Chefjurist: Dejligt at Fødevareministeriet lytter til os

Med udkast til den nye bekendtgørelse om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag giver Fødevareministeriet landmændene en større pallette af efterafgrøder at vælge mellem. Et forslag, som Bæredygtigt Landbrug allerede kom med i et høringssvar i sommeren 2014.

chefjurist

I sommeren 2014 sendte Bæredygtigt Landbrug et høringssvar til Fødevareministeriet i forbindelse med ministeriets ændringer af bekendtgørelsen om plantedække og dyrkningsrelaterede tiltag. 

Foreningen var ikke tilfreds med, ministeriet lagde op til, at kun vinterhvede kunne bruges som efterafgrøde ved tidlig såning, når mange andre afgrøder er mindst lige så velegnede.

I høringssvaret skrev Bæredygtigt Landbrug blandt andet:

”(…) Det er efter vores opfattelse ulovlig forskelsbehandling, at reglen alene omfatter vinterhvede. Der er jo masser af arter, der optager kvælstof i efteråret, og reglen bør derfor også omfatte disse. Man kunne lige så vel have valgt vinterrug, hybridrug, vinterbyg og triticale, som alle har samme kvælstofeffekt sået tidligt og inden 7. september (…)”

Og det input har Fødevareministeriet tydeligvis lyttet til. For i den nye bekendtgørelse ser det ud til, at der kommer flere afgrødetyper med.

Chefjurist hos Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, er positiv over, at ministeriet har kunnet bruge Bæredygtigt Landbrugs høringssvar til noget.

Nikolaj Schulz

”Det er rart, at der bliver lyttet, og bedre sent end aldrig. Vi kommer gerne med konstruktive forslag en anden gang – vores dør er altid åben,” siger han.

Stadig intet grundlag for efterafgrøder

Formålet med efterafgrøder er ifølge Fødevareministeriet at reducere nitratudvaskningen. Men det, efterafgrøderne er sat i verden for at dæmme op for, er slet ikke et problem, fortæller chefjurist Nikolaj Schulz.

”Der er ikke noget reelt miljøfagligt grundlag for at fastholde efterafgrøder i sin nuværende form. Nitratudvaskningen fra dansk landbrug er så begrænset, at den ikke er værd at tale om,” siger han og fortsætter:

”Hvis man skal have effektive efterafgrøder, så skal efterafgrøderne have en selvstændig kvælstofnorm. Hvis efterafgrøderne fik en norm på bare 20-30 kilo N per hektar, ville planterne udvikles og deres rodnet ville blive stærkere og dermed udgøre en bedre sikring mod eventuel udvaskning fra danske landbrugsjorde.”

Ifølge chefjuristen er der fortsat alt for meget computermodellering over miljø- og landbrugsreguleringen og alt for lidt virksom miljø- og landbrugslogik.

”Der skal gødes mere, og det kan ske hånd i hånd med grønne marker, et rent vandmiljø og en sund bundlinje for de danske landmænd,” siger Nikolaj Schulz.

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen