Målingerne er klare: Der er rigelig plads til mere kvælstof

Farvel til modelberegninger og goddag til måleudstyr. 12 landmænd nær Roskilde er gået sammen om at lave målinger i et vandløb, der afvander omkring 1000 af deres hektarer. Måleresultaterne viser, at der ikke er problemer med nitratindholdet i vandet.

maalinger

Sidste sommer opfordrede Bæredygtigt Landbrug sine mere end 4000 medlemmer til at sætte måleudstyr op i deres vandløb. Det skete, efter landbruget gennem længere tid var blevet beskyldt for at udgøre en væsentlig miljøbelastning ved brugen af kvælstof. Meningen med at sætte måleudstyr op og dermed få konkrete, faktiske resultater var at bevise det modsatte: At landbruget ikke forurener.  

Hos Ole Christiansen og 11 af hans landmandskolleger har man taget opfordringen til sig, og de faktiske målinger af de omkring 1000 hektar landbrugsjord viser, at der er langt op til grænseværdierne for nitrat i vandmiljøet. Landmændene begyndte at måle i februar, og her viste resultaterne, at udledningen fra de godt og vel 1000 hektar var 6,8 milligram nitrat N per liter. I marts måned var tallet nede på 4,0 milligram. Det er langt under EU’s grænseværdi på 11,3 milligram nitrat N per liter.

Det glæder direktøren i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.

”Resultatet hos landmændene i målerlauget er helt, som vi havde regnet med. Når man bruger konkrete målinger i stedet for usikre opskaleringer, så viser det sig stort set alle de steder, vi har hørt om, at udledningen af kvælstof kun er en brøkdel af det, myndighederne har gættet sig frem til. Derfor er der rigelig plads til, at danske landmænd kan bruge deres faglighed til at gøde planterne bedre, uden at det vil koste noget for miljøet,” siger han.

I videoen her fortæller Ole Christiansen, der er formand for målerlauget, blandt andet, hvorfor de er gået i gang med at måle i vandløbet, og hvordan måleudstyret virker.

Miljø- og samfundsansvar skal gå hånd i hånd

Bæredygtigt Landbrug har i fem år arbejdet på en model for regulering af landbruget, hvor fagligheden og den konkrete vurdering får en helt central placering; konkrete målinger skal afløse usikre skrivebordsberegninger og overordnet modelregulering.

“På den måde sikrer vi blandt andet, at den danske hvede, som efterhånden er af så dårlig kvalitet grundet undergødskning, igen kan bruges til mel til bagning,” siger Bjarne Nigaard og fortsætter:

”Bæredygtigt Landbrug går ind for en regulering, hvor de danske landbrugsfamilier kan bevise, at de tager miljøansvar, men også samfundsansvar, ved for det første ikke at belaste miljøet over grænseværdierne, og ved for det andet at skrue op for produktivitet og kvalitet, så bundlinjer og afledt beskæftigelse går i plus.”

Ifølge Bæredygtigt Landbrug skal landmændene i fremtiden ikke blive ved med at måle selv, men indtil myndighederne foretager tilstrækkelige målinger de rigtige steder, må landbruget selv bevise, at det ikke skaber miljøproblemer.

Sorbicell

”Det er vigtigt for os at pointere, at vi selvfølgelig alle sammen skal passe på vores miljø, og derfor følger vores medlemmer jo også grundigt med i de målinger, de tager af deres drænvand. Kommende generationer skal ikke have dårligere vand og ringere miljø på grund af landbruget. Men vi vil gerne have lov til at gøde på en måde, hvor planter og jord får det, der er behov for, men så der ikke kommer et spild, der forurener, fordi planterne jo optager næringen og bruger det til at vokse af,” siger direktør Bjarne Nigaard.

Netop tildeling af kvælstof efter afgrødens behov er det, EU’s nitratdirektiv foreskriver. Det står dog i skærende kontrast til de nuværende danske regler, som ifølge Bæredygtigt Landbrug er overimplementerede, unødvendige og konkurrenceforvridende. Derfor har foreningen stævnet den danske stat med påstand om, at de danske gødningsregler skal følge nitratdirektivet og anerkende den gødningsmetode, der hedder ligevægtsprincippet; planten skal have nøjagtigt den mængde næring, den har behov for, og som den kan optage. Hverken mere eller mindre.

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen