Liberal Alliance fremsætter beslutningsforslag om nye gødskningsregler

Liberal Alliance har den 12. november fremsat beslutningsforslag om en ændring af de danske gødskningsregler. Partiet foreslår, at de nuværende gødskningsregler ertattes af gødskning efter ligevægtsprincippet som beskrevet i Nitratdirektivet, og så mener Liberal Alliance, at konkrete målinger skal danne baggrund for reguleringen af landbrugsdriften

Læs hele Libereal Alliances beslutningsforslag omkring de danske gødskningsregler, der skal bevirke, at Danmark i fremtiden lever op til Nitratdirektivets anvisninger. Et krav, som partiet mener er helt i tråd med Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger, og et opgør med ‘en gammeldags detailregulering, der kun kigger på, hvad man tilfører bedriften, og som ikke tager højde for, hvader kommer ud af den”, som det beskrives i beslutningsforslaget.

Forslag til folketingsbeslutning om revision af gødskningsregler

Af: Mette Bock (LA), Anders Samuelsen (LA) og Simon Emil Ammitzbøll (LA) 

Folketinget pålægger Regeringen at fremsætte et lovforslag, der ændrer lov om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække, samt ændrer den måde, hvorpå jordbrugets anvendelse af gødning reguleres (i bekendtgørelser om jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække), således at fremtidig regulering af jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække direkte følger af og bringes i fuld overensstemmelse med det i Rådets direktiv af 12. december 1991, 91/676/EØF (Nitratdirektivet), beskrevne ligevægtsprincip. 

Samtidig pålægger Folketinget Regeringen, at tilrettelægge nye regler, så den ny målrettede regulering kan bygge på de kemiske nitratmålinger, som Naturstyrelsen jævnligt foretager i vandmiljøet, hvorfor Naturstyrelsen må etablere målesteder ved vandløbsudløb til recipienten. Disse obligatoriske målinger ved recipienten skal medvirke til at sikre korrekt funderede påbud om spildevandsrensning i det åbne land. 

Bemærkninger til forslaget
Dansk landbrug har siden 1990’erne været underlagt meget restriktive krav om brug af gødning på sine arealer. Krav der fjerner sig voldsomt fra tilsvarende krav i de lande, vi normalt sammenligner os med og ikke mindst konkurrerer med. 

Det er ganske enkelt ikke muligt for danske landmænd at tildele tiltrækkelig gødning ud fra faglige anerkendte principper og godt landmandskab. Det betyder bl.a., at danske husdyr ikke kan fodres med dansk korn alene, fordi det er proteinfattigt, og der derfor må importeres blandt andet dyr sydamerikansk soja som tilsætning. En manøvre der både fordyrer den danske husdyrproduktion, som dermed forringer konkurrenceevne og vækstpotentiale, og samtidig understøtter en oversøisk soyaproduktion. En import, der helt eller delvist kunne erstattes af danskproducerede varer, ved gødningsnormer som vore nabolande. 

Der er simpelthen ikke balance mellem jordens potentiale, og de faglige muligheder danske landmænd har, fordi man er iført en spændetrøje af særlige danske kvælstofnormer og gødningsrestriktioner. Jorden bliver udpint og afgrøderne udsultes. Derfor er der behov for en ny regulering af dansk landbrugs gødskning. 

Den nuværende regulering med bl.a. kvælstofnormer, harmonikrav og efterafgrøder, er en gammeldags detailregulering, der kun kigger på, hvad man tilfører bedriften, og som ikke tager højde for, hvad der kommer ud af den. 

I Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fra foråret 2013 fremgår det på side 42 nederst: ”Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne. Det forudsætter, at teknologien hertil udvikles yderligere. På kort sigt vil reguleringen skulle baseres på beregnede normer.”

Læs Natur- og Landbrugskommissionens rapport

Imidlertid er teknologien nu udviklet så meget, så den ny målrettede regulering kan bygge på de kemiske nitratmålinger, som Naturstyrelsen jævnligt foretager i vandmiljøet. I den forbindelse pålægger Folketinget med dette forslag Regeringen at pålægge Naturstyrelsen, at der øjeblikkeligt bliver etableret målesteder ved vandløbsudløb til recipienten. 

Videncentret for Landbrug har gennem de sidste tre år undersøgt drænvandsprøver fra hele landet. I den treårige undersøgelse om indhold af kvælstof i drænvand, som blev udsendt i maj 2014 fremgår det at:

– De målte kvælstofkoncentrationer er ca. 50 % lavere end den modelberegnede kvælstofkoncentration i det vand, der forlader rodzonen. Det viser, at der sker en betydelig kvælstoffjernelse allerede inden, rodzonevandet eller det øvre grundvand løber i drænet.

– I gennemsnit forsvinder ca. 50 % af kvælstofindholdet via denitrifikation (mikroorganismer, der under iltfattige forhold bruger ilten og derved bringer kvælstof på luftformig tilstand, som den findes i atmosfæren).

– I gennemsnit udgør Nitrat-N 83 % af total-N. 

– 20 % af målingerne ligger under 3,9 mg total-N/liter (<3,2 mg Nitrat-N)

– 60 % ligger mellem 3,9 og 10,3 mg total-N/liter (3,2 – 8,5 mg Nitrat-N)

– 20 % ligger over 10,3 mg total-N/liter (>8,5 mg Nitrat-N)

– Gennemsnittet ligger på 7,5 mg total-N/liter. Indholdet er lavest i de landsdele hvor nedbøren er størst og højest hvor nedbøren er lavest.  Det resulterer i at den gennemsnitlige udvaskning af totalkvælstof pr. hektar, ikke afviger væsentligt fra landsdel til landsdel.

Læs mere på Videncentret for Landbrugs hjemmeside

Senest har også Århus Universitet meldt ud, at modelberegninger omkring udvaskning i Limfjorden ikke stemmer med de faktiske målinger der er foretaget. Modellerne rammer med andre ord ikke virkeligheden. Men det gør målinger af de faktiske forhold naturligvis.

Se artikel fra DR Nord ‘Vendelboer udleder mindre kvælstof’ 

Om ligevægtsprincippet

Forslagsstillerne ønsker, at den fremtidige regulering af jordbrugets anvendelse af gødning og plantedække direkte følger af og bringes i fuld overensstemmelse med det ligevægtsprincip, der beskrives i Nitratdirektivet. Gødning må herefter fordeles, således det ikke er til skade for miljøet, og så der sker en begrænsning af tilførsel af gødning til jorden, ud fra hvad der er i overensstemmelse med godt landmandskab, og ud fra hensyn til de særlige forhold for de pågældende landbrugsarealer, især: 

a) jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning,

b) klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding,

c) jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift, 

Der skal være ligevægt imellem: 

i) afgrødens forventede kvælstofbehov, og

ii) kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden og fra gødskning svarende til:

– mængden af kvælstof i jorden på det tidspunkt, hvor afgrødens behov herfor stiger væsentligt (resterende mængder sidst på vinteren),

– kvælstoftilførslen via nettomineralisering af jordens reserver af organisk kvælstof, og

– tilførsel af kvælstofforbindelser fra husdyrgødning, tilførsel af kvælstofforbindelser fra kunstgødning og anden gødning. 

For at overholde nitratdirektivet skal grænseværdien sikres overholdt. Denne er 11,3 mg Nitrat N/liter ~ 50 mg. Nitrat/liter. 

Så længe at landbrugsdriften ikke medfører at indhold af nitrat overskrider 11,3 mg Nitrat-N/liter, overholdes kravene i nitratdirektivet. Dette er understøttet af flere afgørelser fra EU-Kommissionen, hvor bl.a. Holland – Klik for at se afgørelsen for Holland – og Tyskland – Klik her for at se afgørelsen for Tyskland – har fået tilladelse til yderligere tildeling af kvælstof end de oprindeligt anførte maksimale mængder, fordi de har kunnet påvise, at det ikke har medført udledning over grænseværdien. I tilfælde af overskridelse af Nitratdirektivets grænseværdi, er det op til den enkelte lodsejer at dokumentere ved egenkontrol, at nitratindholdet i vandløbet ikke stiger ved den forøgede gødskning. 

Ved evt. udledning over grænseværdien iværksættes frivillige virkemidler de relevante steder. Det kan fx være:

– avancerede dyrkningsstrategier

– ændret afgrødevalg

– tidlig såning af vinterafgrøder

– efterafgrøder før vårafgrøder

 – reduceret jordbehandling

– flerdelt tilførsel af handelsgødning

– placering af gødning ved såning

– bladgødning som supplementsgødskning

– forbedring af husdyrgødningens egenskaber

– optimeret anvendelse af husdyrgødning

– minivådområder

– drænvandsopsamling til genanvendelse som markvanding

– udtagning af uhensigtsmæssige jordtyper til miljøfokusafgrøder 

 

Gødskning efter ligevægtsprincippet er nationaløkonomisk en god ide 
Protein er et livsvigtigt stof. Protein dannes af kvælstof. For hvert kilo kvælstof, kan der dannes 6,25 kilo protein (http://vsp.lf.dk/Publikationer/Kilder/sh_medd/667). I Tyskland er det gennemsnitlige indhold af protein i hvede 12-14 %. I Danmark er protein i foderhvede nu under 9 %. Udgangspunktet er det samme, men undergødskningen i Danmark har forringet afgrødernes kvalitet og reduceret proteinindholdet så meget i foderkornet, så vi årligt er nødsaget til at importere for mere end 2 mia. kroner soyaprotein fra Sydamerika, som substitution for det protein, som naturligt ville have været i den danske foderhvede. Situationen er tilsvarende for de andre kornarter (byg, rug, havre). 

Den faldende kvalitet af brødhvede vanskeliggør brug af dansk korn i mel, og den faldende kvalitet af maltbyg vanskeliggør brug af dansk malt ved brygning af øl. Sammenlignet med andre landes muligheder, mister dansk landbrug hvert år for flere milliarder kr. i indtægter ved den nuværende regulering. 

Ud over den nationaløkonomiske gevinst ved selv at producere protein er der en højere grad af bæredygtighed ved at undgå at sejle protein fra den anden side af Atlanten, kvalitetsforbedring af danske fødevarer, samt en bedret konkurrenceevne. Endvidere viser en rapport fra Fremforsk, at der er betydeligt vækstpotentiale for dansk landbrug, hvis erhvervet reguleres som andre EU-lande, og dermed får samme konkurrencebetingelser. En ændret regulering vil kunne betyde øgede indtægter på betalingsbalancen for 34 mia. kr., 35.000 nye arbejdspladser, og en vækst på 34 %. (Center for Fremtidsforskning, direktør Jesper Bo Jensen, Lic.scient.pol. og forskningschef Marianne Levinsen, Cand.scient.pol.; ”Hvad kan dansk landbrug producere med en anden regulering af erhvervet?”, marts 2014)  

Myndighedskontrol
Også med en ny regulering vil der fortsat være behov for myndighedskontrol, om end i en stærkt forenklet form. NaturErhvervstyrelsen (NAER) kan ud fra Naturstyrelsens løbende målinger ved recipienten, følge om der opstår et problem et konkret sted. Såfremt der er tegn på dette, kan kilden/årsagen spores med opstrømsmålinger og evt. drænvandsmålinger. Styrelsen kan også besigtige virkemidler, og kan fysisk besigtige bedriftens forhold (for at kontrollere mod punktkilder, uhensigtsmæssig opbevaring osv.). 

Behovet for modelberegninger og skematiserede gødningstilkendegivelser forsvinder derimod, og den forenklede kontrol vil dermed kunne betyde rationaliseringsgevinster. De konkrete forhold baseret på de konkrete målinger påviser, om der er behov for yderligere indsats eller ændret adfærd. 

En model med gødskning efter ligevægtsprincippet, suppleret med obligatoriske målinger af næringsstoffer ved recipienten og drænvandsmålinger efter behov, vil opfylde alle krav om en øget produktion, større konkurrencedygtighed, samt sikring af vandmiljøet. En sådan model vil være den første af sin art og vil kunne blive rollemodel for en lang række andre lande, ikke kun inden for det europæiske fællesskab, men også globalt, hvor modellen kan medvirke til eksport af god viden og teknologi, til gavn for den danske eksport, det globale miljø, og de obligatoriske målinger i recipienten kan også medvirke til at sikre korrekte funderede påbud om spildevandsrensning i det åbne land. 

Vandmiljø

Deltag i debatten

Scroll til toppen