”Fra input til outputstyring. Fra kontrol til rådgivning. Fra generelle til målrettede virkemidler. Fra følelser til faglighed.” Sådan beskriver Liberal Alliance det paradigmeskift, partiet ønsker i dansk landbrug.
Tirsdag præsenterede Liberal Alliance et nyt og omfattende erhvervsudspil, som består af både eksisterende politik og nye forslag. Med det nye erhvervsudspil ønsker partiet at give dansk erhvervsliv bedre rammevilkår, og det skal blandt andet ske ved at bekæmpe den bureaukratiske regulering, der koster danske virksomheder både tid og penge.
Bureaukratisk regulering er ikke en ukendt størrelse i dansk landbrug. Tværtimod kæmper landmændene med restriktive regler og normer på daglig basis. Det vil Mette Bock, der er er landbrugs- og fødevareordfører i Liberal Alliance, gerne gøre op med. Ifølge hende er det på tide at få ryddet op og ud i bureaukratiet og på den måde gøre det nemmere for danske landmænd at navigere rundt i landbrugslovgivningen.
”Der er et helvede af bureaukratiske regler for øjeblikket, som jeg bestemt ikke synes, vi kan forvente, at landmændene kan finde rundt i. Det er fuldstændig håbløst,” siger hun.
Blandt andet foreslår Liberal Alliance, at der fremover bliver reguleret efter output i stedet for input. Det betyder, at man for eksempel måler på, hvad der rent faktisk bliver udledt fra landmandens marker i stedet for at måle på, hvor meget der bliver tilført markerne i første omgang.
”Vi ønsker et paradigmeskifte, hvor vi gør landbruget til en stolt vækstmotor igen. Dansk landbrug skal være konkurrencedygtigt i forhold til vores nabolande, og det bliver det kun, hvis vi sørger for, at landbruget ikke er styret i detaljer fra Christiansborg,” siger Mette Bock.
Dermed gør partiet op med gammeldags beregningsmodeller og teorier og tager i stedet udgangspunkt i virkeligheden, og det glæder direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.
 |
”Det er efter min mening meget fornuftigt at sige til land-manden: Hvis du kan holde dig på et givent niveau i forhold til udledning, og hvis du i øvrigt producerer tingene ordentligt, så må du sådan set selv om, hvor meget du producerer. Den logik er sund, synes jeg, og den flugter jo rigtig fint med den måde, man regulerer det øvrige erhvervsliv på. Jeg er sikker på, at andre også vil kunne se det fornuftige i at gøre det på den måde,” siger han.
Restriktive regler får gælden til at vokse
Danske landmænd har gennem de sidste 20 år gældsat sig for flere hundrede milliarder kroner som følge af restriktive regler og normer, der har skabt dårlige rammevilkår for landbruget. Ifølge direktøren for Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, vil en liberalisering af rammevilkårene betyde, at det vil være nemmere for den enkelte landmand at vedligeholde og servicere sin gæld.
”Det er tankevækkende, at fra man indførte de restriktive normer og regler tilbage i begyndelsen af 90’erne og til nu er den samlede gæld i dansk landbrug steget med cirka 200 milliarder. Når vi så beder CBS regne på, hvor stor en økonomisk gevinst det vil være for dansk landbrug, hvis man fjerner normerne og reglerne igen, så viser det sig, at der er tale om 200 milliarder. Så det er muligt, at landbruget har gældsat sig, men man havde desværre bare ikke noget valg, da man blev pålagt alle de regler og normer.”
Hos Liberal Alliance håber Mette Bock, at udspillet kan være med til vende nedtur til optur for dansk landbrug.
”Hvis udspillet her bliver til virkelighed, så er der ingen tvivl om, at landmændene vil få en større mulighed for at servicere deres gæld, samtidig med, at de bliver i stand til at konkurrere med vores nabolande. Jeg ser dette udspil som et klart vendepunkt for dansk landbrug,” siger hun.
Uddrag fra landbrugsdelen af Liberal Alliances erhvervsudspil:
Krydsoverensstemmelsesregler baseret på faglighed
Danmark har omsat EU-reglerne for krydsoverensstemmelse til mere end 100 KO-krav med tilhørende delkrav, og detaljeringsgraden er både tidskrævende og omkostningsfyldt. Den aktuelle overimplementering skal udfases og erstattes med en uvildig kontrol med vægt på dialogbaseret rådgivning. Det vil betyde, at ingen styrelse eller offentlig myndighed må være ansvarlig både som ressortmyndighed, kontrolmyndighed og betalingsorgan, hvilket for eksempel NaturErhvervsstyrelsen er på en række områder. Landmændenes øverste klageinstans, Klagecentret, er desuden en del af Fødevareministeriet, men bør gøres uafhængig, så retssikkerheden ikke kan drages i tvivl. Samlet set bør det stigende lov- og kontroltryk reduceres markant.
Ubureaukratisk tilpasning af husdyrproduktion
Husdyrproduktion skal kunne tilpasses inden for eksisterende staldanlæg til det, markedet efterspørger. Hvis en landmand i dag vil ombygge en svinestald til en kvægstald, hvor gulvtypen skal ændres, kræver det en miljøgodkendelse. I stedet bør det være muligt at foretage en sådan ombygning gennem en anmeldeordning under forudsætning af, at miljøbelastningen ikke stiger. På den måde vil det også, modsat i dag, være muligt at gå fra burægsproduktion til skrabeægsproduktion uden bureaukratisk sagsbehandling.
Smidiggør sagsbehandlingen ved anmeldeordninger
Mange af de miljøgodkendelser der i dag kræves af landmænd og husdyrbrug er en klar overimplementering af EU-direktiverne. Der kræver tid hos både erhvervslivet og det offentlige. I stedet bør landmænd og virksomhedsejere hurtigt komme i gang med deres produktion ved en simpel anmeldelse af nyetableringer og ændringer af deres produktion. Derfor foreslår Liberal Alliance, at der etableres flere anmeldeordninger, så den offentlige sagsbehandling bliver mere fleksibel for både landmænd og husdyrbrug.
Undgå produktionslofter og gør miljøgodkendelserne rummelige
Danske landmænd er i dag underlagt et loft for, hvor meget de må producere, selvom de faktisk vil kunne producere mere uden at belaste miljøet yderligere. Samtidig kræver myndighederne, at selv mindre justeringer i produktionen skal vurderes, selvom virksomheden kan overholde sin miljøgodkendelse. Begge dele bør laves om, så virksomheder reguleres ud fra den reelle miljøbelastning og ikke efter produktionens størrelse, og så der kan foretages mindre justeringer i produktionen i tilfælde, hvor virksomheden kan stå inde for, at den eksisterende miljøgodkendelse overholdes.
Faste tidsfrister for offentlig sagsbehandling
Sagsbehandlingen på flere centrale erhvervsområder, heriblandt miljøgodkendelser og byggesagsbehandlinger, er ofte meget langvarig. Det koster arbejdspladser og vækst ifølge en analyse fra Landbrug & Fødevarer, der viser, at et halvt års forsinket sagsbehandling i svineproduktionen i gennemsnit giver en reduktion i beskæftigelsen på 1300 personer (alene i kødbranchen), et tab på knap 0,6 mia. kr. i indtægter til erhvervet og en nedgang i eksporten på godt 0,6 mia. kr. Derfor skal der indføres en tidsfrist i sagsbehandlingen på 6 måneder for store komplicerede miljøgodkendelser, 2 måneder for mere simple sager og maksimalt 14 dage på anmeldesager for det offentlige på miljøområdet. For alle klagesager bør det gælde, at sagsbehandlingstiden maksimalt må være 6 måneder for klagesager.
Fjern krav om miljøgodkendelse ved udskiftning af staldbyggeri
En miljøgodkendelse kan være en omstændelig, dyr og tidskrævende proces, når stalde skal erstattes med nyt byggeri. Det bør laves om, så en miljøgodkendelse ikke kræves ved udskiftning af staldbyggeri, så længe der ikke er tale om en udvidelse af dyreholdet, staldbygningen forbliver på ca. samme sted på ejendommen, og der ikke sker nogen øget udledning eller miljøbelastning ved udskiftningen.
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
