Bæredygtigt Landbrug efter vedtagelse af § 3 plan: Vi ses i retten, Brosbøl

Efter regeringen med støtte fra Enhedslisten og SF den 19. februar har vedtaget nye regler for brugsretten til landbrugets arealer i Danmark melder landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug sig på banen med et varsel om et sagsanlæg mod staten for at få loven ophævet. Foreningen mener der er tale om ulovlig ekspropriation samtidig med at reglerne kommer

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Bæredygtigt Landbrug

Administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard, har skrevet et åbent brev for at forklare konsekvenserne af politikernes beslutning, og så gør han det klar for miljøminister Kirsten Brosbøl (S), at Bæredygtigt Landbrug med sine 4.000 medlemmer i ryggen er klar til at kæmpe mod loven i retten.

I dag har et flertal i Folketinget bestående af Regeringen og partierne til venstre for dem vedtaget at tromle hen over dansk landbrug. Igen.

Denne gang sker det under påskud af at ville passe yderligere på noget af Danmarks dyrebare natur.

Lad mig indledningsvist slå fast at også danske landmænd vil passe på Danmarks natur. Det ville være dumt andet, for i modsætning til de fleste andre i dette land, så lever landmændene faktisk ikke kun med naturen, men også af og i naturen.

Men hvad er det for en natur, som denne gang er blevet ’sikret’? Det er den udpegede natur efter naturbeskyttelseslovens § 3, i daglig tale § 3 arealer, typisk moseområder, overdrev og engområder. At ’sikringen’ mere er et politisk statement end en reel nødvendighed kan bl.a. ses på, at økologiske køer fortsat gerne må græsse og efterlade deres kokasser på arealerne, mens konventionelle køer ikke må.

At der skulle være forskel på miljøbelastningen alt efter hvilken ko der skider på jorden, er selvsagt tåbeligt og forkert.

Yderligere er det sådan, at netop disse arealudpegninger er vejledende, i erkendelse af at sådanne områder ikke bare henligger uden brug eller besøg af mennesker, planter og dyr, og derfor er foranderlige. Naturen i disse områder er med andre ord dynamisk. Og det er netop noget af det gode ved disse arealer. De vokser over tid ind og ud af forskellige naturtyper, som følge af den hensigtsmæssige og afmålte benyttelse de udsættes for. Akkurat som naturen altid har gjort helt – ja, naturligt. Vi har jo hverken mangrovesumpe med dinosaurer eller istid længere på disse kanter.

Ved at reducere den påvirkning områderne udsættes for, reducerer man dynamikken på arealet. Og dermed ’sikrer’ man, at den tilstand arealer opretholder via den benyttelse de har, i stedet gror ind i noget andet, måske mindre attraktiv eller mindre fremkommelig natur.

Den naturlige naturudvikling i et kulturlandskab som det danske sættes i stå. For illusionen om, at natur ikke påvirkes af noget som helst andet end sig selv, og at man kan sætte et hegn rundt om den, så den forbliver fuldstændig i sin nuværende tilstand til evig tid, er der forhåbentlig ingen, der tror på.

Nogle vil mene, at den menneskelige påvirkning af naturen er netop det, der skal reduceres. Gad vide om de samme mennesker mener, at heden skulle være forblevet hede, og byer som Herning og Ikast aldrig skulle have været anlagt.

Danmarks natur er ikke et museum
Løsningen for fremtiden ligger ikke i at forsøge at genskabe den natur, vi til fælles bedste respektfuldt for længst har forandret. Det er et kontrafaktisk museumsprojekt, ikke et udviklingsprojekt. Der skal være balance mellem hensynene til menneskelig aktivitet og til naturens udvikling. Ellers gror Danmark til. Hvem har glæde af det?

Hvis hele manøvren var så vigtig og væsentlig for os alle sammen, for miljøet og for naturen, så er jeg i øvrigt sikker på, at der også et eller andet sted i den enorme statskasse var en klat penge til betale den, i den store sammenhæng ganske beskedne handelspris, for de arealer, det handler om.

For man må jo huske, at der faktisk er en landmand, der har købt jorden i tiltro til at kunne benytte den respektfuldt til de tiltænkte formål, og under hensyn til den naturlige udvikling af kulturlandskabet.

I stedet må landmanden med dagens vedtagelse selv stå med udgiften. For som miljøministeren har konstateret, er det ”… ikke noget der truer det samlede erhverv med konkurs…” . Måske ikke, men ud over at det føjer sig til rækken af politisk skabte udfordringer for landbruget, så kan det være en kolossal belastning for den enkelte, der bliver ramt, også for flere end de få landmænd ministeren mener skal kunne få dispensation.

I det hele taget er det en mærkelig logik, at man på den måde afgør, hvad der for andre folk har meget eller lidt værdi. At man tillader sig at diktere, hvad der er mange eller få penge i andres indkomst, og derfor mener sig berettiget til bare at tage af pengene selv.

Af alle disse grunde har vi fra Bæredygtigt Landbrugs side en ganske konkret holdning til det, vi opfatter som unødvendig og politisk motiveret inddragelse af andre folks ejendom, uden betaling vel at mærke. Vi kalder det ulovlig ekspropriation. Og derfor er meldingen til ministeren klar herfra: Vi ses i retten, Brosbøl.

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen