kørte i front for de mange store traktorer. Men aldersmæssigt var der om muligt endnu længere imellem et par af demonstranterne.

En John Deere med to markante bannere monteret på vognen, der i Holstebro var et af de tydeligste symboler på landbrugets opgør med randzoneloven, blev tirsdag kørt fra Lemvig-egnen til Holstebro af 16-årige Jonas Larsen, der erhvervede sit traktorkørekort i februar.

Det var ikke nyt for Jonas at medvirke i traktordemonstrationer, for også i Holstebro havde den unge mand taget turen for at vise sin støtte til Bæredygtigt Landbrugs kamp for retfærdige forhold for de danske landmænd.

Jonas Larsen 16 År 

Traktor med Marshall-hjælp
Få medlemmer af Bæredygtigt Landbrug har været så trofaste til at troppe op, når foreningen har bedt sine medlemmer om hjælp, som Anders Poulsen. Få meter, men 63 år fra Jonas og John Deeren, havde 79 årige Anders Poulsen som dagens første aktivist parkeret sin meget velholdte Massey Harris, der var kommet til Europa som en del af Marshall-hjælpen efter afslutningen af 2. Verdenskrig.

Anders Gammel Traktor

I alt stod 116 traktorer ved middagstid pænt linet op foran retsbygningen med flot følgeskab af følgeerhvervene, hvor især lastbiler til korn og grise var meget synlige.

Se herunder, hvordan de mange traktorer tog sig ud fra luften i en optagelse af Arne Gejl. 

Til de mange, der deltog – mange tak for opbakningen til foreningen!

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen