Povl Blak Bojer og Bæredygtigt Landbrug skal i retten 11. og 12. december

Datoen for retssagen mod tidligere gårdejer Povl Blak Bojer for brud på randzoneloven er fastlagt til den 11 og den 12. december i Holstebro. Det er telefonisk bekræftet af retten i Holstebro overfor Povl Blak Bojers advokat Uffe Baller.

Povl Blak Bojer står anklaget for i 2013 ikke at have udlagt randzoner i henhold til den nye randzonelov, der trådte i kraft den 1. august 2014, og den tidligere gårdejer føler sig fuldt overbevist om, at han og Bæredygtigt Landbrug vinder sagen. 

”Vi har jo været klar én gang, så vi holder os jo bare klar. På et møde i aften skal vi (Povl Blak Bojer, Bjarne Nigaard, direktør Bæredygtigt Landbrug og advokat Uffe Baller. red) lige gennemgå det forløb, som man regner med, der bliver og være klar på det. Så jeg mener vi er helt klar – og det har vi været længe, så det er bare lige at holde det ajour,” lyder det roligt og selvsikkert fra Povl Blak Bojer.

Bæredygtigt Landbrug står side om side med Povl Blak Bojer i retten, og direktør i foreningen, Bjarne Nigaard håber at anklagemyndigheden efter tre aflysninger af sagen nu er klar til at lade en dommer afgøre, hvorvidt randzonerne har en berettigelse efter dansk lov.

Bjarne Nigaard foran traktor (foto Kristian Brasen)

”Vi ser frem til, at sagen nu endelig kommer i retten. Hvis altså ikke anklagemyndigheden trækker den tilbage for fjerde gang inden vi når frem til 11. december. Hele det cirkusprægede forløb med indførelsen af en lov, der var så vanskelig at forstå at ministeren måtte indføre fjumreår, så forkert, at EU ikke ville godkende den og udbetale støtte til kompensation, så umulig at administrere, at selv embedsværket måtte give op og lave loven om, og så svær at tolke, at anklagemyndigheden har haft behov for adskillige tænkepauser, understreger i sig selv hvor absurd det er, at man vil forsøge at dømme en landmand for ikke at have fulgt en så håbløs lov,” siger Bjarne Nigaard.

Hos Bæredygtigt Landbrug står man fast på, at kampen om randzonerne handler om meget mere end blot ni meter bræmmer omkring søer og vandløb. Det handler om hvorvidt danske landmænd som alle øvrige borgere i Danmark er sikret af Grundloven.

”Vi står fast på, at Grundloven også gælder på landet. Ejendomsretten er ukrænkelig, og vil man inddrage landmandens jord, så må man betale erstatning for den. Ellers er det ulovlig ekspropriation. Endvidere er det påvist, at randzoner ikke har en egentlig miljøeffekt, så det er altså et virkemiddel uden mening. Hvis det virkeligt er så vigtigt at få randzoner for miljøet og for hele samfundet, hvorfor kan samfundet så ikke betale det, det reelt koster? Det ville jo være småpenge i det store regnskab. Det er en både ulovlig og halv løsning at man, under påskud af at tjene fællesskabet med et reelt unødvendigt tiltag, tromler hen over den enkelte borger. Det er vi sikre på, at domstolen også kan se,” lyder det fra Bjarne Nigaard før han torsdag aften skal mødes med Povl Blak Bojer og diskutere forløbet af retssagen nærmere.

Grundloven gælder også for landmænd
Tre gange er Povl Blak Bojers sag blevet udsat indtil videre, og selvom den tidligere landmand ikke længere ejer den jord, han er anklaget for ikke at oprette randzoner på, så ser han frem til retssagen, som han er helt overbevist om, at han og landbruget vil vinde ved retten i Holstebro.

”Jeg er fuldstændig sikker, for hvis vi taber den her sag, så skal de til at se på Grundloven efterfølgende, og det vedrører jo ikke kun landmænd. Så er det jo ejendomsretten i al almindelighed, der ikke er sikret via Grundloven, og det mener jeg ikke, det danske samfund kan leve med,” siger Povl Blak Bojer og fortsætter:

”Der er jo ydet lån i masser af ting, ud fra den forudsætning at ejendomsretten den er ukrænkelig. Altså, der er jo pant i ejendomsret næsten alle steder, når der ydes lån. Så det kan de ikke holde til at pille ved. Det er en grundpille i vores samfund.”

Og mange danske landmænd støtter Povl Blak Bojers retssag. Ikke mindst de 4.000 medlemmer af Bæredygtigt Landbrug, der i flere år har kæmpet imod loven, som foreningen anser for at være uforenlig med blandt andet Grundlovens § 73, der beskriver, at en grundejers ret til at bestemme over egen jord er ukrænkelig, og at ekspropriation af jorden kun kan ske mod fuld erstatning.

Retssagen kommer for ved Retten i Holstebro.

I december 2013 valgte statsadvokaturen selv at indlede en sag mod landmanden Povl Blak Bojer fra Thy, men alene den sag har allerede været berammet tre gange, for derefter at blive trukket tilbage. Det er altså fjerde gang Povl Blak Bojer bedes møde for retten. Bæredygtigt Landbrug har den 8. februar 2013 stævnet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med krav om, at randzoneloven tilsidesættes.

Randzone juli 2013

Fakta om retssagen

Bæredygtigt Landbrug og Povl Blak Bojer vil gøre følgende hovedsynspunkter gældende i den kommende retssag om randzoner:

  1. Udlægning af randzoner uden betaling af erstatning, er i strid med Grundlovens § 73, og er dermed ulovlig ekspropriation.
  2. Randzoneloven kan ikke håndhæves på grund af bristede forudsætninger om den kompensation, der skulle tilfalde landbrugerne. Kompensationen kan ikke udbetales til alle.

  3.  Der var på gerningstidspunktet en sådan tvivl om arealernes omfang, at de tiltalte ikke kan dømmes.

  4.  Det af ministeren meddelte ”fjumreår” er til hinder for domfældelse, baseret på den strafferetlige lighedsgrundsætning.

  5.  Udlæg af randzoner det pågældende sted er i strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip. Princippet indebærer, at restriktionen skal være egnet til at opnå det ønskede formål, udgøre det nødvendige middel, og midlet skal være det mindst indgribende.

  6.  Tiltalen omfatter den nye randzonelov, der i forhold til gerningstidspunktet indeholder nye og anderledes kriterier for, hvor der skal udlægges randzoner. Loven er en lempelse ift. den tidligere lov. Derfor kan straffelovens § 3 om skærpet lovgivning ikke påberåbes. Landmanden kan hverken have udvist forsæt eller uagtsomhed i relation til en lovgivning, der på gerningstidspunktet var ukendt, når der er tale om så vidt forskellige randzonekriterier.

 

Fakta om randzoner 

  • Ejendomsretten er beskyttet efter Grundlovens § 73. Indgreb i ejendomsretten kan kun ske mod fuld erstatning. Staten har ikke betalt én eneste krone i erstatning.

  • Randzoner skal udlægges langs mange vandløb og søer (i landzone) i Danmark

  • I randzonen må landmanden ikke gøde, sprøjte eller jordbearbejde

  • Randzonerne har til formål at reducere udledningen af nitrat til vandløb, men nyere videnskab viser, at de reelt ikke har er nogen effekt

  • Det er landmandens ansvar at udlægge randzoner de rigtige steder. Myndighederne har dog ikke overblik over, hvor randzonerne faktisk er beliggende. Kortværket er fyldt med graverende fejl

  • I Tyskland har man til sammenligning en randzone på 1 meter

  • Randzonerne koster årligt erhvervet 870.000 mio. kroner

  • Hertil kommer jordværditab på knapt 4 mia. kroner

  • Randzoner skulle efter sigende maksimalt være 25.000 hektar. Tallet er dog nok markant højere.

  • Randzonerne giver et pres på naturen, fordi der fremover skal være offentlig adgang i randzonen

  • Flere husdyrbrug skal som konsekvens af randzonerne reducere besætningen, fordi randzonerne fjerner areal, hvor der ikke længere kan udbringes gødning

  • Derfor har langt de fleste medlemmer af Bæredygtigt Landbrug ikke udlagt randzoner

Bæredygtigt Landbrug arrangerer møder for landmænd i Holstebro den 11. og 12. december i forbindelse med retssagen. Mere info følger senere.

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen