Regndansen med Brosbøl og Rambøll

Mens de fleste kan regne ud, hvad der sker, hvis man åbner for vandet og tilstopper afløbet fra badekarret, så er der enkelte, der mener, at det ikke betyder noget, om afløbet fungerer

Af Poul Vejby-Sørensen

Ingeniørfirmaet Rambøll og miljøminister Brosbøl forfægter det synspunkt, at det er ligegyldigt, om vandløbene vedligeholdes eller får lov at gro til og fyldes med slam.

Det er en kendsgerning, at vejrguderne på den ene side sender mere og mere nedbør over landet, mens Naturstyrelsen på den anden side har besluttet at reducere afløbskapaciteten i vandløbene. Naturstyrelsen kalder det ”vandløbsrestaurering” eller ”ændret vedligeholdelse”. Begge begreber dækker over bestræbelser på at reducere vandløbenes vandtransportevne for at hæve vandspejlet.

Poul juli 2012

Resultatet viste sig i oktober sidste år og tiden efter. Så sent som 1. februar i år, var vandstanden stærkt forhøjet i de nordjyske vandløb, selv om der ikke havde været nedbør af betydning i flere uger.

Men miljøministeren benægter, at Miljøministeriet har det mindste ansvar for oversvømmelserne. 

Attentat på selve landet
Efter de heftige oversvømmelser i Nordjylland står det dog lysende klart, at Naturstyrelsens ageren udgør et af landets store problemer. Naturstyrelsen har ydet massiv vejledning til kommunerne om at lukke ned for afløbsmulighederne gennem reduceret vedligeholdelse af vandløb. Når vandløb ikke vedligeholdes, reduceres transportevnen voldsomt til f.eks. halvdelen eller endnu mindre, og når plantematerialet ikke oprenses, får det lov at rådne i vandløbet og forbruge ilten til skade for livet i vandløbet.

Naturstyrelsen har som sagt i årevis – godt hjulpet af lokale biologer – tilstræbt at nedsætte vandløbenes vandtransportevne med det formål at hæve vandspejlet og skabe hyppigere oversvømmelser med forsumpning til følge. Dokumentationen for denne påstand finder du sidst i artiklen. 

Tvivlsom hjælp fra Rambøll til Brosbøl
Konsulentfirmaet Rambøll, der er involveret i rådgivning af både ministeriet og kommunerne forsøgte i NORDJYSKE (23/11 2014) at bortforklare ethvert ansvar for alle involverede.

På spørgsmålet, om det dog ikke havde gjort nogen forskel, hvis vedligeholdelsen af vandløbene havde været mere omfattende, og hvis vandløbene havde været oprenset og udvidet, svarede Rambøll med ”et klart og rungende nej”.

Rambøll mener altså overhovedet ikke, det gør nogen forskel, om vandløbene er oprenset og vedligeholdt, eller de ikke er!

Tilsvarende ”ekspertudtalelse” blev sendt til ministeren i form af et ”hemmeligt”(!) notat, som ministeren kunne læse op af på et åbent samråd i Folketingets miljøudvalg 15. januar i et forsøg på at ”bevise” sin uskyld. Det er utroligt, at ingen i ministeriet fandt det nødvendigt at kvalitetskontrollere notatet. 

Utilregnelige beregninger
Rambølls modelberegninger, er tilsyneladende lige så forkludrede som så mange andre modelberegninger inden for f.eks. kvælstofudledning og ålegræs. De mest tåbelige konklusioner er ofte frembragt ved hjælp af modelberegninger. Der kan laves modelberegninger, der viser, hvad som helst. – Herunder også efterspurgte resultater.

Det er selvfølgelig ikke modelberegningerne som sådan, der er kritisable, men derimod dem der skruer forkert på modellerne eller fodrer dem med forkerte data.

I en uddybende kommentar argumenterer Rambøll med, at 100-180 mm regn i løbet af to døgn på ingen måde, vil “kunne rummes inden for et vandløbs normale profil – eller for den sags skyld med en udvidet profil”. 

Her går Rambølls markedschef i vandet: Han har åbenbart forudsat, at vandløbets og landskabets profil opfører sig som et cementgulv, hvor intet synker ned, men alt skal løbe af.

En hydrolog ville kunne have fortalt, at en velafvandet jord med luft i porerne kan absorbere op mod 200 mm regn. Men det forudsætter, at afvandingen er i orden, så den ledige vandkapacitet og dermed jordens ”buffer”-virkning genetableres, inden næste monsterregn. Dette kræver vedligeholdte vandløb!

Som det fremgår af Vandløbsloven, er det en afgørende vigtig karakter ved et vandløb, at dets vandføringsevne holdes i orden, så vandspejlet ikke hæves.

Hvis vandafledningen vanskeliggøres, stiger vandspejlet. Og hvis vandspejlet stiger i vandløbet, stiger det også i de tilstødende jordarealer. Og når vandspejlet stiger i disse jordarealer, betyder det naturligvis, at jordens evne til at absorbere en regnbyge forringes.

Uanset alle forsøg på bortforklaring fra Miljøministeren, ændrer det ikke ved, at hendes ministerium i årevis har presset kommunerne til at overtræde Vandløbsloven.

Det er en meget alvorlig sag for et ministerium!

Se video: Sådan kan man sikre afvandingen i Værebro Å (med Claus Skov Madsen)
Se video: Moderne vandløbsforvaltning i en tid med forandret afstrømning (Jan Hjeds)
Se video: Jan Hjeds; Afvandingen og afvandingens vigtighed

Fakta:

Dokumentation for Miljøministeriets vejledning

Miljøministeriets rolle i oversvømmelserne fremgår tydeligt af flere års vejledninger og andre publikationer fra Miljøministeriet til vandløbsmyndighederne:

I en vejledning vedrørende udarbejdelse af vandløbsregulativer opfordrer Miljøministeriet i juni 2007 vandløbsmyndighederne til ”så vidt muligt at undgå at vandløb grødebeskæres” subsidiært ”begrænse skæring til én gang årligt”.

Allerede her er det klart, hvad Miljøministeriet vil.

I Miljøministeriets (DMU) Teknisk anvisning nr. 19 fra 2005 kommer intentionerne omkring vandløbenes vandspejlshøjde endnu tydeligere frem i følgende fem citater, som jeg kommenterer undervejs:

1. ”Mange vandløb har i dag en unaturlig stor vandføringsevne, hvilket betyder, at de hurtigt kan lede overskudsnedbør væk fra oplandet…”.

Her beskrives det som ”unaturligt” at bortlede overskudsnedbør. 

2. ”I forbindelse med genslyngninger af vandløb har det ofte været muligt at reducere den bredfyldte vandføring i vandløbet og dermed øge oversvømmelsesfrekvensen i de tilliggende arealer.”

Her er det tydeligvis Miljøministeriets succeskriterium at ”øge oversvømmelsesfrekvensen i de tilliggende arealer”.

3. ”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan også opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.

Dette ordvalg dokumenterer, at Miljøministeriet finder oversvømmelser attraktive og viser, at ministeriet i virkeligheden arbejder for hyppigere oversvømmelser.

4. ”Gensnoning af vandløb, hævning af vandløbsbunden og ophør af vandløbsvedligeholdelse er tiltag, der vil medvirke til oversvømmelse af vandløbsnære arealer. Oversvømmelseshændelsen er underlagt de klimatiske forhold og svær at prediktere.”

Her beskriver Miljøministeriet, hvordan man kan fremkalde oversvømmelse af vandløbsnære arealer, og man er helt klar over, at oversvømmelserne ikke er under kontrol, da vejret er svært at forudsige.

5. ”Formålet med de ændringer, der foretages i forbindelse med genopretning af ådalen og vandløbet, er at sikre tilnærmede naturlige afstrømningshændelser og en højere grundvandsstand i de vandløbsnære arealer. For at nå dette mål vil de primære indgreb i vandløbet være at mindske vandføringsevnen gennem forskellige tiltag. De to vigtigste er indsnævring af vandløbsprofilet og hævning af vandløbsbunden. Dette kan dels ske gennem egentlige restaureringsindgreb og dels gennem ophør med eller ændret vandløbsvedligeholdelse”.

Dette er en ren tilståelse! Formålet er at ”sikre tilnærmede naturlige afstrømningshændelser og en højere grundvandsstand ide vandløbsnære arealer”. Her erklærer Miljøministeriet, at formålet er at vende tilbage til sumpen. Og de vigtigste tiltag er ”indsnævring af vandløbsprofilet og hævning af vandløbsbunden”. Begge tiltag giver reduceret vandtransportevne og hævet vandspejl  – og dermed stærkt forøget risiko for oversvømmelser.

Skulle ministeren stadig mangle information om, hvad hendes embedsværk i virkeligheden nørkler med, kan yderligere tilbydes to citater fra Faglig rapport nr. 625 fra DMU 2007:

6. ”…foranstaltninger, som iværksættes for at fremtvinge oversvømmelserne (ændret vandløbsvedligeholdelse eller vandløbsrestaurering)”.

Her gås endnu hårdere til værks med foranstaltninger, der ”fremtvinger” oversvømmelser.

7. ”Et ophør af vandløbsvedligeholdelse i form af stop for regelmæssig grødeskæring og oprensninger af vandløbet vil være den mest lempelige måde at fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer. På sigt vil vandløbet falde tilbage til sin naturlige dynamik med jævnlige oversvømmelser af de ånære arealer og genskabe et snoet forløb med stor fysisk variation.”

Her proklamerer ministeriet og DMU, at ophør af vandløbsvedligeholdelse vil være ”den mest lempelige måde”, hvorpå man kan ”fremtvinge en ændring af afvandingsevnen af de vandløbsnære arealer”. Altså den lempeligste måde at forsumpe arealerne på. De kunne godt have tilføjet, at det samtidig er den mest effektive måde at tyvstjæle landbrugsjorden på!

På sigt kan man komme tilbage til sumpen, konstaterer Miljøministeriet/DMU med tilsyneladende tilfredshed.

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen