Af Poul Vejby-Sørensen, faglig konsulent
Miljøministeriet har i årevis bombarderet kommunerne med vejledninger i, hvordan de som vandløbsmyndighed kan overtræde Vandløbsloven ved at undlade at vedligeholde, altså oprense og grødeskære vandløb.
Det sker blandt andet med følgende opfordring:
”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan også opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Det kan f.eks. ske ved udelukkende at bortskære grøden i en strømrende fremfor at fjerne al grøden i vandløbet. Herved nedsættes vandføringsevnen på grund af de tilbageværende planters modstand mod vandets strømning, og der skabes mulighed for en hurtig sedimenttilvækst i bredzonerne med tilbageværende grøde. Vandløbet kan dermed hurtigt indsnævres og riparisk vegetation kan indvandre i de hævede bredzoner. På sigt vil dette også medvirke til at øge oversvømmelsesfrekvensen og forstærke hævningen af grundvandsspejlet… ”.
 |
Men da store oversvømmelser for få måneder siden ramte Vendsyssel (oktober 2014), fik piben straks en anden lyd. Nu fraskrev miljøminister Kirsten Brosbøl sig ministeriets ansvar ved at henvise til, at kommunerne er ansvarlig myndighed. Underforstået: De kunne bare lade være med at rette sig efter Miljøministeriets vejledning. Ministeren er her dybt useriøs.
Ministeren har endda betegnet det som ”absurd”, at ministeriet skulle have et medansvar – og dermed være ansvarlig for egen rådgivning.
På et samråd i Folketingets Miljøudvalg 15. januar 2015 mente ministeren ligefrem, at det var ”helt ude i hampen” at ministeriet kunne bære et medansvar for oversvømmelser, selv om ministeriet altså havde vejledt om at skabe ”øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet”. Netop øget grundvandstand fjerner jordens buffervirkning og øger sandsynligheden for oversvømmelser.
På omtalte samråd henviste ministeren til et papir, som hun havde rekvireret hos ingeniørfirmaet Rambøll: Heri forsikrer – ikke en hydrolog – men en markedschef, at “hverken øget vedligeholdelse eller opgravning ville have gjort en forskel” på oversvømmelserne.
Hvis ministeren virkelig tror på historien fra Rambøll om, at hverken øget vedligeholdelse eller opgravning gør en forskel for sandsynligheden for oversvømmelser, må man spørge, hvorfor hendes ministerium har vejledt kommunerne således:
”Nedsættelse af vandløbets vandføringsevne og dermed en øget grundvandsstand på arealerne tæt på vandløbet kan opnås alene ved at ændre vandløbsvedligeholdelsen”.
Når ministeren baserer sin troværdighed på Rambølls vidtløftige historie, må hun jo implicit mene, at det er forkert – for ikke at sige løgn, hvad der står i de vejledninger, hendes eget ministerium har udsendt.
Det forekommer med ministerens egne ord at være ”helt ude i hampen”.
