Fremtiden tilhører dem, der tør

Torsdag eftermiddag havde flere end 400 medlemmer og andre interesserede fundet vej til stormøde på Bygholm Landbrugsskole arrangeret Bæredygtigt Landbrug. På programmet var en debat omkring kvælstof, og lysten til at debattere var stor. Meget stor

Bæredygtigt Landbrugs bagland er klar til at kæmpe for en fremtid for landmændene i Danmark, det vidnede et flot fremmøde og en stor diskussionslyst om på Bygholm Landbrugsskole. Foreningens Adm. direktør Bjarne Nigaard sagde til forsamlingen, at hvis det ikke er tilstrækkeligt at tale, så stopper vi ikke der. Så bliver vi ved. Om nødvendigt så er han klar til en retssag mere. 

Flemming på talerstolen

Det var formand Flemming Fuglede Jørgensen, der i vanlig jovial stil åbnede mødet med en varm velkomst til alle fremmødte. Ikke mindst de yngre landmænd i forsamlingen, for, som han sagde – måske med en slet skjult henvisning til erhvervets fremtid med den nuværende regulering – er det efterhånden sjældent, man ser så mange unge landmænd i solskin. De har travlt med at åbne rudekonverter, og det bliver kun værre med det kommende retentionskort, der, hvis det bliver gennemført får en katastrofal betydning for dansk landbrug, introducerede formanden og pegede på retentionskortet på væggen bag ham.

Danmark sætter selv barren

Jakob Møgelvang

Første taler på stolen var konsulent i NaturErhvervstyrelsen, Jakob Møgelvang, der startede med en redegørelse af baggrunden for den nuværende kvælstofregulering. Kvælstofregulering er bestemt ud fra tre EU-regulativer: Nitratdirektivet, Vandrammedirektivet og Grundvandsdirektivet, sagde konsulenten og gjorde i samme ombæring opmærksom på, at det er Miljøministeriet selv, der har fortolkningsretten, når EU-direktiverne skal implementeres i Danmark.

Kvælstofkvoten reflekterer derudover den såkaldte kvælstofprognose, der angiver, hvor meget kvælstof, der er i jorden. Hvis der ikke er så meget i jorden, så medfører kvælstofprognosen, at landmanden får lov at tilføre mere, sagde Jakob Møgelvang til en meget stille forsamling.

”Men det er de forskellige politiske aftaler, der har været indgået de sidste tredive år, der er grundlaget for den regulering, vi har, forklarede konsulenten og fortsatte:

”Så hvis der er noget, vi vælger ikke at gøre, så skal vi tage stilling til, hvad vi så vælger at gøre,” sluttede konsulenten, der prompte høstede spørgsmål fra salen.

Lystige spørgere

Forsamling fra balkon

Landmand Peter Ellis spurgte for eksempel til den faglige forklaring på de danske restriktioner? Og på, hvorfor danske embedsmænd fortolker direktiverne så forskelligt i forhold til andre lande. Hertil afviste konsulenten, at det er embedsmændene, der vurderer om Danmark skal reguleres hårdere eller strammere end i andre lande. Reguleringen er udelukkende en politisk beslutning, sagde han.

Spørgerunden sluttede dog ikke her. Jens Peter Aggesen fra Sønderjylland, ville vide om de genindførte efterafgrøder blot var til for at genere landmændene, mens Peter Jørgensen fra Als savnede økonomiske konsekvensberegninger.

Konsulenten svarede, at det selvfølgelig er klart, at der skal forelægge økonomiske konsekvensberegninger, og at der ham bekendt eksisterende sådanne, hvilket omgående udløste højlydt protest fra salen. ”Der ligger ikke en eneste, ” lød en af kommentarerne fra salen.

”I siger, det er politikerne, der bestemmer reguleringen, og politikerne siger, det er EU-lovgivningen og -direktiverne. Noget tyder på i har et troværdighedsproblem,” sagde landmand Albert Hedegård til lyden af klapsalver fra salen.

”Du skal have bifald for dit mod…, ” rundede formanden af og rakte Jakob Møgelvang en flaske vin, ”… det kunne være du skulle have drukket den, inden du kom her.”

Nabotjek Slesvig Holsten

Rosendal og Iversen

Næste to talere på stolen var bestyrelsesmedlemmerne Peter Rosendal og Jens Iversen, der som repræsentanter for Bæredygtigt Landbrug havde været på nabotjektur til SlesvigHolsten. Et område, der er karakteriseret ved et intensivt landbrug, hvor 72 procent af arealet er dyrket.

I Tyskland dyrker man efter planternes behov, det hedder med andre ord ligevægtsprincip eller godt landmandsskab sagde Rosendal.Som hjælp til at demonstrere forskellen på Danmark og Tyskland, viste Peter Rosendal en tysk hjemmeside, der svarer til arealinfo i Danmark. Her kan enhver med interesse zoome ind på et givent område og se, hvilke vandprøver, der har været taget. Herunder niveauet for landbrugets kvælstof.

”I Tyskland er det forureneren, der betaler. Det er ikke dem, man tror, der er forureneren, der betaler. Man kan ikke slå plat på et helt erhverv, og det er en af fordelene ved, at tage de her målinger.”

Herefter gav han stafetten videre til Jens Iversen, der med dokumentation fra en nyere rapport kunne vise, hvor i landet danske vandanalyser er udtaget. Vandanalyserne dækker kun 50 procent af Danmark og er for mestendels vedkommende taget inde i landet.

”Og derfor giver de ikke et retvisende billede af tingenes rette tilstand. Målestationerne skal flyttes længere ud til kysten, akkurat lige som i Tyskland, ” sagde Jens Iversen, der her henviste til, at målinger langt inde i landet ikke har haft effekten af den retention, der sker igennem vandløbet.

Proportionalitet og gamle modelberegninger

Helge Lorenzen

”Vil i alle samme flytte til SlesvigHolstein, eller bliver i?”, lød det spøgende fra formanden til forsamlingen, inden han introducerede næste taler; Helge Lorenzen, chefkonsulent, LandboSyd, der sagde, at en differentieret regulering slet ikke er nødvendig.

”Der bevæger sig 500.000 tons kvælstof ind i vores farvande udefra. Vi skal reducere 19.000, men det har vi allerede opnået,” sagde Helge Lorenzen, der på samme tid efterlyste hensyn til proportionalitet i reguleringen og sammenholdt det med, hvor mange sygehuse danskerne skal undvære for at gøre vandet endnu mere rent, end det allerede er.

Helge Lorenzen anfægtede også, at mange af modelberegningerne, der bruges som grundlag for reguleringen, er mere end tyve år gamle, og at de bygger på forældede data. Derfor skal der målinger til, sagde den tidligere chefkonsulent og opfordrede de fremmødte til at kigge styrelserne over skuldrene.

”Det er nødvendigt med et stærkt pres på systemet,” sluttede Helge Lorenzen, og overlod talerstolen til næste taler.

Peter Kjær Knudsen tog tråden op fra Helge Lorenzen og havde hjemmefra regnet på konsekvenserne af retentionskortet for danske svindebønder. Ifølge ham er konsekvenserne med en inddeling i sårbare og robuste jorde, at halvdelen alle landmænd bliver reguleret væk. Og for de resterendes vedkommende vil det betyde, at der kun kan produceres halvdelen af de grise, der produceres i dag. Og det er endda ikke enden, forsikrede Peter Kjær Knudsen.

”Med de nye vandplaner, der er offentliggjort i dag, skal vi helt ned på en grænseværdi for kvælstof i vandmiljø på 5 mg per liter,” sagde landmanden til den kaffetørstige forsamling.

Ligevægt er logisk miljøfornuft

Bjarne taler til forsamlingen

Efter pausen tog administrerende direktør, Bjarne Nigaard over og præsenterede forsamlingen for, hvorfor princippet omkring ligevægt er den eneste rigtige model for kvælstofstildeling.

”Det er ligesom med tomatplanten på terrassen. De skal have lige tilpas. Ikke for meget, ikke for lidt. Men lige tilpas, så har den det godt. Ligevægt er miljøfornuft.”

Hjemlen for ligevægtsprincippet ligger i selve Nitratdirektivet, og EU-systemet er dermed fadder til ligevægtsprincippet, sagde direktøren og gentog, at danske landmænd skal have spilleregler som resten af Europa.  Danmark har selv sat barren, og derfor overholder man ikke sine egne ambitioner, lød det inden talen faldt på den aktuelle debat om retention.

”Det er de røde felter på kortet, der afgør om i kan betale den næste rudekuvert,” sagde direktøren fra talerstolen og gav dermed det røde kort til den verserende diskussion af sårbare og robuste jorde.

Endnu en gang slog direktøren et slag for målinger og opfordrede de tilstedeværende til selv at opstille målere, der kan dokumentere den faktiske udledning.

”Fremtiden tilhører dem, der tør. Og jeg ved, at vi tør. Og vi har juraen med os, ” sluttede direktøren.

Efter fremlæggelsen gik et spørgsmål på, hvordan landmændene skal komme videre. 

”Hvis det ikke er tilstrækkeligt at tale, så lover jeg jer, at så stopper vi ikke der. Så bliver vi ved. Om vi så må tage en retssag mere. Vi efterlader jer ikke alene på den røde plet på retentionskortet.”

Potentialet er der

Vagn taler til forsamlingen

Efter den nuværende direktør trådte den tidligere direktør, nu landbrugsfaglig konsulent i bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, på talerstolen, hvor han gav en faglige introduktion til ligevægtsprincippet. Et princip, der går ud på at praktisere godt landmandskab og at kende afgrødens behov, og så gøde efter det, hverken mere eller mindre.

Normudbytte afspejler ikke virkeligheden, sagde Vagn Lundsteen og gentog, hvad andre talere før ham, havde sagt; nemlig at landmænd ikke skal acceptere diskussionen om sårbare og robuste jorde.

”Ser man på de nuværende kvælstofnormer kontra ligevægt, så er der i dag en forskel på 40 procent på det man må tildele og så det, man burde tildele. Kvoten har ingen effekt på udvaskning, det har kun effekt på udbytte og protein, og gødning er den begrænsende faktor i øjeblikket,” lød det fra konsulenten, der videre sagde, at potentialet for udbyttet er en stigning på 20 procent, mens potentialet for produceret protein per hektar ligger på hele 40 procent med en gødskning efter ligevægt.

”Vi er låst fast af rammer, der er politisk bestemt, der er ikke noget at sige til, at det strammer til i dansk landbrug, ”sluttede Vagn Lundsteen.

Selvom mødet havde en faglig vinkel, så pressede flere deltagere på for en debat om de aktuelle udmeldelser, hvortil formand for De Østlige Øers Landboforening rejste sig med en opfordring til de unge landmænd om ikke at melde sig ud.

”I må ikke melde jer ud… Det er styrelserne, der forsøger at splitte os ad,” forsvarede Povl Fritzner.

Mål på drænvand

Sorbisense og målefirma

Herefter gik salgschef i firmaet Sorbisense, Carsten Frederiksen, på scenen med en introduktion til hvordan man, som landmand, kan måle kvælstofkoncentrationen i sit drænvand. Og til, hvordan man kan installere målere i sit eget drænvand.

Carsten Frederiksen blev suppleret af Peter Mortensen fra Eurofins, det tidligere Steins Laboratorie, der leverer analyser, dokumentation og måling af blandt andet drænvand.

Landbruget skal vågne op og fortælle samfundet, hvad der er ved at ske

Troels Troelsen

Aftenens sidste taler var økonomiprofessor Troels Troelsen, der leverede en række skræmmende økonomiske beregninger af konsekvenserne af de mange stramninger og krav, der er påført landbruget siden 1985, hvor den første vandmiljøplan blev introduceret.

Siden 1985 er kravet til udledning fra landbruget skærpet fra et krav til udledningen i ’85 på 126.000 tons til et krav på 41.000 tons i perioden 2016-2021. Det betyder med andre ord, at danske landmænd skal reducere udledningen med 75 procent i forhold til 1985, sagde professoren og redegjorde yderligere for sine konsekvensberegninger, der alene for Limfjordsområdet betyder en reduktion i kvælstofnormen til en tilførsel på sølle 40 kilo N per hektar og et gennemsnitligt fald i proteinindholdet i korn fra 11,5 til 8,5 procent.”Landbruget skal vågne op og fortælle samfundet, hvad der er ved at ske, ” lød det fra talerstolen.

”Hørt!, ” lød responsen fra salen, der umiddelbart efter blev fulgt op af spontane klapsalver.

Over en milliard lider landbruget i tab per år, og dertil er der den tabte konkurrencevene i forhold til Tyskland, sagde professoren og efterlyste et opgør med den nuværende miljødagsorden, som ifølge ham har mange parraller til Maxismen.

”Den danske fødevareklynge skal have optimale vilkår – på linje med resten af Europa. Lige nu er man i gang med at strangulere den,” sagde Troels Troelsen om den fødevareklynge, der ifølge ham står for 125 mia. kroner i samlet eksport samt for 20,5 procent af eksporten.

Politiske kommentarer

Henning Nielsen stormøde

”Ja, der er nok at tage fat på, ” rundede formanden af, inden han slap mikrofonen løs blandt spørgerne, der nu ikke længere kunne lægge bånd på den politiske debat om, hvor vidt man som medlem af en landboforening skal stoppe med sit medlemskab eller ej.

Flere medlemmer fortalte, hvordan de selv netop har meldt sig ud, og at de kun opfordrede andre til at følge trop. En enkelt landboformand, der var mødt op på mødet, opfordrede modsat medlemmerne til at blive i den konkurrerende organisation. Opfordringen høstede ikke sønderlig opbakning. Flere spørgsmål gik på, hvordan samfundet skal informeres om landbrugserhvervets forhold. Henning Nielsen fra Bramming luftede ideen om at blokere veje og broer i forsøget på at råbe danskerne op.  

Jørgen Jørgensen fra Als, der netop har meldt sig ud af L&F, fortalte forsamlingen, hvorfor han havde valgt at trække sig fra den store forening. ”Hvis det kommende retentionskort kommer til at holde stik, kan jeg og min familie se frem til at gå fra hus og hjem allerede i 2016. Vi har intet at tabe, men alt at vinde. Derfor giver jeg min fulde opbakning til Bæredygtigt Landbrug, ” sagde Claus Jørgensen.

Til slut rundede formanden mødet af med ordene; ”Jeg får dagligt mange telefonopkald, og der er mange, der er ved at miste modet. Det gør vi ikke. Vi vil kæmpe for, at danske landbrugsfamilier skal have ordentlige forhold, også de næste generationer af landmænd. Tak fordi I kom.”

Bjarne og forsamlingen

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen