Indsats for grundvand er en Aarhus-vittighed

1.300 grundejere i Aarhus Kommune risikerer ikke længere at må benytte pesticider på deres jord, hvis Aarhus Kommune på et møde den 21. januar stemmer for et forslag om at forbyde brug af pesticider ved Stautrup og Åbo. Forbuddet vil ramme Aarhusianske landbrug hårdt, men ifølge foreningen Bæredygtigt Landbrug må der være tale om en

En af de gamle Aarhus-vittigheder lyder: ”Ved du hvad der står på skiltene inden du kører ind i de Aarhusianske rundkørsler? MAX ÉN OMGANG”. Samme synspunkt bør tages til følge i de nye planer, der skal gælde for de indsatsplaner, der nu lanceres i Aarhus Kommune. Formålet med grundvandsindsatsen er ifølge kommunen at begrænse pesticider i grundvandet. Faktum er dog, at der ikke er et problem og der heller ikke er et problem undervejs, lyder det fra foreningen Bæredygtigt Landbrug, der håber at forslaget bliver standset efter en enkelt runde i byrådet.

Nikolaj Schulz lange ærmer sep 2014

”Formålet med grundvandsindsatsen er at begrænse nitrat og pesticider. For begge deles vedkommende er der ikke et problem, og anvendelsen begrænses i stadig større omfang uden nogen saglig, faglig eller juridisk grund. Nu kan man så overveje, hvordan myndighederne har tænkt sig, at kontrollere husejerne, hvis de sprøjter for lus i rosenbedet. Det er dog utvivlsomt, at den hårde linje også kommer til at ramme landbruget,” lyder det fra Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.

Forslaget et blevet fremsat af socialdemokrat og rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz, som til TV2 Østjylland har udtalt, at man i Aarhus er klar til at tvinge landbruget til at ændre dyrkningspraksis. Forslaget skal behandles på et møde den 21. januar.

”Ændringerne i landbruget skal så vidt muligt ske ad frivillighedens vej. Men om nødvendigt vil kommunen stille krav af hensyn til grundvandet,” siger Kristian Würtz (S) ifølge TV2 Østjylland.

Hos foreningen Bæredygtigt Landbrug, der har 4.000 landmænd som medlemmer, mener man, at Aarhus Kommune bevæger sig på kanten af loven, hvis man tvinger landmænd i området til at ændre den måde, hvorpå de driver jorden i dag.

”Det er min opfattelse, at de generelle regler for pesticider ikke efterlader kommunen kompetence til at foretage yderligere regulering af pesticider. Det vil i øvrigt også være upraktisk og i enhver henseende uforudsigeligt, hvis hver kommune har forskellige regler for anvendelsen af pesticider,” lyder kritikken af rådmandens forslag fra Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug.

EU har nogle af de strengeste krav til pesticider i verden, og Danmark ligger forrest i feltet med grænseværdier på det lavest målelige. Miljøstyrelsen godkender de pesticider, som vi anvender i Danmark, og midlerne bliver afprøvet for nedsivning. Konstateres der forhold, hvor midlerne alligevel viser sig at udgøre en risiko for grundvandet, forbydes midlerne og de trækkes tilbage.

Bedste nyt i mange år
I november 2013 udkom GEUS’ årlige rapport over grundvandsovervågning, Grundvandsovervågning 2013. Og selvom der er indført et nyt analyseprogram, hvor søgningen er udvidet til at omfatte langt flere pesticider end tidligere, så har udvidelsen kun ført til få nye fund af boringer med pesticider. De pesticider man finder, er stort set alle pesticider, der findes i boringer, hvor der allerede er fundet andre pesticider. Pesticider, der er indført enten forbud eller restriktioner mod. 

En af medforfatterne til rapporten var geolog Walter Brüsch, der gennem en årrække har fulgt overvågningen af det danske grundvand på tæt hold, og han fortalte i 2014 i en artikel på Bæredygtigtlandbrug.dk, at han glædede sig over resultatet, der omfatter overvågning af både grundvand og vandværkernes boringskontrol.

”Det er positivt, for jeg havde frygtet, at når der blev gennemført analyser med de nye analyseprogrammer, hvor vi havde rigtig mange nye stoffer med, at det, så at sige, ville eksplodere mellem fingrene på os. Forstået på den måde, at der ville være mange nye vandværksboringer, som indeholdt de ekstra pesticider. Men det var der heldigvis ikke. Det er en rigtig god nyhed,” sagde Walter Brüsch dengang til baeredygtigtlandbrug.dk.

Men de gode nyheder stoppede ikke her. Også når det gælder pesticidkoncentrationen i det øvre grundvand, var der godt nyt i rapporten.

”Den anden rigtig gode nyhed er, at når vi ser på de allerhøjeste koncentrationer i det øverste grundvand, så har andelen af boringer med høje koncentrationer været for nedadgående i et par år. Og det tyder på, at de mange tiltag, der har været i forhold til landbruget og borgerne generelt – i byen og på landet – med begrænsninger af pesticider, begynder at virke. For vand er jo gammelt. Det tager mange år, før det begynder at virke.”

Miljøministeriets egne tal viser, at der er lukket 22 boringer af i alt 11.600 på grund af pesticider i år 2012. De 16 fund er stoffer, der i dag ikke bruges længere og de sidste 6 kan ikke nærmere fastslås.

Hos Bæredygtigt Landbrug mener man at hetzen imod brugen af pesticider bør stoppe, for landbruget forurener altså ikke drikkevandet – heller ikke med pesticider.

” Jeg opfordrer til, at planen trækkes tilbage. Der bør udarbejdes planer, der blandt andet sætter langt stærkere fokus på punktkilder, spildevand og miljøfremmede stoffer. Planen bør indeholde mere præcise angivelser til løsninger tæt på kilden. Der bør derfor i langt videre omfang angives jordnære løsninger, der tager udgangspunkt i det enkelte vandværk. Dette ville samtidig betyde en større faktisk erfaring, flere målinger og dermed et langt bedre og stærkere videnskabeligt grundlag for at lave en målrettet indsats i fremtiden,” lyder det fra Nikolaj Schulz.

Miljøvurdering og forsigtighedsprincippet
Helt generelt vurderer juristen, at der ikke kan gennemføres grundvandsindsatsplaner med mindre Aarhus Kommune overholder kravene og proceduren i miljøvurderingsloven.

”Det er åbenlyst, at de generelle regler allerede er tilstrækkeligt dækkende. Derfor må begrundelsen for enhver skærpelse bero på princippet om forsigtighed. Jeg tvivler dog kraftigt på, at Aarhus Kommune rent faktisk har iagttaget de juridiske krav i forbindelse med anvendelsen af forsigtighedsprincippet.”

Forsigtighedsprincippet indebærer blandt andet, at der skal identificeres en risiko og der skal fastlægges et risikoniveau, og det er ifølge juristen altså ikke nok, at en kommune vælger at pådutte borgerne restriktioner på driften af jorden med baggrund i en teoretisk risiko for en forurening.

”Der er ikke noget dokumenteret fremadrettet problem med pesticider i drikkevandet, og slet ikke fra de pesticider landbruget anvender i dag. Når der ikke er noget problem, så vil generelle unyttige indgreb være ulovlig ekspropriation, fordi indgreb i den private ejendomsret kræver, at indgrebet er til gavn for almenvellet. Det er indgrebet åbenlyst ikke, når det ikke er nødvendigt,” siger Nikolaj Schulz og tilføjer:

” Aarhus Kommune må fremkomme med fakta, der godtgør, at der findes et alvorligt problem, ellers vil jeg opfordre dem til at lade de lovlydige borgere i Stutrup og Åbo dyrke og drive deres jord og haver inden for lovens eksisterende rammer.”

Fakta:

Pesticider og lukkede boringer
For at bedre overblikket udstedte tidligere miljøminister Ida Auken (SF) i efteråret ’12 en bekendtgørelse med krav til alle almene vandforsyninger om indberetning i forbindelse med lukkede boringer. Danmarks cirka 2.500 almene vandforsyninger blev med bekendtgørelsen pålagt én gang om året at indberette, hvor mange boringer, der er lukket ved årets udgang. Og af hvilken årsag, de er lukkede.

I december 2013 kom den første status, hvor Naturstyrelsen på baggrund af tal fra Jupiterdatabasen hos GEUS kunne offentliggøre, at der i 2012 var foretaget i alt 110 lukninger. Heraf er 22 boringer lukket med indhold af pesticider.

”Der er 22 lukkede med indhold af pesticider. Det er altså der, hvor vandværket selv har angivet, at pesticider er årsagen til, at man har lukket boringen. Heraf er der 16, hvor det indhold, man har fundet, allerede er forbudt eller underlagt restriktion i forhold til brug. Og så er der de sidste seks stykker, som vi faktisk ikke har kunnet fastslå, ” fortæller Robert Jensen, fuldmægtig i Naturstyrelsen.
Kilde: /nyheder/2014/01/ny-status-over-lukkede-boringer

Af GEUS-rapportten om grundvandsovervågning, Grundvandsovervågning 2013, fremgår det, at i de tilfælde, hvor man finder rester af pesticider i grundvandet eller i drikkevandsboringer, er der som regel tale om pesticider, der i dag enten er forbudte eller underlagt et restriktivt brug.

”Langt de fleste af de stoffer vi finder i dag, er heldigvis forbudte eller regulerede,” siger Walter Brüsch, geolog hos GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). 
Kilde: /nyheder/2014/01/geus-om-pesticider-i-grundvand-det-er-ikke-landmaendenes-skyld

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen