Planterådgiver Bente Andersen: Vi bør gøde som svenskerne

Skrappe gødningsnormer gør det svært for danske landmænd at konkurrere på lige fod med landmænd i vores konkurrerende nabolande. Det frustrerer ikke blot landmænd men også mange af de planterådgivere, der i det daglige rådgiver landmanden til optimal drift. Mød planterådgiver Bente Andersen, der mener, vi i Danmark bør gøde som svenskerne

Mens svenske landmænd ved hjælp af godt landmandsskab og ubegrænsede mængder af kvælstof til rådighed kan producere korn i topkvalitet og videresalg med god fortjeneste i blandt andet Danmark, er det sværere, når handlen går den anden vej. For med de stramme danske kvælstofnormer er konsekvensen en kvalitetsforringelse, der gør konkurrencen svær for danske landmænd.

En af de danske plantekonsulenter, der dagligt mærker skævvridningen, er Bente Andersen. Ud over at rådgive danske landmænd om alt fra optimal anvendelse af husdyrgødning til pløjefri dyrkning, har Bente de seneste år udvidet kundeporteføljen til også at omfatte svenske landmænd. Og med sin erfaring på den anden side af Sundet, mener hun ikke, at svenske landmænd med en højere kvælstofnorm tilfører mere kvælstof til det fælles vandmiljø mellem Danmark og Sverige.      

”Nej, svenskerne forurener ikke vandmiljøet, selvom de kan give 250 kilo, eller måske endda ubegrænsede mængder kvælstof, per hektar. Vi ved jo fra udbytteforsøg, at man skal tilføre rigtig meget kvælstof ud over plantens behov, før udvaskningen stiger. Og svenskerne gøder jo til plantens behov. Til gengæld ved vi, at det, at reducere kvælstoftilførslen til afgrøden, er den allerdyreste og den mest uintelligente måde at reducere udvaskningen på, ” lyder det fra Bente Andersen til baeredygtigtlandbrug.dk.

”Det er lidt underligt, alle taler jo om, at indsatsen skal bestå af de mest ’omkostningseffektive virkemidler’. Men at begrænse tilførslen af kvælstof er på ingen måde omkostningseffektivt. Tværtimod. Faktisk betyder det, at selv de landmænd, der har gødet efter brødhvedenormen ofte ikke kan opfylde kravene til proteinindhold. Så skal det jo blandes med svensk brødhvede. Man tager i det hele taget ikke hensyn til protein, og at tabet består i en kvalitetsforringelse. Og det er det, der er så dyrt for især husdyrproducenterne, ”siger Bente Andersen og afviser i samme ombæring forskellige ministres forslag om blot at sadle om til sorter med højere protein:

”Det er jo så dumt, for det man ikke forstår, er, at når vi hiver kvælstof ud af jorden, så hiver vi også CO2 ud af jorden. Og det modarbejder vores klimadagsorden. I Tyskland skal tyskerne lave humusbalance for at vise, at de ikke tærer på jordens ressourcer og indhold af kvælstof. Så det er dansk enegang, at man kun går efter kvælstof, ” lyder det ærgerligt fra Bente Andersen.

Jorden mangler kvælstof
Det var med indførelsen af Vandmiljøplanerne i 1987, at Danmark indførte de første normer på kvælstof. Siden er flere reduktioner kommet til, mens yderligere stramninger i form af krav om efterafgrøder m.m. har fulgt trop. Og det er ifølge Bente Andersen er uheldig udvikling, da udpining af jord allerede er synlig mange steder i landet.  

”Det typiske er jo om efteråret, hvor afgrøden er meget mere gul end normalt. Men det kan være svært at se med det blotte øje. Men jeg kan se, at der slet ingen kvælstof er om efteråret længere. I gamle dage, altså i 90’erne, var det sjældent nødvendigt at gøde vinterraps. Det var undtagelsen. Men nu skal alle rapsmarker have gødning om efteråret, uanset hvilken type af bedrift, det er. Og det fortæller jo, at vi har udpint vores jorde.”

Ifølge planterådgiveren sætter det gang i en dårlig spiral, da gødningen skal findes på bedriftsniveau, altså fra landmandens andre marker. Og det betyder igen, at andre marker så må undvære yderligere.

”Så får du en jord, der bliver vanskeligere og vanskeligere at dyrke. Fordi jorden simpelthen bliver mere ubekvem og udhungret. Det vil sige, den er sværere at tilberede. Det er sværere at lave et godt såbed.”

Det gælder både for de gode, såvel som for de mindre gode jorde.

”De gode planteavlsjorde, det hvor du har dyrket planteavl i mange år, det er der, du først og fremmest kan begynde at se det. Og det viser kvadratnettet også. Det er på de jorde, at kulstofindholdet falder mest. Altså i hele Østdanmark; i Østjylland, på Fyn, Sjælland og på Lolland-Falster. Der hiver du kulstof ud af jorden.”

– Hvad burde man gøre i Danmark?

”Man burde jo gøre ligesom svenskerne. Og hvis der er områder, hvor der er problemer, så går man ud i vandet og løser det ved hjælp af minivådområder eller andre virkemidler. Det er det eneste rigtige at gøre. Det er jo direkte dumt, at man reducerer der, hvor det er dyrest. Og der var det jo også et stort problem, at de beregninger, som fødevareøkonomisk institut lavede i sin tid, jo slet ikke holder, når man snakker kvælstofreduktion. Man sagde man jo, at det ikke kostede nær så meget, og der har bagklogskaben jo vist, at det slet ikke holdt stik. Og nu har Danmark lavet eksperimentet full scale i mange år, og nu kan vi se, hvad tabet er. Og man er stadig ikke blevet klogere af skade, så man siger; ’den vej går vi ikke længere’. Jeg kender ingen eksempler andre steder fra, hvor man ikke lærer af sine fejltagelser.”

Frustration blandt fagfolk
I dag er Bente Andersen privat planteavlskonsulent med selvstændig rådgivning. Men hun husker, hvordan hun som rådgiver på landskontoret for planteavl i Skejby var rystet, da kvælstofstramningerne med Vandmiljøplan II for alvor tog til. Og Bente var ikke alene med den faglige kritik af stramningerne.

”Alle vi konsulenter var jo rystede, vi var så desillusionerede, da de begyndte på det her med kvotereduktion, for fagligt holdt det jo ikke vand. Og det er jo blevet eftervist, men det er stadig, det der gælder. Og det er stadig det, de vil fremover.”

”Det er frustrerede, fordi fagligt er det skørt, det man gør. Det er fuldkommen uøkonomisk for Danmark. Og det, der er endnu mere frustrerende, er, at vi jo skal endnu længere ned i vores kvælstoftilførsel med de nye vandplaner, ” siger Bente Andersen og henviser til den 30 procents reduktion, som landmænd blandt andet ved Mariager Fjord og Limfjordsområdet med de nye vandplaner nu kan se frem til.

”Det er spild af ressourcer. Tænk hvad man kunne flytte af andre ting. Det er fuldstændig dumt at fortsætte i samme dur. Man efterlyser med afsæt i Natur- og Landbrugskommissionens rapport intelligente løsninger. Og hvad er det her?, ” lyder det retorisk fra Bente Andersen.

Et fortsat fokus på yderligere kvælstofreduktion er ifølge Bente Andersen direkte uintelligent, og hun er ikke i tvivl om, hvad konsekvensen bliver for Danmark og de danske landmænd om fem eller ti år, hvis ikke der ændres på gødningsnormerne.

”Det der sker, er, at husdyrsproduktionen udfases, fordi man kan ikke både klare at have de strenge miljøkrav i stalde osv., og så producere korn, der er meget dårligt, og som giver meget mindre værdi, end dem man konkurrerer med. Så husdyrsproduktionen vil udfases. Og det er vi jo allerede godt i gang med. Vi kan jo bare se på alle de brug, der allerede er lukket.”

Læs også artiklen ‘Svenske Per Landen: Jeg gøder efter planternes behov’
Læs også artiklen ‘Svensk professor: Danske kvælstofregler er ikke fulgt med tiden’

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Deltag i debatten

Scroll til toppen