Vagn Lundsteen om brødehvedeordningen: En kunstig kompensation for manglende gødning

Brødhvedeordningen skal sikre kvalitet og produktion af brødkorn. Men ordningen er reelt en kunstig måde, at kompensere for det forhold, at vi i Danmark gøder for lidt, siger fagpolitisk rådgiver Vagn Lundsteen, der ikke ser faglige eller miljømæssige argumenter for ikke at skrue kvælstofnormen i vejret på hele det dyrkede areal

Med en kvælstofnorm på omkring de 156 kilo N per hektar er det umuligt at producere brødhvede af en ordentlig kvalitet. Derfor har man fra myndighedernes side indført den såkaldte ’brødhvedeordning’, hvor udvalgte landmænd må tilføre mere gødning end normen. 

Via brødhvedeordningen kan udvalgte landmænd, der producerer korn til mel og brød, tilføre omkring 70 kilo kvælstof mere per hektar end normen og dermed bidrage til en dansk produktion af korn til mel og brød, der ellers ville have været umulig. Men ordningen, der i øjeblikket tillader gødskning med 243 kilo N per hektar, er en kunstig ordning, mener fagpolitisk rådgiver i Bæredygtigt Landbrug Vagn Lundsteen.

”Brødhvedeordningen eksisterer kun i erkendelse af, at man ikke kan producere brødhvede med de danske kvælstofnormer. Derfor forsøger man at styre produktionen ved at give tilladelse til, at man kan få lov til at gødske mere. Det er jo i sig selv en vanvittig tanke, at det er ok, at sætte reglerne ud af kraft for en lille gruppe for at sikre, at vi overhovedet kan få dansk brød på bordet. Men sådan er det; når man laver et forkert regelsæt, er man nødt til at lappe på alle mulige måder for at sikre, at man kan producere de varer, der skal bruges.”


 Faldende protein 

 Med de første vandmiljøplaner, der blev introduceret for godt 30 år siden, blev  den danske kvælstofnorm kraftigt reduceret.  Over de seneste 25 år er  kvælstofnormerne faldet cirka 25 procent – og er stadig faldende. I samme  periode er proteinet i kornet tilsvarende faldet med godt 25 procent.  Nedenstående graf viser sammenhængen mellem den faldende mængde
 tilførte kvælstof og den faldende mængde protein.

 Faldende protein Videncentret for Svin

 Udviklingen i proteinindhold i korn 1998-2012.
 Kilde: Videncentret for Svineproduktion

 

Ekstra kvælstof
Brødhvedeordningen omfatter i dag 40.911 hektar. Da ordningen blev introduceret i 2001, var omkring 50.000 hektar omfattet af ordningen, hvor landmændene kunne tilføre ekstra 50 kilo N. Den ekstra tilførsel viste sig dog hurtigt, ikke at være tilstrækkelig, og for et par år siden reducerede man arealet fra de omkring til 50.000 hektar til de nuværende godt 40.000 hektar. Landmænd, der var omfattet af ordningen, fik i samme ombæring lov til at tildele ekstra 70 kilo N.

Men selvom landmænd omfattet af brødhvedeordningen må tilføre ekstra gødning i forhold til den generelle norm for hvede på 156 kilo N per hektar, så rækker det langtfra.

”Nu står vi så i en ny situation, hvor selv de 70 kilo N, som faktisk er næsten 50 procent oveni den oprindelige norm for brødhvede, i mange tilfælde heller ikke er nok. Det er jo en helt grotesk situation; at til trods for, at vi i Danmark har lavet en slags planøkonomi tilsvarende det, man havde i det tidligere Østeuropa, hvor man fra statens side forsøger at styre produktionen af brødhvede, så er det i mange tilfælde heller ikke nok, ” siger Vagn Lundsteen, der vurderer, at cirka halvdelen af de landmænd, der er på brødhvedeordningen ikke har kunnet leve op til kravene til brødhveden i år.

”Halvdelen kan stadig ikke producerede den vare, der skal bruges, fordi de mangler kvælstof.”

Vagn Lundsteen mener desuden ikke, at brødhvedearealet på 42.000 hektar reelt afspejler forbruget og efterspørgslen på brødhvede.

”Det er et tal, man har besluttet sig for. Igen en studehandel i det danske system. Jeg ved ikke, hvad det præcise behov for brødhvede er, men jeg tror, det ligger i størrelsesordenen 80.000 hektar for at producere den mængde mel, der skal bruges til at lave bagværk, kager, brød osv. Og det man ikke kan producere i Danmark, det er man nødt til at importere.”

Læs artiklen ‘Mindre dansk i melet’ 

Mere N giver ikke større udledning
I Danmark produceres der mellem 4, 5 til 5 millioner tons hvede hvert år. Heraf bruges 400.000 tons til brød, det svarer til 9 procent af den samlede hvedeproduktion. Kun 1,6 procent af det samlede areal bliver dyrket med ekstra tilført kvælstof via brødhvedenormen. Det svarer til 7 procent af hvedeproduktionen.

Vagn Lundsteen mener ikke, der er et fagligt belæg for kun at tildele ekstra kvælstof på en lille del af det samlede dyrkede areal. I stedet mener han, man helt bør sløjfe kvælstofnormerne og i stedet lade landmændene gøde efter ligevægtsprincippet, som er tilfældet i alle andre EU-lande.

”Det er et simpelt regnestykke. Det her er ren matematik. Man ved jo, at man for at producere en given mængde med et givent proteinindhold, så skal der så meget kvælstof til. Hvis man har en foderhvede, og man høster 8 tons med 8 procent protein, så har man en given mængde protein der. Hvis man så høster 8 tons med 12 procent protein, så skal der tilføres 50 procent mere. Det svarer helt præcist til den mængde kvælstof, man tildeler. Og derfor er udvaskningen ikke større ved at producere brødhvede, end den er ved at producere foderhvede med lavt protein. Og der kan man så sige, hvis man kan gøre det med 42.000 hektar, hvorfor kan man så ikke gøre det med 800.000 hektar, som er det samlede hvedeareal – eller hele arealet med alle de andre afgrøder? Protein er en mangel i alle afgrøder. Så hvorfor er det kun brødehvedeavlerne, der må gøde det, som afgrøden skal bruge?, ” spørger Vagn Lundsteen og fortsætter:

”Hvis alle danske landmænd kunne gøde efter ligevægtsprincippet, hvor planten tildeles lige præcis den mængde kvælstof, den behøver uden at forurene vandmiljøet, vil det være en kæmpe gevinst. Ikke alene ville vi få en langt mindre import af dyr soja fra Sydamerika; vi ville også få en langt mere rentabel svineproduktion – og dermed kunne vi fastholde arbejdspladser på slagterierne og i følgeerhvervene. Vi ville også sikre en højere andel af dansk mel i brødet samt flere foderenheder i græs og grovfoder, der alt sammen ville gavne den økonomiske udvikling i Danmark,” slutter Vagn Lundsteen.

 
 Fakta om brødhvedeordningen 

 Brødhvedeordningen er en ordning, hvor interesserede kan ansøge om  at få del i den ekstra pulje af kvælstof, der tilfalder landmænd, der  dyrker brødhvede. Med ordningen kan landmanden tilføre cirka 70 kilo  N mere per hektar end den nuværende norm. Kvælstoffordelingen  sker efter først-til-mølle-princippet. Ansøgningsrunden starter for  afgrøder med høst i 2015 d. 12. august 2014 og slutter senest 12.  august 2015. Interessen for ordningen er stor, og i år var der kort  efter ansøgningsstart søgt til langt mere end de 40.911 hektar, som  ordningen omfatter. Brødhvedetillægget gives kun for et enkelt år ad  gangen, og der skal derfor søges hvert år. Et kriterie for at deltage i  ansøgningen om den ekstra pulje, er, at landmanden skal bevise, at  han tidligere har kunnet producere korn af tilstrækkelig kvalitet, der  honorerer kravet til brødhvede. Ordningen administreres af Center for  Jordbrug og Miljø, NaturErhvervstyrelsen, mens Videncenter for  Landbrug administrerer ansøgningsdelen. For mere info se       Landbrugsinfo

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen