3. retsdag i Viborg: “I dag er ren krig”

Tilskuerpladserne er igen på gødningssagens tredje dag fyldt til sidste plads, og nu er det statens tur til at forklare, hvorfor de anser de danske normsænkninger er til gavn for vandmiljøet. Ifølge Flemming Fuglede Jørgensen er der tale om ren krig i retslokalet

flemming-fuglede-joergensen-viborg-nær

“I dag er ren krig. Nu skal vi gennemhulle modpartens argumenter, ” fortalte Flemming Fuglede Jørgensen i dagens første pause på tredjedagen af gødningssagen omkring opsættende virkning ved Vestre Landsret i Viborg.

Det var en formiddag hvor Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensen var i offensiven, da han krydsforhørte statens første vidne fra Aarhus Universitet, biolog Gitte Blicher-Mathiesen.

Retssalen var igen fyldt til sidste plads, og blandt gæsterne var tilrejsende landmænd, bestyrelsen i Bæredygtigt Landbrug og landskonsulent for gødning i SEGES, Leif Knudsen.

Og det store fremmøde har enorm betydning for sagens gang, fortalte Flemming Fuglede Jørgensen imens forsvaret og dommerne i en kort pause tog sig tid til at læse et nyt notat, som anklagerens advokat Hans Sønderby Christensen bragte ind i sagen i begyndelsen af sit krydsforhør af vidnet Gitte Blicher-Mathiesen, biolog ved Aarhus Universitet.

“Nu skal vi gennemhulle modpartens argumenter, og det er en stor hjælp for os, at medlemmerne er mødt talstærkt op, ” lød det fra Flemming Fuglede Jørgensen, og midt på formiddagen havde han denne evaluering af sagens gang i retslokalerne på Asmildklostervej 21.

“Vi har en rigtig god fornemmelse.”

Senere på dagen kan du læse mere om dagens gang i gødningssagen her på hjemmesiden.

Læs hvordan det gik i retten på retsdagens anden dag via linket herunder.

Konsekvenserne af gødningsnormerne blev tydelige

Skilt Og Traktorer Retten I Viborg

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen