Naturstyrelsen opfører sig som den dømmende magt

Hos Bæredygtigt Landbrug ser man med stor bekymring på Naturstyrelsens behandling af landmændenes klager i forbindelse med vandplanerne. For ikke alene har den offentlige myndighed overskredet svarfristen, man har også set bort fra individuelle forhold, og dermed mener chefjurist Nikolaj Schulz, at Naturstyrelsen har dømt landmændene ude, før klagen overhovedet er nået frem til Natur-

Natur- og Miljøklagenævnet har fået tilsendt 154 individuelle klager i forbindelse med fejl i vandplanerne, men alligevel tyder meget på, at blot en skrivelse er kommet til bedømmelse i nævnet. På trods af en svarfrist på tre uger har klagerne i næsten tre måneder været strandet i Naturstyrelsen, der midt i forvirringen har valgt at lave én standardiseret udtalelse til samtlige klagere. Nu frygter landmændene, at deres store arbejde i forbindelse med de individuelle klager ikke indgår i det materiale Naturstyrelsen har sendt til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

I ti standardsvar Bæredygtigtlandbrug.dk har gennemset fra Naturstyrelsen til klagende landmænd, dækker én udtalelse på 22 sider over alle klager og alle klagepunkter, og der er ikke taget højde for de helt specielle forhold, de enkelte klagere har gjort opmærksom på, på deres ejendom.

Fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, Jørgen Evald Jensen, har været med til at indsende klagesvar for mange nordjyske landmænd, og han frygter, at den lemfældige proces omkring vandplanerne får landbruget til helt at miste tilliden til det system, der skal sikre, at også landmanden bliver hørt i processen.

Identiske svar
Svarene Jørgen Evald Jensen har set, har været identiske, uden skelen til vidt forskellige forhold, der ligger til grund for klagerne. Der ud over, så skal myndigheden som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagen er indgivet, videresende klagerne til Natur- og Miljøklagenævnet. Den frist har Naturstyrelsen ikke respekteret, og det svækker Jørgen Evald Jensen i troen på, at klagesystemet behandler alle lige.

Jørgen Evald Jensen (Nærbillede)

”Hvis du som bondemand vil klage over et eller andet, og du ikke overholder din tidsfrist med bare 30 sekunder, så får du svar tilbage om, ’at klagen er ikke indkommet inden for rettidig tidsfrist – sorry’, ” siger Jørgen Evald Jensen. Han efterlyser, at statens institutioner, som landmændene, lever op til lovens forskrifter, så også landbruget kan blive behandlet fair i retssystemet.

”Hvis det her foregik i et andet system, hvor bondemanden ikke får overholdt sine tidsfrister, så har han jo tabt sin ret. Her er det jo så den offentlige myndighed, man klager over, men i virkeligheden burde man jo sige, at hvis ikke den offentlige myndighed er i stand til at ekspedere det inden for de tidsfrister, man har, så kunne man jo vælge at sige, at så må man jo i princippet skulle ophæve de forhold, der er klaget over.  Der skal vel være lighed for loven. ”

Naturstyrelsens standardskriv til de klagende, danske landmænd er på 22 sider. Ifølge Jørgen Evald Jensen kan styrelsen dog umuligt have forholdt sig indgående eller seriøst til samtlige klagepunkter i ét skriv.

”Jeg synes jo sådan rent praktisk, og i forhold til offentlig forvaltning, så er det simpelthen nedbrydende for en bondemand at have med at gøre. At man sidder og tager tingene rimeligt seriøst og udfærdiger en klage inden for de tidsfrister, man har til at gøre det, og så kan det offentlige bare skalte og valte, som det passer dem. Det synes jeg simpelthen ikke er i orden. Det er uanstændigt, ” siger Jørgen Evald Jensen og påpeger, at man fra Naturstyrelsens side tilsyneladende ser stort på landmændenes indsigelser, da man allerede har vedtaget en ny vandplan før manglerne ved den gamle er blevet rettet til.

”Klagesagerne er ikke blevet behandlet seriøst, men alligevel har man så vedtaget en ny vandplan, og den er man jo så i gang med at sende i høring nu her. Jamen, det har jo ingen mening. ”

Naturstyrelsen udviser magtfuldkommenhed
For den enkelte landmand, hvis klager ikke er blevet behandlet, er situationen demotiverende og en trussel på levebrødet, da vandplanerne kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for mange familier på landet, og ifølge chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz er der også sket store juridiske fejl i processen med klagerne. Fejl, som ikke bør kunne finde sted i et retssamfund.

Nikolaj Schulz lange ærmer sep 2014

”Det er fuldstændig useriøst og demonstrerer en magtfuldkommenhed, der ikke engang forsøges skjult længere. Borgerne har krav på en individuel behandling, hvor myndigheden forholder sig konkret til de klagepunkter, borgeren har. Hvis der er uklarheder, så må myndigheden spørge loyalt ind til, hvad klager mener, ” lyder det fra chefjuristen, som fortsætter kritikken.

”Lige nu trædes alle klagere og alverdens forvaltningsretlige grundsætninger under fode. Naturstyrelsen skal jo være i stand til at begrunde i hver enkel sag, hvor det pågældende klagepunkt er behørigt inddraget og besvaret. Det er jo ikke muligt at vide hvor, hvorfor, hvornår eller hvordan Naturstyrelsen forholder sig til hvilke klagepunkter. ”

Chefjuristen ser ikke noget problem i, at Naturstyrelsen opsummerer synspunkterne i et samlet brev til Natur- og Miljøklagenævnet, når det individuelle arbejde i hver enkelt klagesag er udført, og Naturstyrelsen har undersøgt og begrundet hver klage for sig. Men i forbindelse med klagerne over vandplanerne har Naturstyrelsen afskåret Natur- og Miljøklagenævnet fra at kunne tage stilling til de faktuelle forhold i hver enkelt klage, og det ser Nikolaj Schulz som et stort problem.

”I denne sag opfører Naturstyrelsen sig jo som om, at det ikke er Natur- og Miljøklagenævnet, men dem selv, der er overdommer for vandplanerne. Naturstyrelsen ser tilsyneladende ikke den mulighed, at klagerne kan få medhold eller delvis medhold i, at vandplanerne er så indgribende, at Natur- og Miljøklagenævnet, vil træffe afgørelse om, at der tages stilling til samtlige klagepunkter. ”

Miljømålsloven afskærer efter lovens bogstav klageadgangen markant. Dette synspunkt har flere af klagerne bestridt lovligheden af, og det synspunkt deles af Nikolaj Schulz.

”Vandplanerne er voldsomt indgribende i landbrugets udfoldelser, og de har en meget høj detaljeringsgrad helt ned på bedriftsniveau, og så er de samtidig retligt bindende. Normalt indebærer så konkrete indgreb, at man har mulighed for at få prøvet hele sagen, og ikke kun som miljømålsloven foreskriver, eventuelle tilblivelsesmangler. ”

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er det et retskrav, at Naturstyrelsen laver individuel sagsbehandling i forbindelse med klagerne over vandplanerne, så hver enkel borger kan et få konkret svar og en konkret begrundelse for de enkelte klagepunkter. Det fremgår desuden af Miljømålslovens paragraf 51. stk. 6, at myndigheden skal fremsende en udtalelse med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.

Det mener Nikolaj Schulz ikke sker nu, hvor Naturstyrelsen allerede har dømt mange af klagernes argumenter ude, før de efter reglerne skal bedømmes i Natur- og Miljøklagenævnet.

”De før så absurde vandplaner får med den seneste udmelding fra Naturstyrelsen, endnu et hovedrystende og absurd tvist. Vi håber, at Natur- og Miljøklagenævnet kan få Naturstyrelsen på bedre forvaltningsmæssige tanker, ” lyder det slutteligt fra Nikolaj Schulz.

Konsekvensen af at Naturstyrelsen kun har fremsendt en standardskrivelse til klagerne og Natur- og Miljøklagenævnet bør ifølge Bæredygtigt Landbrug være, at klagerne som minimum hjemvises til fornyet behandling i Naturstyrelsen.

Læs også: KO-træk ender i NaturErhvervstyrelsens kasse

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen