3. dag i retten: Proteintabet blev femdoblet

Konsekvensen af undergødskningen for proteinindholdet i det danske korn blev på gødningssagens 3. dag fem-doblet, da professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet anerkendte tal fra DLG og SEGES, der viser, at manglende gødning som følge af de danske gødningsnormer i gennemsnit har givet et proteintab på 2,4 procent i dansk-produceret korn.

vestre-landsret-med-traktorer

Torsdag var det blevet kammeradvokatens tur til at fremlægge sit forsvar i sagen omkring opsættende virkning i forbindelse med de danske gødningsnormer. Bæredygtigt Landbrug var repræsenteret af syv mand og én kvinde imens kammeradvokatens hold i den modsatte side af lokalet bestod af syv kvinder og en enkelt mand. På tilskuerpladserne var der også på tredjedagen fyldt op med tilrejsende landmænd, og chefkonsulent i SEGES, Leif Knudsen havde også taget turen til Viborg, og netop tal fra SEGES fik en central betydning på retssagens tredje dag.

Usikre modelberegninger
Første ekspert i vidneskranken på gødningssagens var biolog Gitte Blicher-Mathiesen fra Aarhus Universitet. Gitte Blicher-Mathiesen skulle belyse kammeradvokatens påstand om, at de danske gødningsregler har en berettigelse. Vidneudsagnet bar dog præg af, at den modelberegnede virkelighed har store begrænsninger.

Gitte Blicher-Mathiesen fortalte, at mængden af gødning, der bliver bragt ind i landbruget, fratrukket den mængde, der fraføres landbruget via høstede planter og via salg af produktionsdyr er faldende. Og ifølge de dokumenter, der i retten blev gennemgået, er der med modelberegningerne sket en markant reduktion i den udregnede udvaskning. Vidnet fortalte, at der generelt hverken er sket en stigning eller et fald i udbyttet fra afgrøderne, men det stod klart, at der skete et stort fald i den modelberegnede udvaskning til vandmiljøet i perioden 1991 til 2003, og at der siden 2003 ikke har været en signifikant udvikling i udvaskningen fra de dyrkede arealer.

Dommeren konstaterer under gennemgangen af det af kammeradvokaten fremlagt materiale, at det store fald i mængden af udledt kvælstof skete før normreduktionen.

”Sætter man en streg ved 1998, så er udviklingen vel ikke stor? Lød det fra dommeren.

I forhold til de fem små oplande, der danner baggrund for udregningerne , kan man hos Aarhus Universitet ikke umiddelbart se en effekt af Vandmiljøplan 3 lød svaret fra Gitte Blicher-Mathiesen. Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby-Christensen krydsforhørte herefter vidnet, og han bad Gitte Blicher-Mathiesen redegøre for udnyttelseskravet til husdyrgødning.

I 1992 var der ifølge vidneudsagnet fra Gitte Blicher-Mathiesen et udnyttelseskrav på 50 procent af husdyrgødningen, altså skulle landmanden dengang udnytte 50 procent af kvælstoffet i husdyrgødningen. Kravet til udnyttelsen steg markant i plan for Bæredygtigt Landbrug og Vandmiljøplan 2, så der i dag er krav om en udnyttelse af husdyrgødningen på 75 procent i Danmark.

På spørgsmålet om hvorvidt udnyttelseskravet har betydet et væsentligt beregnet fald i udvaskningen af kvælstof i rapporterne siden 1992, svarede Gitte Blicher-Mathiesen, at det havde det.

”Hvad har virket, hvad har ikke virket, ” ville advokat Hans Sønderby Christensen herefter have svar på, for ifølge Bæredygtigt Landbrugs sammenregninger af det materiale kammeradvokaten havde lagt frem, blev målet for kvælstofreduktionen opnået allerede inden normreduktionen blev introduceret.

Beregningen, som advokat Hans Sønderby Christensen præsenterede for vidnet og de tre dommere fik kammeradvokat Britta Moll Bown til at tage turen henover gulvet til anklagerens side af lokalet for højlydt at gøre opmærksom på, at hun fandt det upassende, at advokat Hans Sønderby havde plukket i det materiale, forsvaret havde fremført i løbet af sit forhør af dagens første vidne.

I forbindelse med en diskussion af, hvilke metoder Aarhus Universitet benyttede til at fastslå reduktionen af kvælstofudledningen over tid spurgte dommeren ind til, om man ikke brugte de samme modeller i hele perioden? Det bekræftede Gitte Blicher-Mathiesen, at man ikke havde gjort.

Det fik Hans Sønerby Christensen til at konkludere, at det store spring i udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet, der skete fra 1998 til 1999 ikke skyldtes ændret udledning, men at det skete på grund af ændringer i modelberegningernes sammensætning.

Konsekvenserne af normkravene steg drastisk
Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universet var forsvarets andet vidne torsdag i retten, og han kunne fortælle, at man for at gå fra det tilladte til det optimale gødskningsniveau, der vil kunne give hvede, der nærmer sig kvaliteten for brødhvede, efter hans vurdering skal gives 50 kilo N ekstra pr. hektar i forhold til de nuværende normer. Professoren fortalte videre fra vidneskranken, at man i Danmark dyrker store mængder korn med relativt lidt kvælstof, og at vi i Danmark samlet set har fastholdt den høstede mængde til trods for de danske gødningsnormer, hvilket i teorien ville betyde, at proteinindholdet også var konstant.  

Bæredygtigt Landbrugs advokat Hans Sønderby Christensen henledte salens opmærksomhed på tal fra Danmarks Statistik, der viser, at den høstede mængde i årene 2012 og 2013 var identiske, men at der i samme tidsrum havde været en faldende mængde protein i de høstede kerner, hvilket ikke passede overens med tesen om, at proteinindholdet burde være identisk. Proteinindholdet af var altså faldet selvom den høstede mængde var den samme.

Professor Jørgen E. Olesen fortalte herefter, at hans tal var baseret på 20 til 30 stikprøver, der påviste årsagssammenhængen. Det blev straks bemærket af dommeren, at det tal ikke var voldsomt højt, og herefter henledte Hans Sønderby Christensen opmærksomheden på tal fra DLG med prøver fra halvdelen af den indvejede mængde korn i Danmark, som han mente var repræsentativt. Jørgen E. Olesen var enig i, at tallene fra DLG, der også lå til grund for SEGES beregninger, var mere valide end en stikprøvekontrol med blot 20 til 30 prøver, og derfor blev det slået fast, at de danske gødningsregler har betydet, at dansk korn mangler 2,4 procent protein på grund af de danske gødningsnormer.

Det var en markant forskel fra professorens første udsagn, der gik på, at gødningsnormerne ifølge Aarhus Universitets hidtidige opfattelsen kun havde betydet et proteintab på 0,5 procent.

Konsekvenser af gødningsnormerne steg betragteligt
Rolig og smilende kom Brian Jacobsen, seniorforsker ved Københavns Universitet, Institut for Agroøkologi, ind i vidneskranken som 3. dagens sidste vidne, og forsvaret startede med at spørge ind til de økonomiske virkninger af de forskellige virkemidler i forbindelse med de danske normreguleringer. Brian Jacobsen redegjorde for konsekvenserne ved en normjustering på minus 10 procent og på 20 procent, og han gav sin vurdering af, hvilke udbyttetab der vil være tale om ved forskellige normreduktioner.

Store udsving i prisen på gødning skulle ifølge Brian Jacobsen i teorien medføre en reduktion i brugen af gødning, men han forklarede, at det ikke var tilfældet i Danmark som følge af de danske gødningsnormer. Brian Jacobsen gjorde det klart, at danske landmænd er tvunget til at købe gødningen til en høj pris for at holde kvaliteten af afgrøderne oppe, og at en stigende kornpris trækker den optimale kvælstofmængde op.

Brian Jacobsen, der lagde Jørgen E. Olesens beregninger for proteinindholdet i dansk korn til grund for sine økonomiske udregninger, fortalte derefter retten, at gødningsnormerne havde betydet et fald i proteinindholdet i dansk korn på blot 0,5 procent.

Hans Sønderby Christensen forholdt Brian Jacobsen indrømmelsen fra Jørgen E. Olesen om, at udbyttetabet ville blive fem gange så højt, hvis man antog, at der skulle regnes med et proteintab på 2,4 procent som anslået af SEGES i stedet for de tal Institut for Agroøkologi havde lagt til grund for beregningerne. Det ville det umiddelbart, lod Brian Jacobsen herefter retten forstå.

Med stigningen regnede Bæredygtigt Landbrugs advokat og Brian Jacobsen sig herefter i fællesskab frem til, at de økonomiske konsekvenser af gødningsnormerne med proteintabet på 2,4 procent ville stige fra IFOs oprindelige estimat på 150 millioner kroner til nu 800 millioner kroner, og at det samlet ville betyde, at landbrugets tab på grund af gødningsnormerne ifølge IFO ligger på 2,1 milliarder kroner. Brian Jacobsen beskrev, at under forudsætning af, at kornpriserne lå på det beskrevne, høje niveau, ville det være rigtigt ved et proteintab på 2,4 procent.

Tabet blev ganget med fem
Den store indrømmelse, hvor konsekvensen af gødningsnormerne for kornets proteinindhold steg fra 0,5 til 2,4 procent under vidneudsagnene fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er af meget stor betydning for sagens videre forløb, vurderede en tilfreds Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, umiddelbart efter de tre dommere havde afsluttet den tredje dag i retten.

”Hvis jeg skal lave den helt overordnede konklusion på i dag, så er jeg meget, meget tilfreds med, at Aarhus Universitet anerkender, at proteintabet i dansk korn er betragteligt større, faktisk er det fem gange større, end det, de har lagt til grund i deres beregninger, og som de har givet videre til Københavns Universitet, som så har lavet de økonomiske beregninger, ” lød det fra Bjarne Nigaard, som mener at indrømmelsen vil få konsekvenser, der rækker meget videre end ugens retssag i Viborg.

”Det er jo et kvantespring, som betyder, at anerkendelsen af at landbrugets tab er større end det styrelsen hidtil har sagt. Det må simpelthen høre op med den debat. Nu er der en eller anden form for enighed om, at problemet er væsentligt større. Det er jeg rigtig glad for. ”

Bjarne Nigaard er meget fortrøstningsfuld før den sidste dag i retten, som han kalder retssagernes svar på en boksekamp, når Bæredygtigt Landbrugs advokat og kammeradvokaten skal prøve modpartens argumenter af i de afsluttende procedurer.

”Jeg er meget fortrøstningsfuld, jeg synes helt klart, vi har fundet nogle gode ting frem. Vi er heldigvis mange gode kræfter om det, og så ved jeg, at Sønderby, han lukker leddet i morgen. ”

Torsdag eftermiddag blev imellem dommerne og advokaterne opnået enighed om, at hver part fredag får tildelt lidt over to timers taletid, så retssagen kan afsluttes i denne uge. Det betyder, at retssagen forventes afsluttet fredag eftermiddag klokken 15.00, hvilket er tre timer senere end oprindeligt planlagt ifølge retslisten.

Læs også:

Konsekvenserne af gødningsnormerne blev tydelige

Bjarne Nigaard: Det er egentlig meget banalt

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen