Vandløbsvedligeholdelsen halter

Hvis man vil bibeholde den samme vandstand, det samme vandspejl og den samme afvanding, og der kommer noget mere nedbør, så er man nødt til at forøge volumen i vandløbet. Det siger vandløbsekspert Claus Skov Madsen, og han opfordrer kommunerne til at benytte regulativerne på en måde, så der igen kan løbe vand i vandløbene

Ansvaret for om en vandløb kan bortføre vand afgøres af vandløbets status. Altså om der er tale om et privat eller et offentligt vandløb. Er det et privat vandløb, så er det lodsejeren selv, hvis det er et offentligt vandløb, så er det kommunen, der er vandløbsmyndighed, og så er det altså dem, der skal vedligeholde vandløbene. Og ligegyldig hvem, der er den ansvarlige part, så er det et krav i vandløbsloven, at vandløbet kan bortlede vandet.

I Vandløbslovens §1 står der skrevet:

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. 

Med et stigende vandpres er vandløbene sat på ekstra arbejde, og den virkelighed skal de ansvarlige for vandløbsvedligeholdelsen være bevidste om, så de ekstra vandmængder kan blive ført bort.

Claus Skov Madsen ved vandløb 2014

”Hvis man vil bibeholde den samme vandstand, det samme vandspejl og den samme afvanding, og der kommer noget mere nedbør, så er man jo nødt til at forøge volumen i vandløbet; Det skal både være dybere, og det skal i særdeleshed også være bredere. ”

– Er man proaktive rundt i landet, i forhold til den stigende vandmængde, som du opfatter det?

”Nej, nærmere tværtimod. Problemet er, at der laves mange klimasikringsmodeller i de forskellige kommuner, men det går aldrig nogensinde ud på at lave nogle vandløb, der kan transportere mere vand. Det drejer sig kun om klimasikringsmodeller og så at sikre at vandet kommer væk fra boligerne. Og hvis det kommer hurtigt væk fra boligerne, så ender det jo ude i vandhullerne hos landmanden, på hans areal, hvis ikke man sikrer at vandløbet også kan føre det ekstra vand videre til recipienten. ”

Grib fat i kommunen eller naboen
Halter det med at få skåret grøde og fjernet mudder, sand og andre aflejringer fra vandløbene, så er det ifølge Claus Skov Madsen vigtigt, at man gør noget ved problemet.

”Hvis det er naboerne, der ikke er gode nok til at vedligeholde vandløbene, så er det naboen, man skal gribe fat i, fordi de ikke må forhindre den fri vandstrøm efter vandløbsloven. Og er det et offentligt vandløb, der ikke er vedligeholdt, så det ikke kan sikre stor nok volumen til vandføring, så skal man gå til kommunen og påpege, at man ikke mener regulativet for vandløbet er overholdt. ”

Og reglerne på området er ifølge vandløbseksperten helt klare; Hvis vandløbet er misligholdt og overholder det ikke regulativets vedligeholdelsesparagraffer, så skal kommunen ud og få bragt forholdene i orden. Står det helt grelt til, og lider planter og bygninger på grund af vandløbets tilstand, så er der hjemmel i loven til selv at foretage en nødoprensning.

” Man kan selv rense vandløbet op, hvis det står grelt til. Det er det, der hedder force majoure-paragraffen i vandløbsloven, og jeg ved ikke hvorvidt den rækker til, at man selv kan rense vandløbet op på kommunens regning, men man kan forsøge, og se hvad der sker. ”

Claus Skov Madsen har ikke oplevet, at lodsejere er blevet straffet for at rense et vandløb for at gøre plads til vandet.

”Nej, det vil jeg ikke sige, jeg har, fordi, normalt hvis folk er ude at gøre det, så er det fordi man har et problem, som man skal have løst, og fordi man ikke har fået kommunen til det. Det er i princippet at betragte som selvtægt, hvis ikke man selv kan føre beviset for, at det var en nødvendighed for at liv og ejendom kunne køre videre. Så det er vigtigt at have billeder og anden dokumentation for, at en oprensning var nødvendig. ”

Søg erstatning for vandskader
Er skaden sket; har vandet fra vandløbet oversvømmet markerne eller kælderen, så opfordrer vandløbseksperten til, at lodsejeren søger erstatning for de skader, der skyldes dårlig vandløbsvedligeholdelse.

”Hvis man kan føre bevis for, at der er manglende vedligeholdelse af vandløber, og der er årsagssammenhæng imellem den manglende oprensning og skader på de omkringliggende arealer, så kan man også søge erstatning. Det er en gammel kendt sag fra vandløbsloven, at man kan anlægge erstatningssag, også imod sin nabo, hvis det er ham, der har misligholdt vandløbsvedligeholdelsen. Så skal man have konstateret et tab og have bevist sit tab.”

Men det er sin sag at får alle omkostninger dækket, når det først er gået galt, for selvom skaderne kan dokumenteres, så er der lang vej før erstatningen bliver udbetalt, ifølge Claus Skov Madsen får lodsejeren sjældent fuld dækning for skaden.

”Det er sådan i dag, at de sager, der føres ved taksationskommissionen, der er det næsten umuligt at få medhold. Der skal man i hvert fald have alle sine ting på plads: både beviset og dokumentationen for tabet og årsagssammenhæng, ellers skal man ikke gå til nogen taksationskommission, for så får man ikke medhold. ”

”Der er en meget, meget dårlig retsstilling for lodsejeren i forbindelse med oversvømmelser forsaget af dårlig vandløbsvedligeholdelse. ”

Typisk får lodsejeren ifølge Claus Skov Madsen udbetalt en reduceret erstatning, for kommunen skal have tid til at agere på at gøre noget ved problemet inden der skete noget, så erstatningskravet bliver reduceret til kun 25-50 procent af det der oprindeligt var erstatningskravet – og det selv om de ansvarlige har erkendt, at der er erstatningspådragelse.

Vandet skal kunne løbe i vandløbene
Når vand fra vandløb oversvømmer marker og huse, så er det vandløbslovens regler omkring vandføring, der gælder, og Claus Skov Madsen opfordrer til at de tekniske forvaltninger og kommunalbestyrelser rundt i landet tager gummistøvlerne på, og ser efter om man kan gøre noget for at afbøde effekten af klimaforandringer og mangelfuld vandløbsvedligeholdelse.

”Min opfordring til kommunerne lyder; brug regulativerne, og brug dem på en måde og med en fortolkning så man kan få vandet til at løbe i vandløbene. Det der sker i dag, er, at man bruger regulativerne negativt, forstået på den måde, at man forsøger at gøre mindst muligt og ikke tænker på at der skal være vandføring i vandløbene. Den påstand, jeg oftest hører, det er, at ’vi overholder regulativet’ ja, men i overholder det så skarpt, så i gør mindst muligt, selvom i burde gøre det omvendt. ”

”Kommunerne skal simpelthen opgradere vedligeholdelsen, så vandet kommer til at løbe, og lader det være udgangspunktet.” 

Se video: Hvordan sikres afvandingen af Værebro Å?

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Fakta: Vandløbsloven

Klik for at læse hele Vandløbsloven på Retsinformation.dk: Vandløbsloven

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

§ 2. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. Miljøministeren kan dog bestemme, at loven finder anvendelse på andre vandløb, såfremt disse optages som offentlige vandløb, jf. § 9.

Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på anlæg til indtagning og indpumpning samt videreledning af vand til bevanding af skelgrøfter i marsken ved Tønder.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.

 

Kapitel 7

Vandløbenes vedligeholdelse

Fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb

§ 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. § 12, stk. 3, eller i afgørelse efter § 36 a, stk. 1.

Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder.

Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.

Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom.

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen