Regulering skal ske ud fra måling

Giv mig målt virkelighed, ikke retentionskort og modelberegninger i den nye kvælstofregulering.

Af Peter Rosendal, næstformand Bæredygtigt Landbrug

Fagligt, og med afsæt i EU-lovgivningen, er der ingen tvivl om, at en fremtidig regulering af næringsstoffet kvælstof, skal reguleres ud fra nitratdirektivet. Det er nemlig det direktiv, som omhandler landbrugets brug af kvælstof.

Grunden til, at man i det hele taget vedtog direktivet, var, at man ville samle hele EU’ indsats omkring landbrugets tilførsel af kvælstof, uden at hverken natur eller landbrug skulle underlægges unødige restriktioner. Dette sikres ifølge direktivet, hvis der er ligevægt mellem den tilførte kvælstof og kvælstofoptagelsen. Det, der også kaldes ligevægtsprincippet. Alle EU’s medlemslande, deriblandt de danske politikere, må have set pointen i dette logiske princip, da de vedtog ligevægtsprincippet.

Men ligevægtsprincippet med dets øvre grænser for kvælstofkoncentration i vandmiljøet har indtil videre aldrig været implementeret i Danmark. Her har man i stedet valgt at indføre en politisk vedtaget kvælstofnorm – og altså ikke, som i de andre EU-lande, søgt ligevægt mellem det, som planten tilføres – og det, den optager.

At man så dertil har opfundet reguleringsbegrebet økonomisk optimum m.m. er en graverende fejl, der betyder, at man i Danmark har forladt hele den grundlæggende idé om at regulere ud fra et miljømål. Et mål, hvor man med konkrete målinger i vandløbet og hos recipienten skal sikre, at grænseværdierne for kvælstof, som det er fastsat i nitratdirektivet, overholdes. I stedet har man overladt al fornuft til modelberegninger og regneark.

Konkrete målinger
Fremover skal regnearkene så sandsynligvis suppleres af endnu et tvivlsomt redskab; nemlig retentionskortet, der ved hjælp af yderligere en omgang modelberegninger skal fastslå, hvor jorden er særlig robust – og ikke mindst; hvor den er særlig sårbar. Desværre er dette redskab endnu et skridt i den forkerte retning fra EU’s nitratdirektiv og dets forskrifter om konkrete målinger ude i vandmiljøet.

Nu er vi så langt fra virkeligheden, som vi kan komme; væk fra de målte værdier og med et skærpet fokus på gamle målinger, der ved hjælp af endnu en modelberegning giver et usikkert teoretisk overslag over, hvad kvælstofkoncentrationen måske er, der hvor målingen i realiteten burde have været.

Som landmand ønsker jeg ikke at reguleres ud fra et retentionskort, hvor uheldige landmænd med bedrift i et område, der efter modelberegningen pludselig viser sig at være et sårbart område, kan risikere en fremtidig regulering, hvor en reduktion til omkring 50 kg kvælstof pr. ha er et sandsynligt scenarie.

Jeg mener, at en ny regulering skal tage udgangspunkt i konkrete målinger, relevante i forhold til recipienten. Hvis vi vil konstatere, om en fjord er sund, skal målingen ikke tages 25 km inde i landet. Den skal selvfølgelig tages ved fjorden. Og viser målingen, at grænseværdien fastsat af EU/Danmark ikke er overskredet, er der ingen grund til at begrænse gødningsnormen for danske landmænd. Sådan som det er sket i de seneste 25 år.

Men et skift fra modelberegninger til målinger betyder, at flere af modelberegningsstillingerne er i fare for at forsvinde, hvilket i sig selv kan være grunden til, at forskerne i så ringe grad lobbyer for flere målinger.

Min holdning er dog, at hvis disse forskere virkelig er så dygtige, at der vitterlig er belæg for den hetzlignende indsats mod kvælstof, som vi har set i Danmark, siden de første vandmiljøplaner blev indført i 1980’erne, jamen, så bør EU da også have glæde af de danske normer og modelberegninger. Danske forskere bør dele ud af deres modelberegninger og retentionskort og forsøge, om de kan overbevise hele EU om, at den danske løsning er den rigtige.

Lad os få det prøvet af
Jeg tror næppe, at forskere, politikere eller menig mand i EU vil tilslutte sig Danmarks enegang i forhold til kvælstof. Men lad os få det prøvet af, for jeg mener ikke, vi kan blive ved med at lytte til denne fantasiforskning, der har fjernet sig så langt fra virkeligheden, som det overhovedet er muligt.

En klog mand har engang sagt, at hvis teori og virkelighed ikke passer sammen, så er det bedst at stole på virkeligheden. Regulering efter ligevægtsprincippet er vedtaget virkelighed i EU og kan ikke gradbøjes med fantasifulde retentionskort i Danmark.

 (Bragt første gang i Jyllands-Posten den 27. november)

Vandprøve Tempelvej juni 2013

Scroll to Top