Den 308 sider lange KO-vejledning er nu reduceret til små 100 sider. Der er også justeret i kravene, men desværre er der ifølge Nikolaj Schulz, jurist i Bæredygtigt Landbrug, ikke noget væsentligt nyt under solen. Årsagen til reduktionen er nemlig hovedsageligt, at man har flyttet pointsystemet over i en intern instruks, hvilket gør KO-systemet endnu mindre gennemskueligt, og derfor forudser Nikolaj Schulz at KO-problemerne vil fortsætte i 2015.
Han mener at KO-vejledningen er en ensidig forestilling, der har fokus på kontrollens effektivitet og så er der tale om, at kontrollen ikke inddrager landmandens rettigheder.
”Efter retssikkerhedsloven skal borgeren varsles, man skal have ret til en repræsentant og indgrebet skal stå mål med midlet. Men i vejledningen er udgangspunktet, at kontrol sker uvarslet, at flere kontrollanter dukker op på besøget og at landmanden bare skal stå ret, når kontrollen tropper op,” siger Nikolaj Schulz.
Ifølge juristen er vejledninger heldigvis ikke retligt bindende, men han anser det for at være meget problematisk, at NaturErhvervstyrelsen ikke alligevel loyalt beskriver landmandens rettigheder i sit udkast til de nye KO-regler.
Landmænd behandles som mistænkte
 |
Hos langt de fleste virksomhedsgrupper foregår miljøkontrol varslet, planmæssigt og vejledende. Når kontrollanten så dukker op, så noteres småfejl og virksomheden bedes rette op og efterfølgende oplyse kontrollen, at forholdene er bragt i orden. En metode som også benyttes i landbruget i forbindelse med KO-kontrol i eksempelvis Tyskland.
I forhold til kontrollen med de danske landbrugere mener Nikolaj Schulz, at bødeblokken for hurtigt tages i brug, og så kan det virke meget voldsomt, når kontrollen uanmeldt tropper op i deres hvide biler, hvilket kan virke meget skræmmende.
”Det er en hel grundlæggende forudsætning, at kontrollen er varslet, så landmanden kan forberede sig med de relevante repræsentanter og finde de relevante dokumenter frem. Sådan er det ikke i dag. Nu er det en meget ubehagelig situation, hvor landmanden bliver behandlet som en kriminel, når der uden varsel tropper indtil flere kontrollanter op, og landmanden bare skal smide alt, hvad han har i hænderne.”
Bødeblokken kommer i øvrigt hurtigt frem, og ofte oplever juristen, der selv har deltaget som bisidder ved flere kontrolbesøg, at selv den mindste lille fejl hurtigt udløser en KO-sanktion i form af et støttetræk.
Det danske KO-system er en giftig cocktail
KO-sanktionen er et støttetræk baseret på et pointsystem, der ikke levner plads til, at myndigheden iagttager grundlæggende forvaltningsretlige principper. Støttekronerne tilhører EU, men NaturErhvervstyrelsen beholder alligevel 25 procent for ulejligheden, hvis en landmand trækkes i støtte. Og det er ikke småpenge, det drejer sig om. I 2009 tilbageholdt administrationen i NaturErhvervstyrelsen 2,56 millioner kroner til sig selv. Et tal der i2012 var steget til 6,88 millioner kroner.
At det altså betyder penge i kassen til NaturErhvervstyrelsen, når en landmand trækkes i støtten, ser Nikolaj Schulz som et stort problem. Han mener der er alt for store incitamenter til, at NaturErhvervstyrelsen lader småfejl koste KO-træk, og at det bagvedliggende system er i strid med pligten til at foretage et konkret skøn, undersøge sagen tilstrækkeligt, begrunde og afveje i forhold til de kontrollerede forhold.
”Der er opfundet et pointsystem, der afskærer kontrollanten fra at foretage et konkret skøn. Systemet er effektivt, men strider mod al sund fornuft og naturligvis også alverdens juridiske principper. Kombinationen af et økonomisk incitament og billige og nærmest automatiserede afgørelser er en giftig cocktail for landbrug og retssikkerhed.”
KO-reglerne for 2015 har høringsfrist den 11. december 2014.
Læs Bæredygtigt Landbrugs høringssvar til KO-vejledningen for 2015
Læs Bæredygtigt Landbrugs høringssvar til KO-bekendtgørelsen vedr. 2015
|
Fakta: Retssikkerhedsloven Høringsmateriale |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
