Den ventede fuser

Allerede da fødevareministeren fik ordet for at kommentere på det første af de to forslag fra hhv. Liberal Alliance og VKO i sidste tirsdags debat i Folketinget, blev tonen slået an: ”Tak for at sætte landbrugets kvælstofforurening på dagsordenen…” lød det indledende fra ministeren. Det er nok desværre niveauet i et valgår…

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

Positionerne er rimeligt fastlåste, fordi partierne frygter at skræmme potentielle vælgere væk, og derfor holder sig til automatholdninger, som de formoder passer bedst med den potentielle vælgerskare.

Set i det perspektiv, så kan vi ikke forvente, at de to progressive forslag fra den blå lejr vil kunne vedtages. Det nuværende flertal stemmer det ned.

I stedet må vi håbe på, at der efter valget er opstået enten et andet flertal, eller i det mindste en anden erkendelse om, at landbruget rent faktisk har behov for at gøre op med undergødskning.

Dan Jørgensen 15 januar 2014

Både ministeren og ordførerne fra den røde lejr stillede den 27. januar flere gange spørgsmålstegn ved, om der er tale om reel undergødskning i Danmark. Bl.a. Per Clausen fra Enhedslisten slog til lyd for, at der ikke nødvendigvis er tale om undergødskning, for landmændene går jo ud fra, at planten skal tilføres den maksimale mængde kvælstof, så udbyttet kan maksimeres. Underforstået, at planterne altså godt kan nøjes med den mindre mængde af næring, som vi må tildele dem nu.

Hvis jeg giver mig til at sammenligne med mennesker, sult og næringsbehov, er jeg bange for at der opstår alt for grimme billeder, så det vil jeg undlade. Jeg vil i stedet bare konstatere, at der er faglige og biologiske fakta, der kan fastslå hvor den ideelle grænse for tilførsel af næring til en plante er. Og den grænse ligger vi under i Danmark.

Hvis nu Per Clausen og kompagni havde ret, så ville det jo modsætningsvist betyde, at tilførsel af mere kvælstof, end det der gives i dag, eller det der ligger ud over de danske normer, altså 18 procent mere end i dag, vil slå planterne ihjel. For så ville de jo blive tilført mere end det maksimalt tålelige, jf. den røde logik.

Ud over at enhver med bare lidt indsigt kan sige sig selv, at sådan er det ikke, så er der heldigvis masser af faglige input, der understøtter, at vi undergøder, og at vi også sagtens kan gøde mere end både oprindelige og reducerede normer tilsiger, uden at det tager livet af al plantevækst i landet.

Jeg har bemærket, at den røde lejr meget gerne vil have kilder anvist, der udspringer fra danske forskermiljøer. Lad os derfor begynde med en sådan kilde.

I notatet ’Notat om god praksis for høst af brødkorn under vanskelige forhold’, udgivet af DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet som ”forskningsbaseret myndighedsbetjening” af Fødevareministeriet, altså fødevareministeren, står der blandt andet.:

”… Gennem en årrække har de danske brød- og melproducenter importeret stadig større mængder hvede fra især Tyskland. Udviklingen skyldes, at de danske miljøregler lægger en begrænsning på landmændenes forbrug af gødning. Forbruget af gødning har betydning for kornets kvalitet og indhold af protein. Størstedelen af den danske hvede bruges således til svinefoder. I Nordtyskland, hvor landmændene må bruge mere gødning, er en stor del af hveden velegnet til produktion af mel og brød. …”

Læs notatet: ’Notat om god praksis for høst af brødkorn under vanskelige forhold’

Javel, så det er altså bare kvaliteten vi bevidst forringer, og dermed landmandens mulighed for at skabe et ordentligt produkt og en pæn bundlinje. Men mere kvælstof er altså ikke død og ødelæggelse for planterne.

Som opfølgning på notatet ,og for at klæde fødevareministeren på til et samråd om kornkvalitet i september sidste år, publicerede DCA endnu et notat om kornsituationen i Danmark.

Notatet ’Udvikling af kvaliteten af dansk korn’ fastslår, at ”… De danske kvælstofnormer har bevirket, at proteinindholdet i korn er faldet de senere år … Faldet i proteinindholdet i vinterhvede og vinterbyg fra 2013 til 2014 kunne evt. forklares med klimatiske forskelle i de to dyrkningsår, men det tydelige fald i proteinindholdet fra 1988 til 2013 må tilskrives generelt ændrede dyrkningsbetingelser, herunder faldende kvælstofnormer. …”

Læs notatet: ”Udviklingen af kvaliteten af dansk korn”

Også Videncentret for Landbrug (VfL) har i flere omgange dokumenteret, at der undergødskes i Danmark.

Vi har bedt VfL om at sammenligne med forholdene i Nordtyskland, hvor der mig bekendt stadig dyrkes planter, der overlever hele vækstsæsonen.

Det er der i notatform, under titlen ’Forskellen på mængden af kvælstof, som tilføres til afgrøderne i Danmark og i Schleswig-Holstein’, kommet bl.a. følgende helt nye konklusioner ud af:

”… I Planteavlsorientering 231 af 12. december 2014 er der med vinterhvede som eksempel gjort rede for, hvor stor undergødskningen er i Danmark, når der sammenlignes med de gældende regler i Schleswig-Holstein.

Konklusionen var, at i forhold til den kvælstofmængde, danske landmænd må tilføre, er de retningsgivende normer for vinterhvede på lerjord i Schleswig-Holstein 22 procent højere, og den tyske landmand kan tilføre helt op til 65 procent mere kvælstof end sin danske kollega, før han bliver mødt med sanktioner.

Spørgsmålet er så, om de samme forskelle gælder for andre afgrøder og på andre jordtyper.

For at undersøge dette, er der lavet en sammenligning af kvælstofnormer m.v. for de 4 salgsafgrøder, der dyrkes på omkring 60 procent af den danske landbrugsjord, nemlig

Vinterhvede, vårbyg, vinterraps og silomajs.

Der er nogen variation mellem afgrøderne, men i gennemsnit viser analysen, at de tyske tilførselsnormer er mellem 17 og 26 procent højere end de danske, og den tyske landmand kan på de to undersøgte jordtyper, tilføre mellem 65 og 72 procent mere kvælstof, end sin danske kollega, uden at blive sanktioneret. …”

Der er med andre ord hos sagkundskaben ikke nogen tvivl om, at der undergødskes i Danmark, ud fra en faglig terminologi. At der så i et valgår er enkelte, der ønsker at indføre en politisk terminologi, ændrer ikke på de faktiske, faglige forhold: Vi undergødsker i Danmark. Vi forringer bevidst kvaliteten af danske afgrøder, og vi tvinger danske landbrugsfamilier til at tabe penge på deres erhverv.

Som flere gange tidligere påvist, så er det ikke miljøet denne uforståelige regulering gavner, for godt landmandskab og ligevægtsprincippet sikrer, at der ikke er en øget miljøbelastning.

Hvad er det så, det gavner? Jeg er bange for, at svaret er det samme, som jeg gav i indledningen: Det gavner partiernes stemmetal de steder, hvor de gerne vil hente stemmer ved at fremstå politisk miljøkorrekte, uagtet hvad faglige fakta måtte sige.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen