BL-formand før randzonesagen: Ejendomsretten er grundlæggende for dansk landbrug

Forud for Danmarks første sag om overtrædelse af randzoneloven glæder Bæredygtigt Landbrug-formand Flemming Fuglede sig til endelig at få rettens vurdering af lovens gyldighed

Torsdag d. 11. december indledes Danmarks første randzonesag, hvor far og søn, Povl og Christian Blak Bojer fra Snedsted i Nordjylland, står tiltalt for tilsidesættelse af randzoneloven. En lov, der siden indførelsen i september 2012 har bebudet ti meters randzone omkring søer og vandløb, og som i sommeren 2014 blev ændret til kun at omfatte ni meters randzone. 

Uanset ændringen fra ti til ni meters randzone har det siden indførelsen været et mål for foreningen Bæredygtigt Landbrug helt at få afskaffet randzonerne. Derfor trådte foreningen også til med juridisk assistance, da medlemmerne Povl og Christian Blak Bojer modtog indkaldelsen til retten.

Den første retssag, der skulle have været behandlet i januar 2014 blev imidlertid udsat, da de tiltalte aldrig modtog et anklageskrift. Siden har retsmødet været berammet yderligere to gange, men er begge gange blevet udskudt.

Nu ser det så endelig ud til, at sagen gennemføres i retten i Holstebro d. 11. og 12. december. Og formand for Bæredygtigt Landbrug Flemming Fuglede Jørgensen glæder sig til endelig at kunne sætte et markant punktum i sagen mod de to landmænd.

”Jeg er jo overbevist om, at vi vinder den sag. Og jeg er overbevist om, at det vil bringe yderligere fokus på de urimeligheder, som fødevareministeriet i det her tilfælde udsætter landmændene for,” lyder det fra formanden, der i samme ombæring forsikrer, at Bæredygtigt Landbrug vil stå last og brast med Povl og Christian Blak Bojer og ’køre videre til den bitre ende’.

Hos Bæredygtigt Landbrug står man fast på, at kampen om randzonerne handler om meget mere end blot ni meter bræmmer omkring søer og vandløb. Det handler helt principielt om, hvorvidt danske landmænd, som alle øvrige borgere i Danmark, er sikret af Grundloven.

”Ejendomsretten er altså det grundlæggende for danske landmænd og jo naturligvis også for deres samarbejdspartnere; altså banker og kreditforeninger. Og man kan ikke bare inddrage landmænds jord, fordi man synes, det er morsomt. Det må man se i øjnene. Vi kan mærke i vores medlemsskare, at det her er et kardinalpunkt. Man støtter det her helt ud i sidste kartoffelrække. Det er naturligvis, kan vi se, nogle enkelte landmænd, som har følt sig skræmt til at gøre det her, men når nu vi har vundet sagen her, så er jeg overbevist om, at alle landmænd vil stå sammen og sige; ’det vil vi altså ikke, det er så urimeligt’. Ikke mindst fordi, det ikke har nogen miljømæssig betydning. Randzonerne er til ingen verdens nytte, ” siger Flemming Fuglede Jørgensen og fortsætter:

”Jeg kan godt frygte hele det spil, der foregår i øjeblikket fra NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen; nemlig at vi ser en stigende nationalisering af ejendomsretten. Det er en umyndiggørelse af de danske landmænd. Og danske fødevareproducenter er simpelthen ved at blive sat under administration af embedsmænd fra de forskellige styrelser. Det skal stoppes, selvfølgelig af hensyn til landbofamilierne, men også af hensyn til den danske nation. Det man spiller med nu er hundredevis af milliarder og titusindvis af arbejdspladser. Og det kan blive et uerstatteligt tab, hvis ikke det bliver stoppet.”  

For formand Flemming Fuglede Jørgensen er randzoneloven med dens ikke-faglige begrænsning af dyrkningsretten et markant eksempel på, hvor restriktivt landbrug reguleres. Og derfor skal loven fjernes.

”Vi skal have randzoneloven afskaffet, og det er et step blandt mange, ” siger Flemming Fuglede og understreger, at det skal gå stærkt, hvis dansk landbrug skal kunne stå distancen fremover.

”Derfra jeg sidder, kan jeg se, at modet svinder hos danske landmænd, specielt ved de unge landmænd. De siger; ’hvad nytter det her? Vi kan lige så godt lade værre, vi kan lige så godt stoppe’. Og man kan bare spørge hos kreditinstitutionerne; det er ingen investeringer nogen som helst steder, for man tør jo ikke, fordi hvad bliver den næste restriktion? Hver uge kommer der jo en ny begrænsning og en ny lov, der indskrænker landmandens mulighed for at dyrke jorden.”

Fakta:

Ifølge Bæredygtigt Landbrug er Randzoneloven i strid med:

1)       Grundlovens § 73,

2)       Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Tillægsprotokol 1, artikel 1, 

3)       Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, artikel 17. 

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen