Kvælstof gør en forskel – men vi kommer ikke længere ned på udledningen

Allerede i 1984 konstateredes det i NPO-rapporten, at udvaskningen ved gødskning med 240-320 kilo N/ha ikke afveg væsentligt fra gødskning med 80-160 kilo N - eller grupperne ind i mellem.

Af Bjarne Nigaard og Vagn Lundsteen

En stærk, velgødet plante med et stort rodnet opsamler og tilbageholder mere kvælstof end en lille plante med små rødder. Det er altså ikke mængden af kvælstof, der har betydning for udvaskningen af næringsstoffer, så længe der gødes efter ligevægt og godt landmandsskab.

I oktober 2014 udkom en rapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, hvor man har set på kvælstofudledning (og fosforudledning) i Danmark de seneste 20 år.

Af resumeet kan man bl.a. læse:

”… Overskuddet af næringsstoffer fra landbruget har været støt faldende de seneste 20 år, og er for N reduceret med 43-46 % og for P og K med 69 %, svarende til en reduktion på hhv. 67-73 kg N/ha, 13 kg P/ha og 30 kg K/ha. … Den største reduktion i næringsstofoverskuddet skete indtil omkring midten af 0’erne, hvorefter udviklingen synes at ”flade ud”.  Da høstudbytterne også fremover må formodes at variere imellem årene, med deraf følgende konsekvenser for overskuddet, forventes der ikke i de kommende år, alt andet lige, at ske nævneværdige ændringer i de gennemsnitlige næringsstofoverskud på landsplan. ”

Nu hører det med til historien, at rapporten er baseret på delvist modelberegnede balanceregnskaber. Og den forholder sig ikke til, om der så bør indføres tiltag for at ændre på den forudsete situation, hvor der altså ikke bliver reduceret yderligere. Rapporten kan derfor læses lidt som man har lyst til, alt efter hvor man vil hen. Men sådan er det jo tit med teori. Praksis og virkelighed er noget nemmere at forholde sig til.

Derfor skal forslaget herfra være, at vi forholder os til den målbare virkelighed. At vi lægger faktuelle målbare oplysninger til grund for den fremadrettede indsats. Det har vi desværre ikke gjort i en årrække.

Allerede i 1984 udkom NPO-redegørelsen. Dette digre værk var udarbejdet af Miljøstyrelsen, i samarbejde med Landbrugsministeriet. NPO står for kvælstof, fosfor og organisk materiale.

Hent hele NPO-redegørelsen ved at klikke her

Fra NPO-rapport

I NPO-redegørelsen tabel 4.1.7. side 48 er der lavet en opgørelse over udvaskning for hele landet. Opgørelsen er lavet af Landbrugsministeriet på baggrund af indberetninger fra de daværende kommuner og amter. Opgørelsen må forventes at være særdeles pålidelig, da den bygger på et enestående stort talmateriale uden historisk sidestykke.

Denne tabel dokumenterer et samlet udvaskningstab på 154.652 tons kvælstof fordelt på ca. 2,9 mio. hektar, svarende til et udvaskningstab fra rodzonen på i gennemsnit 53 kilo N/ha.

Hvad der er bemærkelsesværdigt ved denne opgørelse er, at man allerede i 1984 kunne konstatere, at udvaskningen ved 240-320 kilo N/ha ikke afveg væsentligt fra gruppen med 80-160 kilo N eller grupperne ind i mellem. Det er altså ikke mængden af kvælstof, der har betydning for udvaskningen, så længe der gødes inden for ligevægt og godt landmandsskab.

Alligevel valgte myndighederne at se bort fra talmaterialet i årtierne efter. 

Nitratovervågning (LOOP)

Loop

Efter 1. vandmiljøplan blev der etableret et landovervågningssystem (LOOP), der skullefølge udvaskningen i seks landbrugsoplande. Det er således ikke på markniveau, men hele oplande, der årligt måles udvaskning på. Målingerne danner baggrund for en mere troværdig modelberegning (om end naturligvis ikke perfekt), der viser, hvad der udvaskes fra rodzonen (1,5-4 m under jordoverfladen).

Især på sandjorde (de øverste 2) er der sket et stort fald i udvaskningen fra 1990. Men for alle gælder det, at der fra år 1999-2000 og frem til i dag ikke længere er sket noget fald.

Faldet i starten af perioden skyldes tiltag i forbindelse med vandmiljøplan 1 (1987) i form af fjernelse af punktkilder, samt stop for ulovlige udledninger. Men hverken VMP 2 (kvælstofnormer) eller VMP 3 (yderligere normreduktion) har haft effekt på udvaskning. Efterfølgende skærpede krav om ”grønne marker”, efterafgrøder, ingen jordbehandling eller andre tiltag til nitratbegrænsning har ikke haft effekt på udvaskningen på nogen af landovervågningsoplandene.

Det valgte myndighederne heller ikke at tage notits af.

Et er modelberegninger, noget andet er målinger

Kvælstoftilførsel

De Svenske forskere Sofia Delin og M.Stenberg har beregnet nitratudvaskning i forhold til tildeling. Først når tildeling er mere end 100 kilo N over planternes behov, sker der en væsentlig udvaskning. Det drejer sig om for planteavleren at tilpasse tildeling til afgrødens potentiale. Den faktiske udvaskning er langt under, hvad modelberegninger (N-LES) viser.

Sagt med andre kortere ord: Ja, kvælstofudledningen er væsentligt reduceret, og den er allerede reduceret til et acceptabelt niveau. Fremadrettet tildeling af kvælstof efter de fagligt korrekte principper, nemlig ligevægtsprincippet, vil ikke ændre på udledningen. Så det er sådan set bare at komme i gang, i stedet for at fastholde dansk landbrug i en ideologisk og miljøopfundet spændetrøje, der skader både vækst og konkurrenceevne.

Læs hele DCA-rapporten: Ny rapport uændret overskud af næringsstoffer i landbruget  

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen