Nabotjek: Hvad koster forskellen?

I Danmark måtte landmænd med god lerjord typisk gøde med 153 kilo kvælstof pr. hektar til vinterhvede i 2014, mens kollegaerne i Tyskland måtte gøde cirka 50 procent mere. Chefkonsulent Helge Lorenzen, LandboSyd, har været en tur over grænsen og har regnet på, hvad ’den lille forskel’ i gødning reelt koster. Og det er ikke

Hos LandboSyd i Aabenraa er der ikke langt til Tyskland og til en ganske anderledes kvælstofregulering end den, vi kender i Danmark. Chefkonsulent hos LandboSyd, Helge Lorenzen, følger da også nøje forskellen på kvælstofkvoterne i henholdsvis Danmark og Tyskland. Og det er et noget uens billede, der tegner sig i de to konkurrerende nabolande, hvor danske landmænd må gå nødtvungen enegang med en kvælstoftilførsel langt under behov.

2.300 kr. pr. ha i forskel i indtjening
Helge Lorenzen besøgte i oktober 2014 en landmand og hans konsulent ved Kiel i Tyskland. Konsulenten fra Kiel oplyste, at hans kunder til høst 2014 havde haft et gennemsnitligt udbytte i vinterhvede på 106 hkg med 11,4 procent protein. Omregnet til danske kroner repræsenterer høsten en værdi på 11.554 kr./ha.

I Danmark har landmænd med de bedste udbytter, ifølge Helge Lorenzen, kunnet præstere et gennemsnitligt udbytte i vinterhvede på 86 hkg/ha med ca. 9 procent protein, hvilket repræsenterer en værdi på 8.600 kr./ha.

 Det er en forskel, der er til at tage at føle på, og omsat i kroner og ører er det ikke småbeløb, den danske landmand mister som følge af de stramme, danske kvælstofnormer.

”Det giver en forskel på 2.954 kr./ha. Og hvis vi trækker den ekstra udgift til gødning hos landmændene ved Kiel fra, vil der netto være en forskel i indtjening på ca. 2.300 kr./ha. Så 2.300 kr./ha er det beløb, vore landmænd med en tilsvarende jordtype har tabt i 2014”, siger Helge Lorenzen til baeredygtigtlandbrug.dk.

Dårligere konkurrenceevne
I Danmark har landmænd mulighed for at regulere normen med 15 kilo ekstra kvælstof per ton kerne ud over normudbyttet. Det er dog kun, hvis man fem år i træk har haft et gennemsnit over normudbyttet, hvilket kan være noget nært umuligt med de lave kvoter. Dog har de landmænd, der er omfattet af brødhvedeordningen (svarende til godt 44.000 hektar) mulighed for at tildele ca. 83 kilo kvælstof ekstra per hektar.

Men uanset, hvordan man vender og drejer det, så har de danske landmænd, ifølge Helge Lorenzen, langt dårligere vilkår end deres udenlandske kollegaer og konkurrenter. Og det har betydning for evnen til at konkurrere på markedsvilkår.

”Vi får dårligere og dårligere kvalitet. Vi får mindre og mindre udbytte. Og vi sætter mange penge til. Vort tab stiger, mens de andre steder kan gøde, som det er driftsøkonomisk optimalt og efter ligevægt. Det kan vi ikke i Danmark. Og det giver en meget stor forskel,” lyder det fra Helge Lorenzen, der mener, at Danmark også bør have regler, der følger EU’s regler og ikke mindst følger Nitratdirektivet.

”Vi bliver nødt til at gødske mere af mange årsager. Dels udnytter vi ikke de ressourcer, vi har til produktion i Danmark. Vi producerer jo ikke det, vi kunne. Og det, der ikke bliver produceret, bliver i stedet importeret. Det er spild af penge, og det ville øge valutaindtjeningen væsentlig, hvis vi kunne udnytte de muligheder, vi har,” lyder kritikken fra Helge Lorenzen.

”Mere gødning kan både holde på og skabe flere arbejdspladser herhjemme. Både i den direkte produktion, men også i den, der ligger bagved. Og lige nu forsvinder den ene arbejdsplads efter den anden – væk fra erhvervet og væk fra Danmark.”

Læs også artiklen ‘Danske landmænd må gøde det halve af naboerne’
Læs også artiklen ‘Planteavlskonsulent Helge Lorenzen: Stop undergødskningen nu!’

 
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen