Hvad gør du, når vandløbet oversvømmer din jord?

Den natur, de planter og de dyr, der burde være til stede, de forsvinder når vandløbsnære områder står under vand i længere tid. Derfor opfordrer vandløbsekspert Claus Skov Madsen til, at lodsejere ved utilstrækkeligt vedligeholdte vandløb kræver sin ret, hvilket kan betyde at naboen eller kommunen skal mødes med et erstatningskrav, når afvandingen fejler

Claus Skov Madsen har som rådgiver i forbindelse med oversvømmelse af landbrugsarealer alt for ofte stået på kanten af et vandløb, når det er gået helt galt. Når vandløbslovens §1 ikke er fulgt. Når vandløbenes evne til at aflede vand fra marker, byer og naturområder er blevet begrænset som følge af en mangelfuld vandløbsvedligeholdelse, og husejere og landmænd frustreret må se til imens selv et lille regnskyl resulterer i massive oversvømmelser og store økonomiske tab.

Claus Skov Madsen ved vandløb 2014

Bæredygtigt Landbrug har spurgt vandløbsekspert Claus Skov Madsen, hvordan landmænd og andre lodsejere skal forholde sig, når afvandingen fejler på grund af mangelfuld vedligeholdelse af vandløbene.

– Hvordan kan problemerne med en manglende vandføringsevne i vandløbene løses?

”Man kan løse problemerne ved at få vandføringsevnen tilbage i vandløbene, så der er vandføringsevne nok i vandløbene. Og så skal man have nogle ordentlige drænsystemer, der ikke er stoppet til på grund af forhøjet vandstand. ”

– Hvem har ansvaret for at vandet kan løbe frit i vandløbene?

”Det kommer an på, om det er et privat eller et offentligt vandløb. Er det et privat vandløb, så er det lodsejeren selv, hvis det er et offentligt vandløb, så er det kommunen, der er vandløbsmyndighed, og så er det altså dem, der skal vedligeholde vandløbene. ”

– Klimaændringerne har medført mere nedbør – hvad skal man gøre for at sikre, at vandløbene kan føre de større vandmængder?

”Hvis man vil bibeholde den samme vandstand, det samme vandspejl og den samme afvanding, og der kommer noget mere nedbør, så er man jo nødt til at forøge volumen i vandløbet; Det skal både være dybere, og det skal i særdeleshed også være bredere. ”

– Oplever du, at man rundt om i landet er på forkant i forhold til udfordringen med den stigende vandmængde i vandløbene?

”Nej, nærmere tværtimod. Problemet er, at der laves mange klimasikringsmodeller i de forskellige kommuner, men det går aldrig nogensinde ud på at lave nogle vandløb, der kan transportere mere vand. Det drejer sig kun om klimasikringsmodeller og så at sikre at vandet kommer væk fra boligerne. Og hvis det kommer hurtigt væk fra boligerne, så ender det jo hurtigt ude i vandhullerne hos landmanden, på hans areal, hvis ikke man sikrer at vandløbet også kan føre det ekstra vand videre til recipienten. ”

– Hvis ikke kommunerne gør nok for at forhindre oversvømmelserne, hvad skal lodsejerne så gøre?

”Hvis det er naboerne, der ikke er gode nok til at vedligeholde vandløbene, så er det naboen, man skal gribe fat i, fordi de ikke må forhindre den frie vandstrøm efter vandløbsloven. Og er det et offentligt vandløb, der ikke er vedligeholdt, så det ikke kan sikre stor nok volumen til vandføring, så skal man gå til kommunen og påpege, at man ikke mener regulativet for vandløbet er overholdt. ”

– Hvad skal naboen eller kommunen gøre efter sådan en henvendelse?

”Reglerne i vandløbsloven er såmænd meget klare; hvis vandløbet er misligholdt og overholder det ikke regulativets vedligeholdelsesparagraffer, så skal kommunen ud og få bragt forholdene i orden. ”

– Kan man rense vandløbet op på kommunens regning, hvis ikke det er gjort ordentligt?

”Det kan man godt, men det er det, der hedder force majeure-paragraffen i vandløbsloven, og jeg ved ikke, hvorvidt den rækker til, at man selv kan rense vandløbet op på kommunens regning, men man kan forsøge, og se hvad der sker…. ”

– Har du oplevet at lodsejere bliver straffet, hvis de laver en nødoprensning?

”Nej, det vil jeg ikke sige, jeg har. Normalt hvis folk er ude at rense vandløb op på egen hånd, så er det fordi, man har et problem, som man skal have løst – og fordi man ikke har fået kommunen til det. Det er jo i princippet at betragte som selvtægt, hvis man selv gør det i første omgang, hvis ikke man selv kan føre beviset for, at det var en nødvendighed for at liv og ejendom kunne køre videre. ”

– Kan man søge erstatning for skader forårsaget af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse hos kommunen?

”Hvis man kan føre bevis for, at der er manglende vedligeholdelse af vandløbet, og der er årsagssammenhæng imellem den manglende oprensning og skader på de omkringliggende arealer, så kan man også søge erstatning. Det er en gammel kendt sag fra vandløbsloven, at man kan anlægge erstatningssag, også imod sin nabo, hvis det er ham, der har misligholdt vandløbsvedligeholdelsen. Så skal man have konstateret et tab og have bevist sit tab.”

– Er der eksempler på, at borgere har vundet sager omkring oversvømmelser forsaget af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse?

”Ja, det er der, men man skal nok lidt længere tilbage i tiden. Et årti tilbage, for det er sådan i dag, at de sager, der føres ved taksationskommissionen, der er det næsten umuligt at få medhold. Der skal man i hvert fald have alle sine ting på plads, både beviset og dokumentationen for tabet og årsagssammenhæng, ellers skal man ikke gå til nogen taksationskommission, for så får man ikke medhold. Der er en meget, meget dårlig retsstilling for lodsejeren i forbindelse med oversvømmelser forsaget af dårlig vandløbsvedligeholdelse. ”

– Hvad fik lodsejerne ud af at kræve erstatning fra kommunen?

”Jamen, de fik en reduceret erstatning, for det skulle både være sådan, at kommunen skulle have tid til at agere og så videre, inden der skete noget, så erstatningskravet blev reduceret til kun 25-50 procent af det, der oprindeligt var erstatningskravet. Og det var ikke fordi, man ikke erkendte, at der var erstatningspådragelse. Det var fordi, man også syntes at kommunen skulle have mulighed for at agere inden for et vist tidsrum, og der var skaden jo sket inden for den ageren, de skulle have lov at have. ”

– Når vand fra vandløb oversvømmer marker og huse, hvem er så overordnet set ansvarlig – og hvilke love gælder, når ansvaret skal placeres?

”Der gælder vandføringslovens regler omkring vandføring. Det er vandløbsloven, der gælder. Alt omkring vandføring, det er vandløbsloven.”

– Hvad er din opfordring til de tekniske forvaltninger og kommunalbestyrelser rundt i landet, når det handler om at afbøde effekten af klimaforandringer og mangelfuld vandløbsvedligeholdelse?

”Min opfordring til kommunerne lyder; brug regulativerne, og brug dem på en måde og med en fortolkning så man kan få vandet til at løbe i vandløbene. Det der sker i dag, er, at man bruger regulativerne negativt, forstået på den måde, at man forsøger at gøre mindst muligt og ikke tænker på at der skal være vandføring i vandløbene. Den påstand, jeg oftest hører, det er, at ’vi overholder regulativet’ ja, men I overholder det så skarpt, så I gør mindst muligt, selvom i burde gøre det omvendt. Simpelthen opgraderer vedligeholdelsen, så vandet kommer til at løbe, og lader det være udgangspunktet. ”

Claus Madsen oplever, at man i mange kommuner lige nu er ved udfærdige nye regulativer for plejen af vandløbene, men ofte oplever vandløbseksperten, at man ser bort fra, at vandløbene i stigende grad belastes af større mængder nedbør. Vandmasser, som vandløbene slet ikke er i stand til at aflede, som situationen er i dag.

”Nu skal der laves nye regulativer i mange vandløb, og i de regulativer, der bliver man nødt til at sikre, at der også er et regulativ, der sikrer vandføringsevnen under nye forhold. Man skal til at gange vandføringsevnen med 1,5 i forhold til der oprindeligt var i de gamle regulativer, så man er jo nødt til at lave en større volumen i vandløbene. ”

Se video: Hvordan sikres afvandingen af Værebro Å?

Fakta:
Vandløbsloven

Klik for at læse hele Vandløbsloven på Retsinformation.dk: Vandløbsloven

Uddrag af kapitel 1 og kapitel 7:

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

§ 2. Lovens regler om vandløb finder også anvendelse på grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.

Stk. 2. Loven finder kun anvendelse på vandløb, hvis tilstedeværelse og vedligeholdelse flere end en enkelt har interesse i. Miljøministeren kan dog bestemme, at loven finder anvendelse på andre vandløb, såfremt disse optages som offentlige vandløb, jf. § 9.

Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på anlæg til indtagning og indpumpning samt videreledning af vand til bevanding af skelgrøfter i marsken ved Tønder.

Stk. 4. Loven omfatter endvidere diger, sluser, broer og andre anlæg i og ved vandløb.

 

Kapitel 7

Vandløbenes vedligeholdelse

Fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb

§ 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet, jf. § 12, stk. 3, eller i afgørelse efter § 36 a, stk. 1.

Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder.

Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i.

Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom.

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen