Randzonesagen berammet for femte gang

Retten i Holstebro har berammet randzonesagen mod Povl og Christian Blak Bojer til den 15. og 16. april. De to hovedpersoner ser frem til at få vished for, om Grundloven også gælder for landmænd, og de mener, den lange ventetid har arbejdet for dem

Povl og Christian Blak Bojer er under anklage for at have forbrudt sig mod randzoneloven, da de på deres nordjyske jorde ikke har anlagt randzoner. Men for de to landmænd, der er far og søn, drejer randzonesagen sig først og fremmest om landmandens grundlovssikrede rettigheder, og Povl Blak Bojer ser frem til at få dommerens ord for, om staten uden at betale erstatning kan fratage ejeren dyrkningsretten til sin jord, og han glæder sig til at få sin sag prøvet ved retten. 

”Vi glæder os jo lige så meget, som vi har glædet os de andre gange. Tilfældighedernes spil har jo gjort, at vi har måttet vente. Det er sådan, det er, og det er der jo ikke noget at gøre ved,” siger Povl Blak Bojer til Bæredygtigtlandbrug.dk. 

Sagen er af Retten i Holstebro berammet til den 15. og 16. april.  Første gang sagen var berammet var tilbage i december måned 2013, og i alt er sagen indtil nu blevet udsat fire gange, men den lange ventetid mener Povl Blak Bojer har været til fordel for de tiltalte landmænd. 

“Jeg synes da tiden har arbejdet for os, og dokumentationen for at randzonerne ikke har sammenhæng med hverken virkelighed eller miljø bliver stærkere og stærkere, så på den måde kan man måske glæde sig lidt over, at der er gået noget tid, for det strømmer jo hele tiden ind med dokumentation for, at det her, det har ikke nogen miljømæssig effekt. Og man kan sige, at landbrugets krisesituation, den bliver jo mere og mere alvorlig, og det understreger jo, at det slet ikke er tid til at presse landbrugserhvervet med særregler og byrder, som kun har et religiøst, politisk sigte; som skal skaffe stemmer til nogle politikere, som gør alt for at få genvalg. Så den tid der er gået, det tror jeg da faktisk har været til fordel for os.” 

Politikerne kan afskaffe randzoneloven
Randzonetilhængernes retorik har været hård over for landmændene, der er blevet kaldt alt fra lovbrydere til selvtægtsfolk af skiftende ministre, men Povl Blak Bojer ser uenigheden imellem de to landmænd og staten som en helt normal del af den demokratiske proces i Danmark. 

”En gang imellem så opstår der jo uenigheder i et demokrati, og hvis ikke man kan snakke sig til rette, så har man jo den mulighed at spørge retten. Det er jo et grundlæggende princip, så det synes jeg da man skal anerkende fra samfundets side, at her er noget, som de bliver nødt til at vinde ved retten, hvis det er sådan at de vil holde det i hævd. De behøver ikke nedgøre, at man er uenig med dem, altså, det har man jo ret til at være,” siger Povl Blak Bojer, der dog mener, der var en lettere måde at afslutte uenigheden på. 

”Jeg synes da, den allerletteste løsning ville være, hvis politikerne de tog sig sammen og erkendte, at den der randzonelovgivning, at det kan ikke bruges til noget; det er ikke noget, der har hverken værdi eller effekt, og så de tog og afskaffede den. De har jo også lov til at blive klogere og handle på, at man er blevet klogere på fakta. Så kunne vi også spare retssagen.” 

Bæredygtigt Landbrug står fast på ejendomsretten
Hos Bæredygtigt Landbrug mener adm. direktør Bjarne Nigaard at opgøret om randzoneloven handler om ulovlig ekspropriation, og fra foreningen er der fuld opbakning til Povl og Christian Blak Bojer, og direktøren står side om side med de tiltalte når randzonesagen kommer for retten den 15. og 16. april.

”Selv om det er ærgerligt, at sagen først behandles efter at det første forårsmarkarbejde formentlig er godt i gang, så skal det ikke overskygge forventningens glæde ved endelig at få randzoneloven prøvet for en dommer,” lyder det fra Bjarne Nigaard, som stoler på, at dommeren vil vægte landmandens grundlovssikrede rettigheder højt. 

”Vi tror på, at vi får dommerens ord for, at man ikke kan tvinge folk til at opgive egen jord og egen virksomhed, uden at få erstatning. Alt andet vil i øvrigt også være en salamimetode, som ingen kan være interesseret i at begynde på. For hvor mange meter bliver det så næste gang, eller hvad er så det næste der kan ’opsluges’ af staten?” lyder udmeldingen fra Bjarne Nigaard. 

Ifølge direktøren for Bæredygtigt Landbrug forhindrer randzoneloven landmanden i at dyrke sin jord og dermed sit erhverv, og han står fast på, at der påviseligt ingen miljøeffekt er ved generelle randzoner, og at de derfor er unødvendige. 

”Og endelig lukkes offentligheden ind på landmandens private ejendom, uden at han får erstatning overhovedet, men dog får lov til stadig at betale ejendomsskat til staten for den jord, som de har taget fra ham,” lyder kritikken fra Bjarne Nigaard før han kommer med en opfordring til landmænd over hele landet til at skrive datoen for retssagen i kalenderen, så hele erhvervet kan bakke op om Povl og Christian Blak Bojer. 

”Med den nye dato kendt, genopliver vi også tankerne om at vise opbakning til Povl og Christian. Vi håber traktorerne kan undværes i marken den 15. april, så folk i Holstebro, og via medierne alle danskere, kan se, at dansk landbrug står sammen når det virkelig gælder,” slutter Bjarne Nigaard. 

Og mange danske landmænd støtter Povl og Christians retssag. Ikke mindst de 4.000 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, der i flere år har kæmpet imod loven, som foreningen anser for at være uforenlig med blandt andet Grundlovens § 73, der beskriver, at en grundejers ret til at bestemme over egen jord er ukrænkelig, og at ekspropriation af jorden kun kan ske mod fuld erstatning.

I december 2013 valgte statsadvokaturen selv at indlede en sag mod landmanden Povl Blak Bojer fra Thy, men alene den sag har allerede været berammet fire gange, for derefter at blive udsat. Det er altså femte gang Povl og Christian Blak Bojer bedes møde for retten. Bæredygtigt Landbrug har den 8. februar 2013 stævnet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med krav om at randzoneloven tilsidesættes.

Bæredygtigt Landbrug arrangerer møder for landmænd i Holstebro den 15.april i forbindelse med retssagen. Mere info følger senere.

Povl Blak Bojer ved vandløb

Fakta om retssagen

Bæredygtigt Landbrug og Povl og Christian Blak Bojer vil gøre følgende hovedsynspunkter gældende i den kommende retssag om randzoner:

  1. Udlægning af randzoner uden betaling af erstatning, er i strid med Grundlovens § 73, og er dermed ulovlig ekspropriation.
  2. Randzoneloven kan ikke håndhæves på grund af bristede forudsætninger om den kompensation, der skulle tilfalde landbrugerne. Kompensationen kan ikke udbetales til alle.
  3.  Der var på gerningstidspunktet en sådan tvivl om arealernes omfang, at de tiltalte ikke kan dømmes.
  4.  Det af ministeren meddelte ”fjumreår” er til hinder for domfældelse, baseret på den strafferetlige lighedsgrundsætning.
  5.  Udlæg af randzoner det pågældende sted er i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at restriktionen skal være egnet til at opnå det ønskede formål, udgøre det nødvendige middel, og midlet skal være det mindst indgribende.
  6.  Tiltalen omfatter den nye randzonelov, der i forhold til gerningstidspunktet indeholder nye og anderledes kriterier for, hvor der skal udlægges randzoner. Loven er en lempelse ift. den tidligere lov. Derfor kan straffelovens § 3 om skærpet lovgivning ikke påberåbes. Landmanden kan hverken have udvist forsæt eller uagtsomhed i relation til en lovgivning, der på gerningstidspunktet var ukendt, når der er tale om så vidt forskellige randzonekriterier.

Fakta om randzoner 

  • Ejendomsretten er beskyttet efter Grundlovens § 73. Indgreb i ejendomsretten kan kun ske mod fuld erstatning. Staten har ikke betalt én eneste krone i erstatning.
  • Randzoner skal udlægges langs mange vandløb og søer (i landzone) i Danmark
  • I randzonen må landmanden ikke gøde, sprøjte eller jordbearbejde
  • Randzonerne har til formål at reducere udledningen af nitrat til vandløb, men nyere videnskab viser, at de reelt ikke har nogen effekt (Link til tyske rapporter om randzoners effekt)
  • Det er landmandens ansvar at udlægge randzoner de rigtige steder. Myndighederne har dog ikke overblik over, hvor randzonerne faktisk er beliggende. Kortværket er fyldt med graverende fejl
  • I Tyskland har man til sammenligning en randzone på 1 meter
  • Randzonerne koster årligt erhvervet 870.000 mio. kroner
  • Hertil kommer jordværditab på knapt 4 mia. kroner
  • Randzoner skulle efter sigende maksimalt være 25.000 hektar. Tallet er dog nok markant højere.
  • Randzonerne giver et pres på naturen, fordi der fremover skal være offentlig adgang i randzonerne
  • Flere husdyrbrug skal som konsekvens af randzonerne reducere besætningen, fordi randzonerne fjerner areal, hvor der ikke længere kan udbringes gødning

 

 Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen