Retentionslotteri

Vigtigheden af en ny regulering baseret på faglighed og virkelighed understreges kraftigt, når man får syn for, hvad alternativet er

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør

Jeg har i flere omgange beskrevet, at den model, der arbejdes på lige nu, er at opdele Danmark i teoretiske kvadrater, der ud fra modelberegninger tildeles en farve på landkortet. En farve, der får afgørende betydning for, om der skal lukkes ned for landbrug i netop det område.

Bjarne i rapsmark (foto Kristian Brasen)

Det mærkværdige er, at netop de områder, der får dødsstødet i den kommende regulering, sådan som den ligger på tegnebrættet nu, slet ikke er blevet målt. De er ene og alene modelberegnet, på basis af de få målinger man har foretaget, men altså helt andre steder i landet.

Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf, alle fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet, har bl.a. lavet et oplæg om emnet. Her beskriver de hvordan fremtiden evt. skal se ud, hvis retentionskortet bliver realiseret.

Se hele oplægget ved at klikke her: Landbruget i landskabet

 Undsnit landbruget i landskabet

Læg mærke til den illustration, der ses længst til højre på denne planche. De områder på kortet, hvor der er vandret skravering, er, som man kan se ikke målt. Faktisk er det kun halvdelen af Danmarks areal, der er målt. Resten er beregnet efter de modeller, der viser sig ikke at ramme rigtigt, når man sammenligner med konkrete målinger fra bl.a. Limfjordsoplandet.

Tag nu og sammenlign det med det detaljerede retentionskort. Der er en meget høj grad af sammenfald mellem de steder, hvor landbruget skal lukkes ned, og de steder, der slet ikke findes målinger fra.

 Retentionskort 2007 - IKKE TOP

Den korte konklusion er altså, at de facto lukningen af 30 procent af dansk landbrug sker udelukkende på baggrund af teoretiske modelberegninger, baseret på et fåtal af målinger et helt andet sted. Ikke et eneste regulært faktatjek. Ikke en eneste måling i det relevante område.

Hvis ikke galskaben var tydelig før, så bliver den det for alvor med dette i tankerne.

Læg i øvrigt også mærke til, at planchen beskriver hvor det egentlig er henne, man skal forholde sig til N-udledningen. Det gule målepunkt er helt korrekt placeret ved udløb til fjorden.

Men hvor er det så lige man reelt har målt i den halvdel af Danmark, hvor der er målt?

Det kan man se af denne illustration, der er en oversigt over målepunkternes fysiske placering. Det er at absolut fåtal der er placeret som de burde. Ligesom der er blevet betragteligt færre. De lyse markeringer er tidligere målesteder, de mørke er nuværende.

 Målesteder Danmarkskort

Altså: For den ene halvdel af landet ved vi ingenting om virkeligheden, for den anden halvdel har vi målt for lidt og forkert, og har derfor i bedste fald et utilstrækkeligt, hvis ikke decideret fejlagtigt, datagrundlag.

Og det mener de, der står bag retentionskortet er godt nok til en fremtidig regulering?

Jeg har meget svært ved at forstå, at sådan et udkast kan tages seriøst som forslag til en ny regulering, og at de, der arbejder med det mener, at det er brugbart.

Måske er det en af grundene til, at vi på det seneste har hørt røster om, at en ny regulering efter dette koncept først kan være helt på plads om adskillige år.

Det er dog både nyttesløst og uambitiøst. De faglige og reelle alternativer kan sættes i gang i morgen, uden behov for lovændringer, og uden miljøbelastninger, men med sikring af ellers alvorligt truede arbejdspladser.

Nu er der enighed i landbruget om mål og midler. Det må betyde, at bolden ligger på politikernes banehalvdel. De skal nu sparke den det sidste stykke over stregen. Og det kan de så passende gøre, når Liberal Alliances forslag sættes til behandling.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen