Vandløbsekspert om vandplaner: Naturstyrelsen rammer stadig ikke skiven

Danmark har fået sine første vandplaner med retningslinjer for, hvordan man skal forbedre det danske vandmiljø. Første version af kortmaterialet, der har som formål at guide om, hvor vandløbsindsatsen skal stå, blev offentliggjort for flere måneder siden og har fået miljøministerens blåstempling. Trods kritik af kortmaterialet, sagde miljøminister Kirsten Brosbøl (S) under et samråd den 20. maj, at kortmaterialet er opdateret og renset for fejl, og at det dermed er fuldt ud validt. 

Det mener agronom og vandløbsekspert Jan Hjeds imidlertid ikke, og han dokumenterer efter kun ti minutters efterforskning, at dette ikke er korrekt. Ifølge ham er der, trods adskillige tilpassede forsøg og mere end en håndfuld høringer over de seneste fem år, stadig graverende fejl i både kort og planer.

Ingen styr på udpegningen
En af fejlene handler om udpegningen af de vandløb, der indgår i vandplanerne.  Som eksempel nævner Jan Hjeds et ’vandløb’ ved Ralgyden, 20 kilometer vest for Odense på Nordfyn.

Når man scroller ned over Miljøministeriets GIS-kort, der blandt andet viser, vandløbenes typologi, status og klassificering, fremstår vandløbet ved Ralgyden med udspring ved Fjellerup Skov, som et vandløb med ’moderat økologisk tilstand og med moderat økologisk potentiale’, når vurderingen ses i forhold til både smådyr og fisk samlet.

Men bevæger man sig væk fra skærmen på skrivebordet, er der næppe potentiale for hverken fisk eller smådyr i det pågældende vandløb.

For der, hvor der, ifølge Miljøministeriets basisanalyse for næste planperiode angiveligt eksisterer et naturligt type 1-vandløb, er der i virkelighedens verden intet vandløb, men derimod dyrket mark, så langt øjet rækker. Naturstyrelsens opfattelse af, at her findes et vandløb, er nu cementeret med de nye, endelige vandplaner.

Og det er grotesk, at den type fejl stadig eksisterer i myndighedernes kortmateriale, mener agronom og vandløbsekspert Jan Hjeds, der er trukket i gummistøvlerne og har taget Bæredygtigt Landbrug med på ’vandløbstur’ i det nordfynske.

”Her er virkelig et godt eksempel på, hvor lidt Miljøministeriet og Naturstyrelsen har styr på udpegning af vandløb i Danmark, ” lyder det fra Jan Hjeds, mens blikket spejder ud over den grønne mark uden synlige tegn på selv det mindste vandløb i umiddelbar nærhed.

Intet vandløb
Ifølge Miljøministeriets kort udgøres skellet mellem marken og nabomarken af et vandløb, der godt halvvejs i skellet slår et diagonalt knæk ind over marken ved Ralgyden. Herefter slår det endnu et knæk, krydser markvejen og forsætter videre langs med flere marker og skov. Men selvom den 300 meter lange vandløbstrækning altså figurerer på kortet ned til mindste detalje, så eksisterer det ikke i virkeligheden.

”Ifølge Naturstyrelsen løber vandløbet nede fra skoven der og op igennem lavningen. Men her findes intet vandløb. Under jorden findes et dræn. Men der er ingen åbne vandløbstrækning i vandplanerne opstrøms. Derfor er det under alle omstændigheder noget vrøvl at have drænet med i vandplanerne. Det vidner om, at Naturstyrelsen ikke har styr på deres ting, ” siger Jan Hjeds og peger i retning af, hvor det usynlige vandløb angiveligt skulle være udlagt.

”Det er jo åbenlyst, at her ikke er meget vand her. Hvis der skal kunne leve nogen fisk her, så må det jo enten være tørfisk eller rørfisk, ” lyder det tørt og med en portion afmålt ironi fra eksperten, der har set flere eksempler på, at det kortmateriale, der ligger til grund for både udpegning og klassificering af danske vandløb, ikke matcher virkeligheden.

Billedet viser Jan Hjeds, der peger der, hvor der ifølge Miljøministeriets GIS-kort findes et naturligt ’vandløb’.

Ingen berettigelse
Ifølge EU skal medlemslandene ikke medtage vandløb med et opland på under 10 km2 i vandplanerne. Det betyder, at små vandløb som det ved Ralgyden på Fyn ikke er omfattet af EU’s Vandrammedirektiv. Alligevel har Naturstyrelsen i Danmark versioneret EU’s Vandrammedirektiv på en måde, så de mindre vandløb i mange tilfælde bliver omfattet. Det sker blandt andet, når vandløbet skønnes at have en høj naturværdi. Og ifølge Jan Hjeds er dette en klar overimplementering.

”Et rørlagt vandløb har, selv i Naturstyrelsens overimplementerede version, ingen berettigelse til at være omfattet af vandplanerne, med mindre der opstrøms for den rørlagte strækning er en vigtig strækning, altså et meget værdifuldt vandløb. Det kunne jo være, der var et meget værdifuldt ørredvandløb højere oppe i systemet. Men når man kommer til den opstrøms ende af det her dræn, så kommer der ikke noget meget fint vandløb. Der er ingen ting. Det er slut, ” lyder indvendingen fra Jan Hjeds.

Ifølge Jan Hjeds er det ekstremt kritisabelt og ganske uacceptabelt, at et dræn, som det ved Ralgyden, er udpeget i vandplanerne. Potentielt indebærer en udpegning jo risiko for indsatskrav for at bringe vandløbet til en naturlignende tilstand. Det vil i dette tilfælde betyde, at landmændene ved Ralgyden i fremtiden risikerer, at drænet skal graves op og fritlægges som et åbent vandløb

”Selvom der under denne mark kun er tale om et drænrør, så har Naturstyrelsen alligevel valgt at udpege strækningen som et vandløb. Udpegningen er øjensynligt sket med baggrund i, at Naturstyrelsen har registreret, at vandløbet har særlig høj naturværdi. Og det betyder, at landmanden fremover må leve med den risiko, at han pludselig en dag kan blive nødt til at acceptere et åbent, slynget vandløb tværs over marken. At det vand, der løber i drænet skal graves op til jordoverfladen og blive et synligt vandløb, også selvom der højst sandsynligt aldrig har eksisteret et vandløb på marken tidligere, ” lyder vurderingen fra Jan Hjeds.

”Og det giver ingen mening, at tage et vandløb, som ifølge EU er for lille, og som derfor slet ikke skulle være i vandplanerne, og sige, at her er et vandløb. Og det giver slet ikke mening, når det slet ikke er et vandløb, men et dræn, og der ingen værdi er, hverken for landmanden, samfundet eller naturen. Det er grotesk, og det er helt uden for skiven. Det er utroligt, at det kan være så svært – selv efter adskillige forsøg. Måske kunne et par gummistøvler hjælpe – sådan som Bent Lauge Madsen har anbefalet i mange år, ” siger Jan Hjeds og fortsætter:

”Ja, her kunne et par laksko såmænd også gøre det”.

Se også videoen med Jan Hjeds ved Ralgyden optaget tidligere på året inden de nye vandplaner blev offentliggjort.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk