DCA i notat til fødevareministeriet: Danske gødningsregler giver dårligere kvalitet og større import af brødkorn

En stadig strammere gødningsnorm gør det svært at producere dansk brødkorn af tilstrækkelig kvalitet. Det fastslog DCA i 2012 i et notat til fødevareministeriet. Siden er notatet fulgt op af endnu et notat, der dertil fastslår, at proteinindholdet falder i takt med at også gødningsnormen falder

Allerede da gødningsdebatten rasede i 2012 udfærdigede DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet, et notat, som led i det centret selv betegner som en ’aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening’.

I notatet ’Notat om god praksis for høst af brødkorn under vanskelige forhold’ står der således: 

Gennem en årrække har de danske brød- og melproducenter importeret stadig større mængder hvede fra især Tyskland. Udviklingen skyldes, at de danske miljøregler lægger en begrænsning på landmændenes forbrug af gødning. Forbruget af gødning har betydning for kornets kvalitet og indhold af protein.Størstedelen af den danske hvede bruges således til svinefoder. I Nordtyskland, hvor landmændene måbruge mere gødning, er en stor del af hveden velegnet til produktion af mel og brød. 

Se notatet: ’Notat om god praksis for høst af brødkorn under vanskelige forhold’

Tendensen med en stærkt reduceret andel af dansk brødhvede, som følge af de danske gødningsnormer, understreges i notatet yderligere af tabel 1, hvor det fremgår, at den dansk producerede andel af den anvendte brødhvede i Danmark i perioden 2000 til 2009 er faldet fra 2,4 til 1,4 mio. hkg per driftsår.

I samme periode er mængden af importeret brødhvede steget fra 1,46 til 1,9 mio. hkg per driftsår.

 Tabel DCA import eksport korn

Faldende dansk produktion
En af forfatterne bag notatet, lektor Johannes Ravn Jørgensen, bekræfter overfor baeredygtigtlandbrug.dk, at der på grund af de danske gødningsnormer produceres mindre brødkorn. Han mener dog også, der bag tallene gemmer sig et par ustadige år med dårligt vejrlig samt en tendens, hvor landmænd har foretrukket kornsorter med større udbytte fremfor proteinniveau.  

”Rent klimatisk ligger vi måske heller ikke i bulls eye med hensyn til brødproduktion,” siger Johannes Ravn Jørgensen.

Johannes Ravn Jørgensen

”Men der er ikke nogen tvivl om, at de her restriktioner i kvælstofnormer selvfølgelig har lagt nogle begrænsninger på det. Og i og med at du har en brødhvedenorm, så er dit areal, hvor du har denne her brødhvedeproduktion, jo også mindre, end før hvor du måske har haft måske hele arealet, som har været gødet. Men så har du altså også noget i dit valg af hvedesorter, som landmændene dyrker. Der er jo rigtig mange af dem, som dyrker nogle hvedesorter, som faktisk giver et højere udbytte. Som er stivelsesrige, og som er lave i protein, og som er meget velegnet til foderbrug, hvor man ikke er så fokuseret på proteindelen,” siger Johannes Ravn Jørgensen og bekræfter, at fødevareministeriet er orienteret om notatet.

”Jeg ved ikke om ministeren er. Ministeriet er i hvert tilfælde. Det er helt sikkert. Det er sendt til fødevareministeriet, så der er ingen tvivl om, at de ved det.”

Faldende proteinindhold
Som opfølgning på notatet og for at klæde nuværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) på til et samråd om kornkvalitet i september sidste år publicerede DCA endnu et notat om kornsituationen i Danmark.

Notatet ’Udvikling af kvaliteten af dansk korn’ fastslår, at ’De danske kvælstofnormer har bevirket, at proteinindholdet i korn er faldet de senere år…’  samt at ’Faldet i proteinindholdet i vinterhvede og vinterbyg fra 2013 til 2014 kunne evt. forklares med klimatiske forskelle i de to dyrkningsår, men det tydelige fald i proteinindholdet fra 1988 til 2013 må tilskrives generelt ændrede dyrkningsbetingelser, herunder faldende kvælstofnormer.’

