Med en kvælstofnorm på omkring de 156 kilo N per hektar er det umuligt at producere brødhvede af en ordentlig kvalitet. Derfor har man fra myndighedernes side indført den såkaldte ’brødhvedeordning’, hvor udvalgte landmænd må tilføre mere gødning end normen.
Via brødhvedeordningen kan udvalgte landmænd, der producerer korn til mel og brød, tilføre omkring 70 kilo kvælstof mere per hektar end normen og dermed bidrage til en dansk produktion af korn til mel og brød, der ellers ville have været umulig. Men ordningen, der i øjeblikket tillader gødskning med 243 kilo N per hektar, er en kunstig ordning, mener fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen.
”Brødhvedeordningen eksisterer kun i erkendelse af, at man ikke kan producere brødhvede med de danske kvælstofnormer. Derfor forsøger man at styre produktionen ved at give tilladelse til, at man kan få lov til at gødske mere. Det er jo i sig selv en vanvittig tanke, at det er ok, at sætte reglerne ud af kraft for en lille gruppe for at sikre, at vi overhovedet kan få dansk brød på bordet. Men sådan er det; når man laver et forkert regelsæt, er man nødt til at lappe på alle mulige måder for at sikre, at man kan producere de varer, der skal bruges.”
Udviklingen i proteinindhold i korn 1998-2012. |
Ekstra kvælstof
Brødhvedeordningen omfatter i dag 40.911 hektar. Da ordningen blev introduceret i 2001, var omkring 50.000 hektar omfattet af ordningen, hvor landmændene kunne tilføre ekstra 50 kilo N. Den ekstra tilførsel viste sig dog hurtigt, ikke at være tilstrækkelig, og for et par år siden reducerede man arealet fra de omkring til 50.000 hektar til de nuværende godt 40.000 hektar. Landmænd, der var omfattet af ordningen, fik i samme ombæring lov til at tildele ekstra 70 kilo N.
Men selvom landmænd omfattet af brødhvedeordningen må tilføre ekstra gødning i forhold til den generelle norm for hvede på 156 kilo N per hektar, så rækker det langtfra.
”Nu står vi så i en ny situation, hvor selv de 70 kilo N, som faktisk er næsten 50 procent oveni den oprindelige norm for brødhvede, i mange tilfælde heller ikke er nok. Det er jo en helt grotesk situation; at til trods for, at vi i Danmark har lavet en slags planøkonomi tilsvarende det, man havde i det tidligere Østeuropa, hvor man fra statens side forsøger at styre produktionen af brødhvede, så er det i mange tilfælde heller ikke nok, ” siger Vagn Lundsteen, der vurderer, at cirka halvdelen af de landmænd, der er på brødhvedeordningen ikke har kunnet leve op til kravene til brødhveden i år.
”Halvdelen kan stadig ikke producerede den vare, der skal bruges, fordi de mangler kvælstof.”
Vagn Lundsteen mener desuden ikke, at brødhvedearealet på 42.000 hektar reelt afspejler forbruget og efterspørgslen på brødhvede.
”Det er et tal, man har besluttet sig for. Igen en studehandel i det danske system. Jeg ved ikke, hvad det præcise behov for brødhvede er, men jeg tror, det ligger i størrelsesordenen 80.000 hektar for at producere den mængde mel, der skal bruges til at lave bagværk, kager, brød osv. Og det man ikke kan producere i Danmark, det er man nødt til at importere.”
Læs artiklen ‘Mindre dansk i melet’
Mere N giver ikke større udledning
I Danmark produceres der mellem 4, 5 til 5 millioner tons hvede hvert år. Heraf bruges 400.000 tons til brød, det svarer til 9 procent af den samlede hvedeproduktion. Kun 1,6 procent af det samlede areal bliver dyrket med ekstra tilført kvælstof via brødhvedenormen. Det svarer til 7 procent af hvedeproduktionen.
Vagn Lundsteen mener ikke, der er et fagligt belæg for kun at tildele ekstra kvælstof på en lille del af det samlede dyrkede areal. I stedet mener han, man helt bør sløjfe kvælstofnormerne og i stedet lade landmændene gøde efter ligevægtsprincippet, som er tilfældet i alle andre EU-lande.
”Det er et simpelt regnestykke. Det her er ren matematik. Man ved jo, at man for at producere en given mængde med et givent proteinindhold, så skal der så meget kvælstof til. Hvis man har en foderhvede, og man høster 8 tons med 8 procent protein, så har man en given mængde protein der. Hvis man så høster 8 tons med 12 procent protein, så skal der tilføres 50 procent mere. Det svarer helt præcist til den mængde kvælstof, man tildeler. Og derfor er udvaskningen ikke større ved at producere brødhvede, end den er ved at producere foderhvede med lavt protein. Og der kan man så sige, hvis man kan gøre det med 42.000 hektar, hvorfor kan man så ikke gøre det med 800.000 hektar, som er det samlede hvedeareal – eller hele arealet med alle de andre afgrøder? Protein er en mangel i alle afgrøder. Så hvorfor er det kun brødehvedeavlerne, der må gøde det, som afgrøden skal bruge?, ” spørger Vagn Lundsteen og fortsætter:
”Hvis alle danske landmænd kunne gøde efter ligevægtsprincippet, hvor planten tildeles lige præcis den mængde kvælstof, den behøver uden at forurene vandmiljøet, vil det være en kæmpe gevinst. Ikke alene ville vi få en langt mindre import af dyr soja fra Sydamerika; vi ville også få en langt mere rentabel svineproduktion – og dermed kunne vi fastholde arbejdspladser på slagterierne og i følgeerhvervene. Vi ville også sikre en højere andel af dansk mel i brødet samt flere foderenheder i græs og grovfoder, der alt sammen ville gavne den økonomiske udvikling i Danmark,” slutter Vagn Lundsteen.
Fakta om brødhvedeordningen Brødhvedeordningen er en ordning, hvor interesserede kan ansøge om at få del i den ekstra pulje af kvælstof, der tilfalder landmænd, der dyrker brødhvede. Med ordningen kan landmanden tilføre cirka 70 kilo N mere per hektar end den nuværende norm. Kvælstoffordelingen sker efter først-til-mølle-princippet. Ansøgningsrunden starter for afgrøder med høst i 2015 d. 12. august 2014 og slutter senest 12. august 2015. Interessen for ordningen er stor, og i år var der kort efter ansøgningsstart søgt til langt mere end de 40.911 hektar, som ordningen omfatter. Brødhvedetillægget gives kun for et enkelt år ad gangen, og der skal derfor søges hvert år. Et kriterie for at deltage i ansøgningen om den ekstra pulje, er, at landmanden skal bevise, at han tidligere har kunnet producere korn af tilstrækkelig kvalitet, der honorerer kravet til brødhvede. Ordningen administreres af Center for Jordbrug og Miljø, NaturErhvervstyrelsen, mens Videncenter for Landbrug administrerer ansøgningsdelen. For mere info se Landbrugsinfo |
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk