Af Nikolaj Schulz, chefjurist
Bæredygtigt Landbrug har siden august 2014 kæmpet for at NaturErhvervstyrelsen anerkender at arealet igen skal være støtteberettiget, men ventetiden, bureaukratiet og sagligheden vil ingen ende tage.
NaturErhverstyrelsen henviser i deres afgørelser til en ”fast praksis” for lysåbne arealer, der formuleres:
”…Lysåbne arealer i skov er ikke støtteberettiget under ordningen Enkeltbetaling, da arealerne ikke har landbrugsdrift som hovedformål. Dette gælder uanset om der afgræsses eller tages slæt på arealet…”.
En så kold afvaskning kræver klokkeklar hjemmel. Den mener NaturErhvervstyrelsen at have i artikel 34, stk. 2, litra a i den tidligere forordning 73/2009. Bestemmelsen angiver, at landbrugsarealer, bestemte typer lavskov og arealer, hvor der hovedsageligt er landbrugsaktivitet, kan få landbrugsstøtte.
Bestemmelsen udgør altså ikke et tilstrækkelig retsgrundlag til at kunne afvise arealstøtte. Bæredygtigt Landbrugs jurister har spurgt igen og igen om et udtømmende og endeligt retsgrundlag for opretholdelse af NaturErhvervstyrelsens praksis.
Efter lang tids spørgen, kom NaturErhvervstyrelsen endelig med et retsgrundlag. Det viste sig at være en gammel kending, nemlig EU-Domstolens dom C-61/09 afsagt den 14. oktober 2010.
Klik her for at læse mere om dommen fra Tyskland
C-61/09 angik, hvorvidt en tysk landbruger kunne få landbrugsstøtte for afgræsning af delstatens naturarealer. Den tyske delstat syntes det var i overkanten, at landbrugeren kunne modtage særlig national støtte og anden national hjælp til naturarealet, og mente derfor ikke, at landbrugeren samtidig kunne få landbrugsstøtte. Konklusionen i dommen var dog helt klar. Landbrugere kan få støtte til alle arealer, så længe der er landbrugsaktivitet på arealet, og landmanden har mulighed for at holde arealet i god landbrugsmæssig stand. Der gives med andre ord også landbrugsstøtte til naturarealer.
Negativ særbehandling
Dette synspunkt er blevet præsenteret for NaturErhvervstyrelsen for lang tid siden, efter NaturErhvervstyrelsen havde trukket sagen i langdrag. Det virker helt uforståeligt, at NaturErhvervstyrelsen kan udlede, at lysåbne arealer ikke kan få landbrugsstøtte på baggrund af netop denne dom. Dommen siger det stik modsatte af NaturErhvervstyrelsens ”faste praksis”.
Af en eller anden grund så mener NaturErhvervstyrelsen, at netop lysåbne arealer skal have negativ særbehandling. Hvorfor skal landbrugsarealer, der er beliggende mod hav, sø eller byer ikke have negativ særbehandling? Det ville være en mindst lige så saglig begrundelse. NaturErhvervstyrelsen har også forsøgt sig med en begrundelse med, at man skal afveje i forhold til skovlovens § 10, der angår åbne arealer i fredsskov.
Nu må NaturErhvervstyrelsen snart forstå, at EU-retten har forrang i forhold til dansk lovgivning. Det er ikke lovligt at inddrage nationale kriterier, når der skal udbetales landbrugsstøtte. Forordningen er stor, tung og kompliceret, men i sit indhold er det helt klart, at hvis der er landbrugsaktivitet, så skal arealet have støtte. Det er ligegyldigt om det er natur, rekreativt eller noget helt tredje. Lysåbne arealer er derfor lige så støtteberettigede som alle andre landbrugsarealer.
Uacceptabel praksis
I denne sag er det helt urimeligt, at Jørgen Jørgensen ikke får sin landbrugsstøtte rettidigt. Nu er december for længst overstået, og Jørgen har fortsat ikke set skyggen af sin støtte. Det er generelt uacceptabelt, at NaturErhvervstyrelsen ikke får udbetalt al støtte inden årsskiftet. Det er helt uacceptabelt, at Jørgen Jørgensen skal lide et tab pga. åbenlyse fejl hos NaturErhvervstyrelsen. Situationen bliver ikke kønnere af, at NaturErhvervstyrelsen passivt accepterer en forkert ”fast praksis”.
Ombudsmanden udtalte i FOB 98.134, at: ”I det omfang en afgørelse bygger på en bestemt fortolkning eller bestemt praksis, må det angives i begrundelsen for afgørelsen”. Det vil sige, at det er aldrig nok bare at henvise til en ”fast praksis”. Myndigheden skal udtømmende redegøre for hvad denne faste praksis bygger på.
Heller ikke på dette punkt har NaturErhvervstyrelsen været i stand til at levere. Tværtimod har det taget usandsynlig lang tid at finde det afgørende retsgrundlag for deres fortolkning af reglerne.
Bæredygtigt Landbrug er nu gået til toppen i NaturErhvervstyrelsen og håber på, at de kan indse, hvor håbløst deres eget system er, så der kan blive truffet en endelig afgørelse så Jørgen Jørgensen, helt efter reglerne, kan få udbetalt den støtte, han har krav på.
(Sådan ser det lysåbne areal ud, altså marken imellem træerne, som siden 2011 af NAER ikke længere anses for at være støtteberettiget. Et forhold Bæredygtigt Landbrug er meget ueninge i, da EU tidligere har fastslået, at selv naturarealer har krav på landbrugsstøtte, hvis der drives støtteberettiget landbrug på jorden.)