Læs notatet her: ’Udvikling af kvaliteten af dansk korn’

Og selvom tendensen med det faldende proteinindhold er klar, er DCA dog ikke enig med Center for Svineproduktion, der i sensommeren opgjorde den gennemsnitlige proteinprocent i hvede til 8,4 procent.

”Det, som vi konkluderer i det her, er, at proteinindholdet er faldende for kornafgrøderne. Vi kan måske ikke følge tallene fra Center for Svineproduktion hele vejen, men overordnet set, kan vi godt følge dem. Og hvis man vil imødegå det, så skal landmanden jo også ind og have en anden incitamentstruktur i det, som gør, at forædlerne begynder at forælde sorter, som ikke er de højstydende, men måske dem med højt proteinindhold.”

– Er den sidende fødevareminister bekendt med, at der er en sammenhæng mellem den tilførte gødning og det, man høster?

”Det burde han være, men jeg kan ikke garantere noget. Notatet fra 2014 er skrevet direkte på foranledning af ministeriet. Jeg er ret sikker på, at embedsmænd tæt på ministeren har set det. Rapporten er foranlediget af, at ministeren blev kaldt i samråd, og konklusionen er ret klar. Det er, hvad vi har svaret ministeren, og det er et offentlig kendt notat. Og der har ministeren selvfølgelig sin egen politiske agenda, hvor han tolker og bruger det, som vi skriver.”

-Jeg har bare ikke hørt den nuværende minister tale om, at der er den her sammenhæng mellem kvælstofnormer og proteinindhold. Så problematiserer i det, eller konstaterer i det bare, at der er denne her sammenhæng mellem tilført gødning og proteinindhold?

”Vores rolle er jo ikke at problematisere. Vores rolle er at konstatere og forklare sammenhængen. Og så må man ligge ind over, at så har ministeren nogle politiske dagsordener, hvor han bruger det, vi har skrevet – lige som I i Bæredygtigt Landbrug også kan gøre det til skyts eller forsvar. Og der er det ude af mine hænder, for jeg er jo ikke politiker.”

Brødkorn eller ej
Selvom udviklingen af dansk brødkorn de senere år har betydet mindre volumen og nedsat kvalitet i form af et faldende proteinindhold, så er det ifølge Johannes Ravn Jørgensen muligt, at producere langt mere brødkorn af høj kvalitet i Danmark.

”Vi må også konstatere, at de to største møller i Danmark, henholdsvis Valsemøllen og Havnemøllerne, de er jo ikke danskejede selskaber, det er jo svenske selskaber. Og jeg tror ikke de har noget specielt romantisk forhold til om det er dansk, svensk eller tysk hvede, de køber. Det er rent købmandsskab. Selvfølgelig køber de dansk hvede, hvis kvaliteten er god nok, og hvis det ligger i nærheden. Og der er ingen tvivl om, at vil du det, så kan du sagtens lave al brødkorn danskproduceret. Det er der ingen tvivl om. Det kan du sagtens gøre.”

– Men hvorfor kun sigte efter hjemmemarkedet, når vi også godt kunne eksportere noget mere?  

”Ja, men der er jo også en afgrødefysiologisk sammenhæng mellem kernernes proteinindhold og stivelsesindhold. Og stivelsesindhold korrelerer meget stærkt til udbytte og stivelse korrelerer meget stærkt til energien i det, som man er interesseret i i svineproduktion. Og hvis du skal fodre svin, så skal du ikke dyrke brødhvede.”

– Men selvom man skal bruge kornet til at fodre svin, vil man så ikke også gerne have et højt proteinindhold for netop at kunne skære ned på det importerede soja, man ellers skal tilsætte?

”Ja, det kan du da godt ønske dig, men det er så spørgsmålet, om det kan betale sig. Men selvfølgelig vil du jo gerne have alt det gode i en gang, men somme tider må du jo prioritere, ” lyder det fra Johannes Ravn Jørgensen, der trods de mange hensyn godt kan følge landmændene i deres bekymring det generelt faldende proteinindhold, og for at andelen af den danskproducerede brødhvede, der næsten er halveret på ti år.

Af Tina Krarup

Mejetærsker høster

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen