Vandmiljøets egentlige tilstand

Den 26. februar udkom den årlige rapport om vandets tilstand i Danmark, ”Vandmiljø og natur 2013”. Det er Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, der udgiver en såkaldt faglig sammenfatning omkring vandovervågning i drænvand, vandløb, søer, fjorde, havet og til dels grundvandet.

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør 

Danmarks Naturfredningsforening har den 2. marts været ude at buldre på deres tomme tønde om forfærdelighederne ved tingenes tilstand.

Det skete bl.a. på dr.dk, hvor DNs præsident Ella Maria Bisschop-Larsen er citeret for følgende i artiklen ’Naturfredningsforening: Synes DF ikke, danskerne skal i skoven?:

”… Hvis bøgen skal blive ved med at spejle sig i bølgen blå, så skal der politiske prioriteringer til. For som det er nu, så bliver naturen ringere og ringere, og vores drikkevand, som vi anser som rent, det bliver ringere og ringere… ”

Bjarne Nigaard sep 2014 i sol

I Danmark benytter vi grundvandet som drikkevand. Hvordan DNs præsident ved noget om en negativ udvikling af grundvandets tilstand kan undre, for de specifikke resultater af netop grundvands-overvågningen udkommer først senere denne måned.

Det vi til gengæld med glæde kan konstatere fra de øvrige dele af NOVANA, som det samlede vandovervågningsprogram hedder, er, at det går rigtig fint for det danske vand. Det er dog med det forbehold, at NOVANA kun i begrænset omfang er baseret på målinger. De endelige resultater er baseret på opskaleringer og modelberegninger, og derfor skal man lige huske at det trods alt er mere retvisende at henholde sig til virkeligheden.

Men i det omfang de opstillede modeller nu kan stoles på, så ser tilstanden sådan set fin ud. Og jeg skriver med vilje ikke, at udviklingen ser fin ud, for der er nemlig ikke tale om en udvikling. Der er tale om en fastholdelse af den glimrende tilstand, der har været siden årtusindskiftet.

Som det flere gange er beskrevet i disse spalter, så var indsatserne omkring den første vandmiljøplan på sin plads, og havde en reel effekt. De efterfølgende tiltag har dog ikke haft nogen effekt, for tilstanden var allerede forbedret. Og årets resultater fra modellaboratoriet viser endda det samme.

I den faglige sammenfatning på side 27 kan man fx se disse tabeller:

 Grafer samlet

Som det er ret tydeligt, så flader kurven ud fra 2000 og frem. Altså der, hvor første vandmiljøplan har gjort sin effekt overfor punktkilder og uhensigtsmæssig udbringning mv. Til gengæld er der ingen effekt at aflæse af de efterfølgende vandmiljøplaner og Grøn Vækst.

Eller som teksten i rapporten siger det: ”… Den modelberegnede udvaskning faldt markant fra 1991 frem til ca. 2003 både for ler- og sandjorde og har været mere eller mindre konstant siden. …”

Ærgerligt nok, så har redaktionen for den skriftlige rapport valgt at sortere i de frembragte illustrationer.

Som det ses af denne første illustration, så ligger udledningen af nitrat fra dansk landbrug lavt. De ligger endda under den grænseværdi, som nitratdirektivet foreskriver på 11,3 mg N/l. På lerjord gælder det både drænvand og grundvand, og på sandjord gælder det grundvand. Det kan vi se, fordi der på denne illustration på pædagogisk vis af forskerne er indtegnet en rød streg, der hvor grænseværdien forefindes. Det har man ærgerligt nok valgt ikke at gøre i selve rapporten.

Grænseværdier LOOP 2015

Der kom også en konkret forklaring på hvorfor der på sandjord er en overskridelse af grænseværdien på drænvand inden for de senere år; nemlig en fejlagtig dyrkning på de arealer, hvor der måles i LOOP. Forventningen er, at når dyrkningen igen følger principperne for godt landmandskab, vil koncentrationerne igen falde. 

Egentlig er det lidt spøjst, at man i rapporten konsekvent taler om faktisk udledning af kvælstof i ton, i stedet for at forholde sig til de koncentrationsværdier, der er målt og beregnet. For der er jo enighed om, at grænseværdien er udtryk for et koncentrationsmål, jf. også illustrationen ovenfor.

Man forholder sig ikke til de reelle EU-krav ved at holde fast i kurver med udledt koncentration i forhold til grænseværdien, men gengiver i stedet kun kurver over faktisk udledt mængde. Gad vide hvorfor?

Målsætningen der oprindeligt blev fastsat i den første vandmiljøplan var at halvere kvælstofudledningen. Den målsætning blev opnået allerede med den første vandmiljøplan, for som det hedder i rapporten:

”… Ved vægtning af jordtyperne i forhold til hele landet blev der for perioden 1991-2003 opgjort et gennemsnitligt fald i udvaskningen på ca. 43 %. …”

Siden er der så altså ikke sket det store, jf. også denne illustration, der desværre heller ikke har fundet vej til den endelige rapport. Som det fremgår, er der ikke en signifikant ændring efter 2004. Og som man kan se af den lille følgetekst nedenfor, er fire ud af fem vandløb forbedret signifikant, men altså i første periode.

Loop2

Der er med andre ord grund til virkelig at glæde sig over, at landbruget for længst har leveret. Grundvandets tilstand, og dermed drikkevandet, lever op til kravene, og vandløbene har det bedre, samtidig med at drænvandet også viser fast lav koncentration af nitrat, kun påvirket af de fejlagtige dyrkningsmetoder i måleområderne.

På den baggrund burde ansvarlige politikere med det samme begynde at ophæve de ikke effektive virkemidler pålagt landbruget siden årtusindskiftet. DNs præsident burde klappe i hænderne og anerkende landbrugets indsats. Og både fødevareminister og miljøminister burde som de direkte ansvarlige naturligvis stå først i køen med ros og forslag til normaliseret regulering.

Men jeg har endnu ikke set dem trække nummer for at komme ind i kampen.

Det er ikke bare ærgerligt, det er også rystende fatalt for dansk landbrug, for det betyder jo, at man mod bedre vidende fastholder at ville kvæle et erhverv. Det er ikke saglighed eller faglighed. Det er forudindtaget politisk motiveret fejlprioritering. Det er usmageligt.

Klik her for at se hele præsentationen af Landovervågningen

Loop3

Scroll to Top