Svenske Per Landen: Jeg gøder efter planternes behov

NABOTJEK: I Sverige reguleres landbruget ikke af en fast gødningsnorm, som det er tilfældet i Danmark. Landmanden må i princippet tilføre det kvælstof, han skønner, planten behøver. Tag med bæredygtigtlandbrug.dk på besøg hos landmand og driftschef Per Landen, Ystad, der ikke kan se logikken i, at danske kollegaer på den anden side af sundet reguleres

Rapsen knaser sprødt under fødderne for hvert skridt. Foran mig går Per Landen. Han er målrettet og rask til bens, så jeg må smålunte for at følge med. Fra toppen af rapsmarken i det kuperede terræn er der en smuk udsigt. Både til det gamle Charlottenlund Slot og til kystbyen Ystad i baggrund. 

’Og se så her, hvor tæt vi er på Østersøen, ” siger Per Landen og peger det glinsende hav, der på en solskinsdag som denne næsten skærer i øjnene.

Og han har ret; vi er meget tæt på Østersøen. Faktisk ender marken noget nær i Østersøen. Løseligt anslået er der omkring 20-30 meter fra den sidste række med raps til Østersøens bølgende vand. Men selvom de skrånende marker ligger lige klods op ad Østersøen, der er en følsom recipient i forhold til iltsvind, så er Per Landen ikke pålagt særlige gødningsnormer eller restriktioner af den grund.

Charlottenlund2

      Rapsmarken ved Charlottenlunds Gods ender praktisk talt i Østersøen

Ingen norm for gødning
Lige som alle andre svenske landmænd må Per Landen og hans team af ansatte gøde bedriftens 670 hektar med roer, raps, vinterhvede og maltbyg med præcis den mængde kvælstof, som de med deres erfaring og kendskab til markerne, skønner, er nødvendigt.

”I Sverige har man selvfølgelig visse regler, og vi skal selvfølgelige overholde reglerne fra Jordbruksverket (myndighed på det landbrugspolitiske område, red.). Men reglerne er i høj grad frivillige, og vi har for eksempel ingen begrænsning på kvælstof, ” forklarer Per Landen, der har været driftschef ved Charlottenlund Gods de seneste 25 år.

Selvom der i princippet ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget kvælstof svenske landmænd må tilføre, er der dog restriktioner for tildelingen på visse tidspunkter af året. Vinterrapsen og vinterhveden må for eksempel ikke tildeles mere end henholdsvis 60 og 20 kilo kvælstof om efteråret, mens de må få ubegrænsede mængder i foråret, når planterne vokser.

”Til gengæld er vi reguleret på fosfor, hvor vi kun må give 22 kilo fosfor per hektar per år, ” indskyder Per Landen, og fortæller hvordan fokus i miljøreguleringen er flyttet fra kvælstof til fosfor over de senere år.

                             ”Min ambition er at hæve vores udbytter og at blive
                             endnu mere effektive. Jeg er med i en gruppe, hvor
                             vi arbejder med en vision om, at vi i 2020 skal høste
                             6 tons raps og 12 tons hvede. Og de 12 tons hvede
                             skal vi altid producere. Vi skal være så dygtige.
                             Derudover skal vi arbejde for optimering af vores
                             sprøjtning og mindre markpakning. Men gør vi det,
                             så kommer vi også til at fjerne endnu mere kvælstof.”
                             – Citat Per Landen

Balance på kvælstof
Betingelsen for at Per Landen kan gøde markerne med den mængde kvælstof, som han skønner, at planterne behøver, er en såkaldt vækst-nærringsbalance. Udover sin rådgiver bruger han en gratis onlinerådgivning, ’Greppa Näringen’, som er en overenskomst mellem Jordbruksverket, landmanden og landsstyrelserne.

Ved at lave en balance over tilførslen og bortførslen af næringsstoffer i programmet, der stilles gratis til rådighed, kan Per Landen dokumentere enten et overskud eller et underskud af næringsstoffer. Er der en manko i mængden af næringsstoffer indenfor en tre- til femårig periode, kan landmanden tilføre mere den efterfølgende sæson. Og omvendt; er der et overskud, skal han tilføre mindre.

”Det kan jo være svært at vide præcist, hvad planten har behov for, fordi vi ved jo ikke på forhånd hvor meget nedbør eller hvor mange soltimer, vi får. Men med vækst-næringsbalancen regner man vejrliget ind og ved at indtaste din tilførsel og dit udbytte, kan du tjekke, om der er balance. Og Jordbruksverket lægger hele tiden nyeste data ind i systemet, hvor du kan se nedbør, jordforhold osv. for det område, du bor i. På den måde bygger du en erfaring op for din egen ejendom. Man kan kalde det form for ’godt landmandsskab’, ” fortæller direktøren, der dette år har haft et fantastisk udbytte på sukkerroerne. Så fantastisk, at han rent faktisk har bortført flere næringsstoffer, end han har tildelt, og som derfor kan tilføre mere det kommende år.

– Det er vel egentlig ligevægtsprincippet, som i praktiserer her i Sverige med jeres balanceregnskab?

”Ja, det kan man kalde det. Og derfor er der ingen problemer i at give 260 kilo kvælstof per hektar, så længe jeg har et udbytte på 13 tons. Så længe landmanden er så dygtig, at han kan drive et professionelt landbrug, hvor hans mark tillader det, så er der intet problem. Og kan en dansk landmand høste 12 tons med 12 procent protein, så er det vel helt ok? Jeg tror tilmed, at en landmand, der giver 260 kilo kvælstof, har en mindre udledning, end landmanden, som giver 160 kilo N, fordi han gør brug af markens potentiale, og fordi han netop kan bortføre mere, når han tildeler mere.”

Charlottenlund1

      Per Landen har været ansat ved Charlottenlund Gods i 25 år

Direkte i Østersøen
I denne sæson har Per Landen gødet med 220 kilo kvælstof per hektar. Det har givet et udbytte på 12 procent i proteinindhold. I Danmark er en proteinprocent i den klasse svær at opnå med mindre, man enten fuldgøder eller producerer med et bevist lavere udbytte. Men for Per Landen skyldes den høje proteinprocent ikke bare et lille udbytte.

”Nej da, jeg høster 11 tons. Og jo højere udbytte, jo flere næringsstoffer bortfører vi. Jeg får jo en stærkere plante, der kan tage mere væk. Systemet i Sverige bygger jo på, at den enkelte landmand og hans eventuelle rådgiver er bedst til at vurdere, hvor meget, han skal give. Ud over at jeg selvfølgelig passer på miljøet, så har jeg jo også en økonomisk interesse; jeg vil jo ikke købe fosfor til 30 kroner kiloet og kaste det direkte i Østersøen. Det er jo soleklart.”

– Nu nævner du selv Østersøen, og du har jo marker lige ned til Østersøen, er du ikke bange for, at du forurener?

”Nej, det er jeg ikke, for jeg har jo styr på, hvor meget jeg fører bort. Jeg kan jo se, hvilket udbytte, jeg har, og jeg kan beregne det hele via greppanäringen.nu. Jeg kan indføre mit proteintal, og hvis jeg nu kun avler foderhvede med for eksempel kun 10 procent protein, så kan jeg jo ikke tilføre så meget kvælstof, da jeg så ikke fører så meget bort. Jeg er jo selv meget interesseret i ikke at give for meget kvælstof, for det koster mig penge. Og tilsvarende har jeg heller ingen interesse i at give for meget forfor. Det koster også penge. Jeg ønsker at lægge min produktion så tæt på optimum, som muligt, ” forklarer Per Landen og fortsætter:

”Og ved hjælp af denne frivillige ordning har vi sænket kvælstofniveauerne radikalt i svenske åer og vandløb, ” fortæller Per Landen.

Eksport til Danmark
Selvom Per Landen er glad for det svenske system, der i høj grad er baseret på egenkontrol og myndighedernes tillid til den enkelte landmand, så undrer han sig alligevel over det system, som hans danske kollegaer, blot en times kørsel fra Ystad, reguleres efter. Og ifølge Per Landen virker det underligt, at han som svensk landmand kan tilføre ubegrænsede mængder kvælstof, producere brødkorn med højt proteinindhold, som han eksporterer til gode priser til møller i Danmark og at han i princippet kan udlede et eventuelt overskud af næringsstoffer til det samme vandmiljø, som sine danske kollegaer.

”Det er jo ærgerligt for landmændene, at de ikke kan udnytte deres bedrift økonomisk korrekt, og at man ikke udnytter det potentiale i jorden, som giver både vækst og arbejdspladser. Tænk, hvis man havde gjort noget lignende i forhold til andre erhverv.  Tænk, hvis man havde indført noget lignende på Volvofabrikkerne. Det havde jo aldrig fungeret. Vi er med i EU, og Danmark er med i EU. Vi burde jo have de samme regler, ” siger Per Landen, der i samme ombæring stiller spørgsmålstegn til, om den danske restriktive regulering overhovedet er den mest miljørigtige.

”Jeg udleder jo ikke mere kvælstof eller fosfor end en dansk landmand, måske udleder jeg endda mindre. For jeg har en fantastisk god afgrøde, som fjerner mange næringsstoffer. Og desto mere kvælstof jeg giver, jo mere vækster rødderne, og jo mere kvælstof optager planten. Jeg bruger jo min mark optimalt, ” siger driftschefen, der modsat sine danske kollegaer heller ikke etablerer efterafgrøder.

”Nej, efterafgrøder, det er frivilligt. Når man har valgt en model og en kvælstofnorm som i Danmark, så får man mindre afgrøder og mindre rødder, og så kan det da godt være, man har brug for efterafgrøder. Men i Sverige har vi ikke brug for dem. Vores afgrøder kan sagtens tømme marken. Og ser man på greppanäringen.nu, så kan vi jo se, at vi har reduceret både vores kvælstof- og fosforlækage rigtig meget,” lyder det fra Per Landen, der mener, det er en udfordring af de helt store, når danske landmænd pålægges at producere med kun 150 kilo N per hektar til rådighed.

”Det er jo nærmest umuligt. Men det er jo vilkårene i Danmark, og så bliver resultatet jo bare en andenklasses hvede. Det bliver jo ikke tophvede med protein, som du kan anvende til brød. Så kan det kun blive til foderhvede. Og det er da ærgerligt.”

 Om Greppa Näringen
 ‘Greppa Näringen’ kan oversættes i retningen af ’Grib  næringsstofferne’.  Greppa näringen tilbyder gratis rådgivning, som  både landmænd og  miljøet har fordel af. Målet er at reducere  emissionen af klimagasser,  mindske overgødskning og at sikre  anvendelsen af planteværn. Greppa  Näringen drives i samarbejde med  Jordbruksverket, LRF, de lokale  myndigheder samt et stort antal  virksomheder i landbrugsbranchen.  
 Se mere på greppa.nu

 

Charlottenlund Gods Sverige

       Slottet ved Charlottenlund har også en fin udsigt over Østersøen

Læs mere om landbruget på Charlottenlund Gods

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen