Nabotjek: Økonom: Rammevilkårene har ødelagt dansk landbrug

Dansk landbrug står på randen af en konkursbølge af historiske dimensioner. Mellem 15 og 20 procent af alle landbrug ligger i farezonen for at gå konkurs. De får i øjeblikket kunstigt økonomisk åndedræt fra bankerne, da de reelt har negativ egenkapital.

”Hvis man lukker øjnene og gør ingenting, så vil de gå konkurs i løbet af et år eller kortere. Det her er så stort, at nogen må gå ind og løse det”, siger Troels Troelsen, associeret professor på CBS (Copenhagen Business School). ”Og det er ikke landmændenes skyld. De er konstant pålagt forringede rammevilkår, som dansk landbrug i EU-sammenhæng ensidigt er blevet pålagt af politikerne”.

Dansk landbrug har stærkt forringede driftsforhold i forhold til landbrug i resten af EU. Troels Troelsen har analyseret effekten af de skrappere regler i Danmark. Ved at sammenligne dansk landbrugs forhold med forholdene i nordtysk landbrug har Troels Troelsen regnet ud, at en dansk landmand i gennemsnit får mindst 2521 kr. mindre ud af hver hektar landbrugsjord på grund af anderledes rammevilkår.

”Det er rammevilkårene, der har ødelagt branchen. Hvis rammevilkårene var i orden, så ville dansk landbrug næsten ingen problemer have”, siger Troels Troelsen og forsætter: ”Det er ikke Rusland, der er problemet. Det er rammevilkårene omkring gødskning og en lang række andre krav og reguleringer, der er det egentlige problem.”.

Økonomen anslår at det ville give dansk landbrug samlet set yderligere 5-6 milliarder kroner i årlige indtægter, hvis reglerne blev ligestillet med udlandet. Hvis man medregner følgeeffekter, så bliver det ifølge økonomen endnu mere.

Kvælstofmangel koster kassen
Det er især reglerne for brugen af kvælstof, der er problemet. I lande som Tyskland og Sverige følger man EU-reglerne på området, men Danmark har opsat skrappere krav. Dette er på grund af en opfattelse af, at det gavner miljøet. Der er dog international uenighed om, hvorvidt det overhovedet har en positiv påvirkning på naturen. I Sverige er fokus i de senere år flyttet fra udledning af kvælstof til udledning af fosfor i forhold til at gøre en positiv indsats for miljøet.

Troels Troelsen mener, at det ikke blot er de 15-20 procent af landbrugsfamilierne, som er i farezonen. Han mener reelt at omkring 35 procent risikerer at gå konkurs, som tingene ser ud i starten af 2015. Men det er ifølge økonomen ikke det største problem.

”En negativ egenkapital er ikke nødvendigvis et stort problem, hvis man har en god fremtid foran sig. Den største trussel er den manglende fremtidige indtjening – især for planteavlen”, fortæller Troels Troelsen.

Ændrede rammevilkår vil ifølge Troels Troelsens beregninger ikke bare øge indtjeningen, hvilket for en landmand med 200 hektar jord vil betyde en forbedret indtjening på godt en halv million kroner om året. Han mener tillige, at muligheden for at tjene penge med rammevilkår tilnærmet forholdene hos de andre sammenlignelige EU-lande vil starte en positiv spiral, der kan forbedre indtægtsmulighederne og medføre stigende priser på landbrugsjord.

”Priserne på jorden ville stige med omkring 100.000 kroner pr. hektar. Det ville løfte næsten alle landmænd ud af den negative egenkapital”, siger Troels Troelsen, der ikke mener det er nok til at nå jordpriserne i Holland og Tyskland – men det er da et stykke af vejen. De øgede jordpriser vil ifølge økonomen også gøre fremtidig finansiering lettere og billigere.

”Det afgørende er, at man får den indtjening på jorden, som man bør have. Det er det, der gør at jorden bliver mere værd”, lyder forklaringen fra Troels Troelsen.

Et politisk ansvar
Hos Bæredygtigt Landbrug er adm. direktør Bjarne Nigaard meget bekymret over den svære økonomiske situation dansk landbrug befinder sig i, og han slår fast, at krisen er et problem for hele samfundet.

”Man skal huske på, at dette her ikke kun er selvmedlidenhed fra landbrugets side. Det er et opråb om, at hvis først så stor en andel af Danmarks vigtigste eksporterhverv går ned, så vil det begynde en negativ spiral for hele den danske økonomi. Banker vil gå ned, følgevirksomheder i massevis må dreje nøglen, beskæftigelsen i landområderne vil yderligere falde, og den danske eksportindtjening ligeså. Det her er et problem for hele det danske samfund, skabt af en forfejlet central regulering,” siger Bjarne Nigaard og slutter med en opfordring til politikerne på Christiansborg.

’At landbruget har det svært, betyder ikke, at der nødvendigvis skal eftergives gæld. Landbruget skal nok betale hver mand sit. Men det skal gøres muligt at de kan, og derfor har vi behov for at få rammevilkår, der på én gang ikke er til skade for miljøet, og heller ikke forringer konkurrencen overfor vores nabolande. Det kan faktisk lade sig gøre, hvis politikerne er sig ansvaret bevidst.”

Af Jens Sillesen, js@lfbl.dk