Holder det vand?

At danske landbrugsfamilier må drive deres virksomhed på væsentligt ringere vilkår end kollegerne i vores nabolande gør, er der efterhånden ingen, der bestrider. Enkelte vælger så at påstå, at det er en simpel nødvendighed, fordi den danske natur og det danske vandmiljø er helt særligt følsomt, og at vi herhjemme ikke kan tåle de samme

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

At dette skulle være en saglig begrundelse, har vi flere gange stillet os tvivlende overfor. Vi mener nemlig, at der kan stilles alvorlige spørgsmålstegn ved rigtigheden af de metoder, der er med til at definere tilstanden for natur og vandmiljø. Og efterfølgende definere målene fremadrettet.

I de vandområdeplaner der blev udsendt før jul, har regeringen besluttet, at kvælstofudledningen til marine områder skal reduceres til 41.988 tons N/år i 2021, har landbrugsgruppen i Nordjylland beregnet.

Bjarne Nigaard i vandløb dec 2014

I forhold til perioden 2007-2012 er det en reduktion på ikke mindre end 68 pct. – vel at mærke lagt oven i den halvering, der allerede har fundet sted.

Det betyder, at den landbrugsbetingede kvælstofudledning på landsplan skal begrænses til omkring 20.000 tons N/år svarende til 7-8 kg N/ha i gennemsnit.

Visse steder, f.eks. i oplandet til Limfjorden, endnu mere. Her vil der være reel risiko for økonomisk kollaps i et så stort omfang, at det får vidtrækkende og alvorlige afsmittende effekt både på den finansielle sektor og på samfundsøkonomien.

I det jysk/fynske vil et område med landbrug med et jordtilliggende på ca. 1 mio. ha blive omfattet af så voldsomme krav til kvælstofreduktionen, at landmændene her direkte bliver truet på deres levebrød.

I Limfjordsoplandet er kravene til den landbrugsbetingede kvælstofreduktion suppleret med den nye målrettede regulering så omfattende, at reduktionskravet reelt svarer til stop for den landbrugsbetingede kvælstofudledning på 60 pct. af oplandets landbrugsareal i 2021.

Særlig grel er situationen i oplandet (144.000 ha) til Skive fjord, hvoraf godt 100.000 ha dyrkes landbrugsmæssigt. Målbelastningen i oplandet til Skive Fjord skal reduceres til 810 tons N/år i 2021, svarende til et arealbidrag på 6 kg N/ha/år. Heraf udgør det landbrugsbetingede bidrag højest godt 2 kg N/ha /år i 2021.

Med et sådant krav er det i 2021 slut med enhver form for landbrugsmæssig aktivitet i oplandet til Skive Fjord. Det samme vil være tilfældet for landbruget i oplandet til Mariager Fjord, hvor kravet er tilsvarende.

Alle disse tal, alle disse dødelige krav for landbruget i de nævnte egne, alle disse fatale mål for lokal velfærd og udvikling er til stadighed baseret på modelberegninger og teoretiske opskaleringer.

De generelle tendenser og målsætninger, som modellerne bygger på, stammer primært fra den viden forskerne har om vores vandmiljø og grundvand fra eksempelvis grundvandsovervågningen og overvågningsoplandene.

Netop lødigheden og validiteten i disse overvågningsprogrammer er kommet gevaldigt under beskydning efter at den tidligere kontorchef ved Miljøstyrelsen, Claus Hansen, for nogle måneder siden valgte at fortælle sandheden om overvågningens kvalitet – eller snarere mangel på samme.

GEUS er den myndighed, der står for overvågningsprogrammerne. Hvert år udarbejder GEUS en rapport om resultater og tendenser. En rapport, hvis resultater atter benyttes i Miljøministeriets styrelser til at putte ind i diverse modeller og til at beregne diverse måltal, som fx de ovennævnte.

GEUS er også den myndighed, der i disse dage sidder og finpudser det kommende retentionskort over Danmark, igen på baggrund af den viden med den kvalitet, som GEUS nu engang præsterer. Efter min opfattelse er både kvalitet og omfang af GEUS bagvedliggende arbejde i sig selv så mangelfuldt, at det ikke burde give mening at kaste sig ud i retentionskort til brug for en kommende regulering.

I de modeller GEUS benytter, er en del af resultatet baseret på den såkaldte N-LES model, som altså indgår i modelleringen frem imod det samlede resultat. Fra rapport om drænvandsundersøgelse ved vi faktuelt, at N-LES modeller ikke stemmer overens med virkeligheden og de målte resultater.

Det hedder således direkte i rapporten, i afsnittet med titlen ”Målte kvælstofkoncentrationer sammenlignet med rodzonekoncentrationer beregnet med N-LES modellen”:

”… 2.1 Overordnede resultater

N-LES3 modellen (Kristensen, Jørgensen, & Grant, 2003) er en model, der anvendes til beregning af kvælstofudvaskningen fra rodzonen ud fra oplysninger om blandt andet afgrøde, jordtype, kvælstofniveau og afstrømning fra arealet. Modellen anvendes både i miljøreguleringen af landbrug, og, sammen med N-LES4 modellen, til at beregne udvaskningen fra landbrugsjord på nationalt plan.

Som det fremgår af figur 2 er kvælstofkoncentrationerne modelleret med N-LES3 i alle årene betydeligt højere end de målte koncentrationer i drænvandet. De målte koncentrationer udgjorde i gennemsnit 72 pct. af de N-LES beregnede værdier. Sammenhæng mellem modelresultaterne og de målte koncentrationer er meget svag, og korrelationen mellem dem forklarer kun 5 pct. af variationen i data (Kendall τ2 = 0,05). Korrelationen er heller ikke signifikant, omend det er meget tæt på (Kendall τ = 0,22, p =0,052). …”

Med andre ord passer modellerne ikke med virkeligheden.

Der ud over er GEUS rapporter som nævnt langt fra entydig læsning. For det første bygger de altså til dels på fejlagtige modeller, men for det andet er det alene de prøver, hvor man rent faktisk finder enten nitrat eller pesticider, der medtages i beregningerne af, hvordan vandets tilstand er. Og det er selvsagt ikke repræsentativt, at de ’rene’ prøver ikke tages med. Og de er endda så langt i overtal. Det har Bæredygtigt Landbrug påpeget i sin retssag mod staten, og aktindsigt i styrelserne har afsløret, at vi ikke er de eneste, der har fundet ud af, at GEUS rapporter bør tages med et gran salt.

Næ, selv Miljøministeriet har faktisk bedt GEUS om at ændre i rapporterne hele to gange, men uden held. Alligevel benytter samme ministerium rapporternes konklusioner, og lader GEUS lave retentionskort.

I 2011 skriver Miljøministeriet til moniteringsrapportens forfattere fra GEUS:

”… I opgørelsen til Rigsrevisionens effektdel er middelværdierne alene beregnet på analyser med fund. Dette giver principielt et misvisende billede af den generelle tilstand, såfremt det er denne, man ønsker at beskrive. Ønsker man omvendt alene at beskrive en udvikling i koncentrationerne, er det vigtigt at anføre, at der er tale om ”relative værdier” i forhold til grundvandets tilstand. …

Hvis der præsenteres en figur baseret på årlige middelværdier af koncentrationerne i de prøver, hvor der er gjort fund, opnås der koncentrationer, der kun dækker de ”mest belastede” boringer og dette kan hurtigt fejlfortolkes som grundvandets ”sande tilstand”. …

Såfremt analyser uden fund ikke indgår i opgørelsen er det vigtigt, at det fremgår meget klart af præsentationen af data, at opgørelsen alene er baseret på positive prøver og derfor ikke er et udtryk for grundvandets tilstand, men alene et relativt udtryk for den tidsmæssige udvikling. …”

Selv om kritikken er ret klar, har GEUS hverken ændret eller kommenterer noget i sin rapport.

I 2013, to år senere, skriver Miljøministeriet så igen til moniteringsrapportens forfattere hos GEUS:

”… Miljøministeriet har bemærket, at databehandlingen er foretaget på baggrund af fund og ikke alle resultater i flere kapitler, bl.a. Kap. 4 Hovedbestanddele og Kap 7 Pesticider.  Dette viser ikke et retvisende billede af grundvandskvalitet i grundvandsmagasinerne. Man skal være meget varsom med udtalelser på baggrund af en sådan databehandling.

Side 99 nederst, bemærkning til figur 40 – 42: Den tidsmæssige udvikling baseres på analyser med fund i stedet for det samlede antal analyser. Dette bevirker, at der præsenteres ret høje koncentrationer, som ikke er repræsentative for grundvandet. Dette bør bemærkes i brødtekst og tabeltekster, så misforståelser undgås. …”

Altså nøjagtig samme kommentarer som to år tidligere. Ministeriet har stadig ikke fået forklaringen på, at kun prøver med fund medtages i kapitel 4 (nitrat) og kapitel 7 (pesticider). Rapporten er altså fortsat ikke repræsentativ.

Hvordan kan man tillade sig at basere modeller på et så fejlagtigt udgangspunkt? Kan vi regne med, at der er repræsentativitet og validitet bag kommende retentionskort? Jeg tror det ikke.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen