Fagpolitisk rådgiver: Randzoner og kvælstofkvoter hjælper ikke på udvaskning af nitrat

Det er hverken randzonerne eller gødningsmængderne, der har betydning for, hvor stor koncentration af nitrat, der ender i vandløbene. Det fortæller fagpolitisk rådgiver hos Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen.

randzonekortet

Det er ikke miljømæssige tiltag i forsøget på at begrænse udledningen af kvælstof til vandløbene, der mangler herhjemme. Både randzoneloven og kvælstofkvoterne er sat i verden for at skulle beskytte vandmiljøet mod store koncentrationer af nitrat. Men hverken det ene eller andet hjælper på udvaskning af nitrat, lyder det fra Bæredygtigt Landbrugs fagpolitiske rådgiver.

 

Det, der derimod er afgørende for, hvor meget nitrat, der ender i vandmiljøet, er den plantevækst, der har været på de marker, der grænser op til vandløbet. 

”Har plantevæksten i løbet af sæsonen været god, optager planterne al den gødning, der er i jorden, og der er dermed ikke noget, der går til spilde. Har plantevæksten derimod været dårlig, er der større risiko for, at planterne ikke optager al gødningen, og at der derfor bliver skyllet mere nitrat ud i vandløbene,” siger Jørgen Evald Jensen.

Derfor er det i langt højere grad de dårlige plantevækster, man skal kigge på, frem for at tynge landmændene med såkaldte miljømæssige tiltag, som ingen effekt har, siger han.

”Det er klart, at hvis man et år har haft dårlig plantevækst og dårlig roddybde, og man ikke kan få rødderne ned, fordi de ikke trives ordentligt, så er der risiko for, at planterne ikke optager den mængde gødning, der er i jorden. Eller hvis man har en meget tidligt høstet afgrøde, og man så ikke har sået en efterafgrøde eller noget planvækst bagefter, så kan man godt risikere, at der kommer en større nitratkoncentration i vandløbene. Det kan hverken randzoner eller gødningsmængderne dæmme op for.” 

Drænvandsprøver bekræfter teorien

I EU har man besluttet, at grænseværdien for nitrat i drikkevand og vandløb er 11,3 milligram nitrat-N per liter. Flere steder står grænseværdien anført som 50 milligram nitrat per liter, hvilket skyldes, at førstnævnte er angivet som det, man kalder total kvælstof, altså nitrat uden ilt, mens de 50 milligram nitrat per liter er grænseværdien, når man medregner iltindholdet.

I et vandløb lidt uden for Vrå i Nordjylland har en landmand valgt at tage drænvandsmålinger i et af hans vandløb for at finde ud af, hvor meget kvælstof der er i vandet. Målingerne er taget henover vinteren i et vandløb, som rigtig meget af hans landbrugsjord grænser op til. Som forventet viste prøverne, at der ikke er problemer med for meget kvælstof. Drænvandsprøverne fra vandløbet ligger alle på under 4 milligram nitrat-N per liter – altså meget langt under nitratdirektivets grænseværdi på 11,3 milligram nitrat-N per liter.

Jørgen Evald (IKKE top)

”Det bekræfter min teori om, at når vi har optimal plantevækst, og vi har en rigtig god roddybde, så optager planterne al kvælstoffet, og det vil sige, at så er der jo ikke noget tilbage, som kan følge med overskudsnedbøren ud i vandløbene,” siger Jørgen Evald Jensen.

Gennemsnits-koncentrationen af drænvandsprøverne ligger på cirka 6,5 mg total kvælstof, når det forlader drænene og løber ud i vandløbene. Når det når ud til fjorderne og havet er det reduceret i gennemsnit til mellem 4-4,5 milligram nitrat-N per liter. Fra vandløbene og ud til fjordene når nitratkoncentrationen altså at blive reduceret væsentligt, forklarer han. Og i det her specifikke tilfælde er koncentrationen af nitrat-N per liter noget mindre end gennemsnittet.

Vi skal gøde efter ligevægtsprincippet

I stedet for at have kvælstofkvoter bør vi gøde efter ligevægtsprincippet, mener Jørgen Evald Jensen. Ligevægtsprincippet går i al sin enkelthed ud på, at planten skal have tilført den mængde gødning, som den kan optage i løbet af en sæson. Hverken mere eller mindre.

”Som sagt betyder den øgede mængde gødning ikke noget for, hvor meget eller hvor lidt nitrat der havner i vandløbene. Til gengæld vil det for landmændene betyde langt bedre afgrøder, hvis de må gøde efter ligevægtsprincippet,” siger han.

Ligesom landmanden i Vrå tager mange af Bæredygtigt Landbrugs medlemmer selv drænvandsmålinger i deres vandløb for at holde øje med koncentrationen af nitrat i vandet. Og det er en rigtig god idé at gøre, lyder opfordringen fra den fagpolitiske rådgiver.

”Før vi begyndte at lave drænvandsmålinger, havde man kun nogle modelberegninger på, hvor meget kvælstof der ender ude i vandløbene. Og de modelberegninger viste sig at være helt ude i hampen. Med landmændenes egne målinger som dokumentation har vi formået at få flyttet debatten,” siger han.

Læs hvordan du selv kan lave drænvandsmålinger her 

Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen