DCE spiller hassard med miljøet

Bæredygtigt Landbrug kalder DCEs udmeldinger omkring de miljøkemiske konsekvenser af en øget vandstand i danske vandløb for hasarderet, og mener at forskerne efterlader mange ubesvarede spørgsmål

Den 19. november afleverede DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) et blot seks sider langt notat med titlen ’Notat vedr. de miljøkemiske konsekvenser af vandløbsvirkemidler’, hvor forskerne Poul Nordemann jensen, Carl Chr. Hoffmann, Kirsten Schelde og Christen Duus Børgesen vurderer, hvad de miljøkemiske konsekvenser vil være af at hæve vandstanden i de danske vandløb.

I notatets resume når forskerne frem til, at en øget vandstand vil medføre en øget kvælstofomsætning, altså fjernelse af kvælstof, men at der er risiko for, at den vandmættede jord vil frigive bundet fosfor, som så kan udledes til eksempelvis vandløb. Derudover når forskerne frem til, at det ikke vil være problematisk at hæve vandstanden op til 25 centimeter under jordoverfladen i vintermånederne. 

Forskerne beskriver, at vandstandsstigningen vil bevirke, at der skal køres mindre gødning på markerne, da landmændene vil være tvunget til at udfase brugen af vinterafgrøder på de berørte arealer: 

’Landbrugsdriftsmæssigt vil det ikke give mening at tilføre normal dosis kvælstof til arealer, der har udsigt til lavt udbytte som følge af forhøjet vandstand. Det kan derfor tænkes, at landmanden reducerer gødningstildelingen til de berørte arealer eller ændrer sædskiftet, så arealerne dyrkes med vårafgrøder frem for vinterkorn (der har risiko for udvintring), eller at landmanden opgiver dyrkning af korn og bruger arealet som vedvarende græsmark. Disse dyrkningsændringer medfører lavere udbytter end under dyrkningspraksis uden forhøjet vandstand, men ikke nødvendigvis øgede kvælstoftab. Landmandens tilskyndelse til omlægning vil afhænge af størrelsen af det berørte areal. Således vil han næppe ændre adfærd, hvis de berørte arealer har karakter af ’pletter’ i marken.’ 

Kort sagt, så kan med øget vandstand tvinge landmændene til at opgive rentabel dyrkning af jorden på de forsumpede arealer, og ét er sikkert; Det er slut med at dyrke overvintrende afgrøder på de truede arealer. 

Notatet er bestilt af Naturstyrelsen, og hos Bæredygtigt Landbrug mener fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen, at de seks sider i høj grad bærer præg af at være bestilt arbejde. 

Vagn december 2012 blitz

”Min overordnede betragtning er efter at have læst notatet, at man ved at hæve vandstanden i det danske vandmiljø spiller hasard med miljøet. Og det giver jo ingen mening. Hvorfor vil man gennemføre noget, som ikke giver nogle åbenlyse fordele, og hvor der samtidig er en lang række ubekendte faktorer, som man ikke har vurderet tilstrækkeligt?,” siger Vagn Lundsteen som især hæfter sig ved, at forskerne ikke nærmere konkretiserer, hvor stor risikoen er for mobilisering af fosfor i forbindelse med vandstandsstigninger. 

I notatet anfører forskerne, at: Der er risiko for, at en øget vandstand kan betyde en frigivelse af bundet fosfor, som så kan udledes til f. eks. vandløb. 

Vagn Lundsteen mener, at denne sætning alene burde være nok til at skrinlægge hele forestillingen om, at vandstandsstigninger i danske vandløb vil være miljømæssigt forsvarlig. 

”I Danmark gør vi det modsatte af, hvad svenskerne gør. På den anden side af Øresund graver de vandløb og grøfter dybere for at reducere fosformobiliseringen – i Danmark vil vi spille hassard med vandmiljøet ved at hæve vandstanden og mobilisere fosfor. Det er simpelthen uklogt,” lyder det fra Vagn Lundsteen. 

Våd jord øger mængden af metangas
Mængden af metangas anses normalt for at blive forøget, når jorden gøres våd, men ifølge forskerne fra DCE vil man kunne undgå større miljøkemiske konsekvenser fra bevidst forsumpede arealer ved at holde vandstanden blot 25 centimeter under jordoverfladen. 

Forskerne fra DCE skriver dog, at: ’En høj vandstand giver alt andet lige en højere metanemission’, hvilket altså betyder, at forureningen med klimagasser fra forsumpede marker vil være større end fra veldrænede. Lattergas og Metangas er langt mere aggressive klimagasser end CO2, og hvis vandet kommer nærmere end 20 centimeter fra jordoverfladen, så frygter Vagn Lundsteen, at klimaet tager skade. 

”Hvad sker der med CO2-regnskabet? Hvordan ser det ud, når jorden oversvømmes? Det svar kommer DCE ikke med, og det er uansvarligt at underspille risikoen for udledning af klimagasser fra den våde jord.” 

Til sammenligning med DCEs vurdering har forskere fra Københavns Universitet i 2012 beskrevet, at en sund kulturplante som hvede kræver en afvandingsdybde på minimum 100 cm for at kunne vokse optimalt, hvilket stiller alvorligt spørgsmålstegn ved, om en afvandingsdybde på blot 25 centimeter, som anvist af DCE, er landbrugsmæssigt forsvarlig. 

I KU-notat om vanddybde på dyrkningsarealer med navnet ’Vedrørende afvandingsdybder og dyrkningsbetingelser’ skrevet af Carsten Petersen & Søren Hansen Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Sektion for Miljøkemi og –fysik /Agrohydrologi, fremgår det således: 

‘En begrænsning af rodudviklingen i dybden som følge af periodisk højtliggende grundvandsspejl kan hæmme vand og kvælstofoptagelsen og derved sænke udbyttet samt i visse tilfælde øge kvælstofudvaskningen.’ 

Forskerne fra KU beskriver, at en forhøjet vandstand om vinteren vil føre til en langsom plantevækst i starten af vækstperioden på grund af tidlig kvælstofbegrænsning, og at planterne bliver mere afhængige af let adgang til udbragt kvælstofgødning, hvilket nødvendiggør, at der køres mere gødning på marken i foråret, når det nu er forsvundet op i luften i løbet af vinteren – samtidig med at udvaskningen øges. 

Emision og udvaskning går lige op
Formålet med forsumpningen af landbrugsjorden er ifølge Naturstyrelsen at fjerne kvælstof fra vandmiljøet, men så simpelt er det ifølge DCE dog ikke. I notatet fremgår det, at en høj vandstand i jorden måske fjerner nitrat via denitrifikation, men samtidig udvaskes der mere kvælstof end fra drænet jord. 

’Et øget tab af kvælstof til rodzonen (udvaskning) kan muligvis tænkes i forbindelse med en øget vandstand, såfremt den samme gødningsmængde tilføres, men udbyttet falder som følge af en øget vandstand. Dette evt. øgede kvælstoftab ud af rodzonen vil næppe have virkning i vandmiljøet, idet vandstandsstigningen vil medføre en øget denitrifikation, som vil fjerne en stor del af nitraten, inden den når frem til vandløb m.m.’ 

Her mener Vagn Lundsteen det går helt galt, for hvad er så formålet med forsumpningen af jorden? 

”En øget vandstand vil give mere udvaskning, men det betyder ikke så meget, for der vil være en øget denitrifikation! Hvad er så formålet med at forsumpe jorden, hvis det går lige op? Det giver ingen mening.” 

Klik her: ’Notat vedr. de miljøkemiske konsekvenser af vandløbsvirkemidler’

Klik her: ’Vedrørende afvandingsdybder og dyrkningsbetingelser’

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Forsumpning ford på mark Aage Holst

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen