Miljøministeren plumpede i med begge ben

I et læserbrev i Jyllands-Posten den 18. november påstod miljøminister Kirsten Brosbøl, at Roskilde Fjord har fået det bedre på grund af kvælstofreduktioner fra landbruget. Bæredygtigt Landbrug har fulgt op på udtalelsen, og igen må vi konkludere, at nogen misinformerer ministeren

Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk rådgiver

For hvad er sandheden? På Miljøportalen, kan man hente målinger på en lang række data, såsom ilt, fosfor, klorofyl, total-kvælstof og nitrat, som er den del, der kommer fra landbruget. 

Vagn Maj 2012

Hvis man ser på total-kvælstof, hvoraf en del kommer fra landbruget, kan man se, at kvælstof i 2014 er præcis på samme niveau som i 1984. Altså før første vandmiljøplan. Efter vedtagelsen af første vandmiljøplan (1987) steg kvælstof, hvorefter det faldt tilbage til samme niveau, som før vandmiljøplanerne. Men ikke længere ned.

Diagram1

Så når ministeren hævder, at reduktion af landbrugets kvælstof er årsagen til, at Roskilde fjord har det bedre, må vi melde ”ramt forbi” til ministeren. Det havde selvfølgelig været rart og bekræftende, hvis ministeren havde haft ret i sin udtalelse, også for landbrugsfamilierne, der har betalt med konkurser, tragedier og omkostninger i hundrede-milliardklassen. Men det er altså ikke kvælstofreduktioner, der er årsag til, at Roskilde Fjord har fået det bedre.

Udledningen af fosfor reducereret kraftigt
I forbindelse med vandmiljøplan (VMP1) besluttede Folketinget, ud over at halvere landbrugets kvælstofudledning, at reducere udledning af fosfor med 90 procent. Dette satte gang i udbygning af spildevandsrensningsanlæg over hele landet. De store kommuner var de første, for her var mest at hente.

Spildevandet, som de fleste steder, ind til VMP1, blev sendt urenset ud i vandløb og fjorde, havde inden da gennem århundreder lagt sig som et slamlag på bunden af fjordene. Trods den massive ophobning på bunden af fjordene udeblev virkningen af rensningen ikke.

Som det ses af nedenstående diagram faldt udledningen af fosfor fra 750 mikrogram pr. liter i 1979 til 50 mikrogram i 2011, hvorefter den er steget lidt igen. Så i modsætning til kvælstof, hvor der ikke er sket nogen ændring, er indholdet af fosfor faldet til 1/15 del af indholdet i 1979. Et fald på hele 93 procent. Diagram2 

Så ministeren bør nok spørge sine embedsfolk nok en gang, om hvad der er årsag til det bedre vandmiljø i Roskilde Fjord.

Rensningsanlæggene er flere gange blevet udbygget i Roskilde og omegnskommunerne, og effekten er også tydelig i de åer, der har udløb i Roskilde Fjord.

Fosforindholdet i Hove å faldt eksempelvis fra 4,5 mg/liter i 1989 til 0,2 mg/liter i 2014. En reduktion på 22 gange, svarende til et fald på 96 procent af niveauet i 1989. Tilsvarende ser det ud i Værebro å, hvor fosforindholdet er faldet fra 3,7mg/liter i 1989 til ca. 0,4 mg i 2013. Et fald på 89 procent, hvilket er et stykke fra niveauet i Hove å, men Værebro å er fortsat belastet af store mængder vand fra byområder og utallige overløb med urenset spildevand fra rensningsanlæggene langs åen.

Sammen med fosfor bliver også kvælstof fjernet i rensningsanlæggene. Der bortrenses også organisk materiale, defineret som BI5. Vandløbene og fjorden er ikke nær så belastede af spildevand som tidligere, men alting kan blive bedre.

I de vandplaner Kirsten Brosbøl præsenterede den 30 oktober står der i vandplanen for Roskilde Fjord og Isefjorden:

’I hovedopland Roskilde Fjord og Isefjord er der registreret 1.342 regnbetingede udløb (WebGIS). Udløbene fordeler sig med 325 fælleskloakerede og 1017 seperatkloakerede udløb. Udledningen varierer fra år til år afhængig af nedbøren’.

Det står også anført i vandplanen, at der fortsat findes 26.250 boliger beliggende i det åbne land i området, hvilket betyder, at det er boliger, der ikke er sluttet til kloakering. Mest interessant er det dog, at der i vandplanen omkring Roskilde Fjord anføres, at man accepterer at forurening finder sted:

’Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (miljøfremmede stoffer) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af stedet.’

Spildevand

Der sker altså fortsat alene ud til Roskilde Fjord mere end tusinde overløb med urenset spildevand fra spildevandsrensningsanlæggene, samtidig med at der udledes spildevand fra mere end 26.000 husstande, der ikke er tilsluttet et rensningsanlæg. Rensningsanlæggene kan desuden ikke rense for cirka 10 meget miljøskadelige stoffer, så der er nok af udfordringer for ministeren at tage fat på i tilfældet Roskilde Fjord. 

Men de stammer ikke fra landbruget.

 

Fakta:
Konklusion fra Miljøministeriets rapport: 

Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder
Teknologiske forhold og indretninger ved overløb i forhold til udledning af forurenende stoffer

Klik her for at hente rapporten som pdf-fil

Konklusion
For det store flertal af stoffer for hvilke der foreligger gældende eller foreslåede kvalitetskrav for vandmiljøet vurderes det, at overløbsepisoder ikke i almindelighed vil give anledning til overskridelse af kravværdierne efter initialfortynding i det modtagende vandområde. For i størrelsesordenen 10 af stofferne vurderes det dog, at der vil kunne forekomme større eller mindre overskridelser enten i ferskvandsmiljøer eller i det marine miljø. Det gælder stofferne

– Bly og blyforbindelser (foreslået nationalt krav) – næppe indgreb alene for bly
– Kviksølv og kviksølvforbindelser (EU-krav) – næppe indgreb alene kviksølv
– Nikkel og nikkelforbindelser (foreslået nationalt krav) – marine udledninger
– Kobber (EU-krav) – der kan være indgrebsbehov
– Zink (foreslået nationalt krav) – både ferskvand og marin
– 17β-østradiol (foreslået nationalt krav) – alle overløb
– Bisphenol A (EU-krav) – marine udledninger
– Di(ethylhexyl)phthalat – DEHP (EU-krav) – ferskvand
– 4 PAH-forbindelser (EU-krav og foreslået nationalt krav) – ferskvand

Specielt ét stof fremstår som et generelt problematisk stof ift. overløb, idet det kan konstateres, at 17β-østradiol (østrogen, hidrørende fra menneskers udskillelse af urin) kun kan nedbringes tilstrækkeligt ved etablering af bassiner svarende til korttidskravet, separering eller nedsivning af regnvand. Dette gælder uanset om udledningen sker til fersk eller marin recipient. Tilsvarende gælder ved marine udledninger af stoffet bisphenol A, medmindre fortyndingen i recipienten er meget stor. Det vurderes at rensningen for disse stoffer i biologiske renseanlæg er ret effektiv, hvorfor udledningen gennem renseanlæg ikke forventes at medføre overskridelser af kravværdier efter initialfortynding.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen