Som opfølgning på kritikken af model-glade forskere havde Claus Hansen, tidligere ansat i Miljøstyrelsen og kendt som manden, der har anklaget Miljøstyrelsen og GEUS for at bruge urigtige tal i sine rapporteringer til Folketinget og ministeren, takket ja til at tale for forsamlingen.
Og Claus Hansen gjorde det klart, at han var glad for at være til stede som pensioneret embedsmand, hvilket fik latteren frem hos tilhørerne.
Claus Madsen fortalte om et forskermiljø og om embedsmænd, som ikke har styr på data. Claus Hansen har igennem mere end 20 år arbejdet med miljøvurderinger og pesticider, og han ved hvordan de miljøfremmede stoffer påvirker dyre- og plantemiljøet.
”Efter min mening skal embedsværket være loyalt overfor befolkningen. Embedsværket skal oplyse befolkningen om de virkelige forhold, idet de overholder det pligter, som embedsværket har. Herunder især det, der hedder sandhedspligt og saglighedspligt. Det betyder i princippet, at embedsværket må ikke lyve eller vildlede for at fremme bestemte politiske ideologier. Hvis ikke embedsværket opfylder dette, så bliver hele den demokratiske proces korrumperet. ”
Følger man ikke de forskrifter, så bliver prisen ifølge Claus Hansen meget høj, hvilket dansk landbrug har erfaret på nærmeste hold.
”Man får for eksempel en pesticidpolitik, som den vi har se de sidste 10-15 år. Den bliver gennemførlig, med alle sine pesticidhandlingsplaner, behandlingshyppighedsmål og restriktioner af den ene eller den anden slags. Jeg ser det som et betydeligt problem, at embedsværket medvirker til at lyve og vildlede offentligeheden og Folketinget.
Embedsværket vildleder Folketinget
Han fortalte, at der i reglerne står skrevet, at embedsmænd ikke må opgive oplysninger, der er urigtige eller vildledende, men at det desværre er sket i stor stil i Miljøministeriet og i GEUS.
”Jeg mener faktisk ikke det er lovligt for en minister at sige, at det her, det er det jeg har fået at vide af mine embedsmænd, og så bare servere det som input i en debat eller hvor det nu kan være, hvis det rent faktisk ikke er rigtigt. ”
Claus Hansen forklarede, at der i moniteringsrapporterne er nogle figurer, som giver et forkert billede af den virkelige tilstand i vores grundvand. Man har simpelthen ikke benyttet data korrekt.
”Det er en beregning, som efter min mening er rent statistisk fusk. Fordi, man tror det viser noget andet. Sagen er, at hvis man skal vise, hvordan udviklingen er i grundvandet, så er det vigtigt, at man tager hele det datamateriale, som man har. Altså alle prøvetagninger og alle analyser. Og det der sker her i moniteringsrapporten, det er i virkeligheden en klassisk fejl, som man begår uendeligt mange steder i det der hedder moniteringsarbejdet. ”
Ifølge Claus Hansen har man en stor del – nogle gange en meget stor del – af målinger med, hvor man simpelthen ikke kan måle noget. Hvor koncentrationen af det man måler, det ligger under detektionsgrænsen, eller rapporteringsværdien. Det betyder, at det kun indgår i datamaterialet som noget der er ”mindre end”, og det er ifølge Claus Hansen svært at lave et gennemsnit på 800 målinger, når 750 af dem er mindre end en eller anden detektionsværdi.
”Der har man traditionelt gjort det, at man smider alle de her målinger væk, eller man giver målingerne den her værdi, som hedder en halv gang detektionsgrænsen. Det første med at smide nogle af målingerne væk, det er det værste, man kan gøre. At give det en halv gang detektionsgrænsen, det er sådan set det næst værste, man kan gøre. ”
Løgn fra ende til anden
Men der er ifølge Claus Hansen en rigtig måde at gøre det på, men det er altså ikke den, man har valgt at benytte i Danmark. I Danmark har man set bort fra målinger, der har vist et meget lavt eller intet indhold af de farlige stoffer i grundvandet.
”Man regner gennemsnittet ud for de målinger, hvor der rent faktisk er noget… Man skriver eksplicit at det er en tidsserie for pesticiderne i grundvandet, hvad det altså overhovedet ikke er. ”
Claus Hansen mener man har viderebragt, og stadig viderebringer, forkerte oplysninger i ond tro, og han gav et nyligt eksempel på, at GEUS i en pressemeddelelse har forsøgt at forklare, at man har levet op til gældende statistiske krav og til EU’s forskrifter. En forklaring Claus Hansen ikke har noget til overs for.
”Lad mig sige det med det samme; det der er altså en lang løgn fra ende til anden. ”
Claus Hansen har fået aktindsigt i korrespondancen imellem Miljøministeriet og GEUS, og her har Miljøstyrelsen flere gange gjort GEUS opmærksom på, at udregningsmetoden giver et ’… misvisende billede af den generelle tilstand…. ”
Claus Hansen fortalte desuden, at man har fravalgt cirka 6.000 målinger, der viste et indhold af nitrat på under 1 mg/L, og at der i det samlede datamateriale i udregningen af nitratkoncentrationen var medtaget mere end 9.000 målinger i alt.
”Det viser sig, at der er godt 6.000 målinger, hvor der er koncentrationer under 1 mg/L. Så det vil sige, at når man afbilleder et datamateriale som her, så afbilleder man det i virkeligheden kun for to tredjedele af det, der rent faktisk findes, ” sagde Claus Hansen og forklarede vigtigheden af at alle data er med.
”Det giver ikke mening at tale om procenter, hvis ikke man har alle målinger med.”
Med baggrund i målinger af stoffet Bentazon forklarede Claus Hansen, at man i 95 procent af målingerne lå under detektionsgrænsen, og at man blot har 25 til 30 målinger, der ligger over grænsen. Havde man taget alle målinger med, ville man få et billede, der viste ekstremt små koncentrationer med et kurveforløb, hvor man stort set ikke ville ane, hvad de viste, fordi man kun ville kunne skimpte cirka 25 målinger over detektionsgrænsen, imens gennemsnittet ville ligge på et niveau, der sandsynligvis vil være 10 gange lavere end grænseværdierne. Altså, på noget der ligner 0,01 mikrogram per liter. Og ifølge Claus Hansen er det den rigtige metode at benytte, hvis sandheden skal frem.
”Viser det så rigtigt, hvordan det går? Ja, gu’ gør det så. For det første, så viser det sig, at der ikke rigtigt sker noget overhovedet…. Men man ville få den meget væsentlige information, at middelværdien, hvis det er den man ønsker at bruge, men også medianværdien – og også 95 procent af alle data – de ville befinde sig nedenunder detektionsgrænsen. Og det vil jo give et helt andet billede af, hvordan grundvandsituationen egentlig ser ud herhjemme i Danmark. ”
Sandheden skal frem
Erling Bonnesen (V) blev fra salen opfordret til at gå på talerstolen og fortælle om hans syn på de historier om embedsværkets tilgang til virkeligheden, som blev fremført af Claus Hansen, og venstres fødevareordfører var rystet over de fejlslutninger, politikerne er blevet præsenteret for igennem årene.
”Jeg kan jo kun opleve, som I alle sammen gør. Det er grotesk. Vi skal have sandheden frem, sådan at vi får et fuldstændig korrekt grundlag at vurdere tingene på. Det er jo forkasteligt, at vi bliver forelagt beslutningsgrundlag, som vi tror er objektivt korrekte, så vi kan træffe beslutninger ud fra de overbevisninger, man har, og så viser det sig så, at det ikke bare er smaskhamrende forkert. Ordet fusk, det dækker jo næsten ikke engang, ” lød det fra Erling Bonnesen som lovede at tage problemet op i Folketinget.
”Der er alt mulig grund til at få, så at sige, den her lort på bordet, så vi kan få ryddet op, ” sluttede Erling Bonnesen til store klapsalver fra salen.
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
