Tirsdag den 27. februar blev lovforslag L 112 om ændring af gødskningsloven første-behandlet i Folketinget. Ændringen fastlægger arealstørrelsen på efterafgrøder, og der er tale om en vigtig lov om rammevilkår for dansk landbrug.
Lovforslaget fastlægger, hvor mange efterafgrøder danske landmænd skal have på deres marker. Formålet er at begrænse udledningen af nitrat. Bæredygtigt Landbrug har blandt andet stillet spørgsmålstegn ved om nitrat i det hele taget er et problem, samt omkring efterafgrødernes effekt og mængde med henvisning VMP III-midvejsevalueringen.
Fødevareministeriet anfører i deres høringsnotatet, at de ikke kan genkende Bæredygtigt Landbrugs fremstilling, og henviser herefter mange af BLs spørgsmål til Miljøministeriet, fordi de er ressortmyndighed for vandplanlægning. Faktum er, at loven jo netop har at gøre med vandplanlægning, og Fødevareministeriet derfor behørigt skal besvare vores spørgsmål. Svarene på effekt, m.v. har jo netop betydning for omfanget af efterafgrøderne.
Økonomiske beregninger mangler
Bæredygtigt Landbrug har anført, at lovforslaget manglede økonomiske vurderinger, faktisk stod det tydeligt, at dele af den økonomiske vurdering slet ikke var udarbejdet.
I lovforslaget omkring lovforslagets ’økonomiske og administrative omkostninger for erhvervslivet’, stod der: ” Forslaget har i udkast været sendt til Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges for Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at forslaget…… ”.
Her slutter sætningen med seks prikker, og det står hen i det uvisse, om Team Effektivt Regulering har foretaget den beskrevne vurdering.
Det har altså ikke været muligt at kontrollere om de bagvedliggende økonomiske vurderinger og beregninger var korrekte, lyder det fra chefjurist i Bæredygtigt Landbrug Nikolaj Schulz.
 |
”Konklusionen er, at vi ikke får svar på miljøeffekten, fordi man tilsyneladende ikke ved noget om emnet i Fødevareministeriet. Derudover er de økonomiske vurderinger enten ikke eksisterende eller slet ikke tilstrækkelige. Derfor anførte Bæredygtigt Landbrug i sit høringssvar, at lovforslaget bør gennemarbejdes og komme i fornyet høring, ellers kan vi jo ikke komme med konstruktiv kritik,” siger Nikolaj Schulz og anmoder fødevareministeren om at tale med Bæredygtigt Landbrug, når nu han åbenlyst ikke ved, at foreningen fremfører, at en udvikling af landbruget og hensyn til naturen ikke er hinandens modsætninger.
”Hvis Dan nu inviterede Bæredygtigt Landbrug til kaffe, så ville han måske blive klogere, så han ikke igen vildleder befolkningen og politikere fra folketingets talestol, hvor han kom med det grove postulat, at ”Bæredygtigt Landbrug ønsker, at al miljølovgivning skal sløjfes”. En skammelig udtalelse fra ministeren for dansk landbrug.”
” Nej, Dan, Bæredygtigt Landbrug vil gerne have en miljøregulering, der er saglig, faglig og juridisk korrekt – og forudsigelig. Og når nu regeringen ikke har gjort tiltag til at foretage de nødvendige målinger i vandmiljøet, så har Bæredygtigt Landbrug som en ansvarlig forening anmodet sine 4.000 medlemmer om selv at måle deres drænvand. Så landmændene kan feje for egen dør og bevise, at Dan Jørgensens uvidenhed bygger på fejlbehæftede modelberegninger, der ligger alt for langt fra virkeligheden ude på de danske gårde,” siger Nikolaj Schulz.
Ida tilbage i landbrugsdebatten
Under debatten omkring lovforslaget den 27. januar var også den tidligere miljøminister for SF, Ida Auken, nu Erhvervsordfører, landbrugs- og fødevareordfører for Radikale Venstre, tilbage i rollen som beskytter af det gamle dogme om, at landbruget er skyld i Danmarks miljøudfordringer:
”Vi rydder stadig op i vores grundvand for sprøjtemidler der blev brugt for 25 år siden. Jeg kan godt huske, at man dengang sagde, at det tager 25 år for at kommer i grundvandet – so what’s the problem”, lød det blandt andet fra Ida Auken.
I sin tid som miljøminister fik Ida Auken selv udfærdiget en rapport omkring forholdene i vores drikkevandsboringer. Rapporten slog fast, at der er lukket 22 boringer af i alt 11.600 på grund af pesticider i år 2012. De 16 skyldtes fund af pesticider, der i dag ikke bruges længere, og de sidste seks kunne ikke nærmere fastslås ud fra de tilgængelige data.
Ifølge Nikolaj Schulz virker regeringens useriøse behandling af lovforslag L 112 mest af alt som en farce for åbent tæppe, og han ser frem til at den videre behandling af forslaget kommer til at bygge på et grundigt gennemarbejdet grundlag, hvor de fulde konsekvenser af forslaget er regnet med.
Læs også: Ny status over lukkede vandboringer
Læs også: En ny regulering bygger på målinger
Af Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
|
Fakta: |
