Fra problem i vand, til ressource på land

Af Vagn Lundsteen, fagpolitisk konsulent

Tre store vandmiljøplaner, som hver især skulle være med til at løse problemet, har ikke haft den forventede effekt. Frekvensen af iltsvind er tilsvarende før første vandmiljøplan. De indre fjorde har fået det bedre, som følge af den bedre spildevandsrensning, men generelt er der ikke set effekt af den store kvælstofreduktion, som hvert år koster danske landbrugsfamilier mellem 5 og 7 milliarder kroner. Forskerne må nu erkende, at det ikke nytter noget at fortsætte med at reducere landbrugets væsentligste råstof og som er grundlag hele livet. 

Det er da også en forsvindende lille del af kvælstoffet der kommer fra det åbne land. Faktisk er det ifølge professor Stiig Markager 96 % af den samlede mængde kvælstof, der kommer fra hav- og fjordbunden. Det nytter derfor ikke meget, at stoppe tilførslen fra land, så længe de enorme mængder slam ligger på bunden af fjordene.

I en Tema-rapport fra DMU Stofomsætning i havbunden fra 2002 lyder det da også således i sammenfatningen at:

 … havbunden frigiver store mængder fosfor gennem sommeren. Da kvælstof kun bindes svagt til partikler i havbunden, frigives der også meget kvælstof fra havbunden gennem sommeren. I mange fjorde bliver næringsstofferne fra havbunden det vigtigste bidrag forhavets planter gennem sommeren, hvor der ikke kommer mange næringsstoffer fra land. Det er derfor nødvendigt at medregne bidraget fra havbunden, hvis man skal vurdere den samlede belastning med næringsstoffer af et vandområde. 

Hvorfor virker vandmiljøplanerne ikke efter hensigten?

Årsagen skal findes i fortidens synder. Gennem århundreder har vi udledt spildevand fra husholdninger, industri og landbrug til vore fjorde. Alene fra hovedstadsområdet, er der årligt, i årene fra 2. verdenskrig til 1980 udledt omkring 1.mio. tons spildevandsslam til Øresund. I årene fra 1984, hvor de første rensningsanlæg blev etableret og 1990, hvor Lynetten blev etableret, udledtes stadig årligt 300.000 tons spildevandsslam. Der udledes stadig tusinder af tons urenset spildevand i forbindelse med kraftig regn.

En forsigtig kalkulation over de samlede mængder spildevandsslam, som er deponeret i de danske fjorde og indre farvande vurderes at være på mere end en halv milliard tons. I den fjord, som jeg bor ved, er slamlaget på mere en halv meter. Det svarer til 500 kilo spildevandsslam pr. m². I den nedre del af Isefjorden, syd for Munkholmbroen, kaldet Tempelkrogen, udgør fjorden et areal på ca. 900 hektar. Der ligger ca. 4,5 millioner tons slam og døde alger, alene i denne lille fjord. Svarende til 150.000 lastbilfulde.

Derfor er tanken nærliggende. Kunne man med fordel udnytte de store mængder slam og døde alger til noget konstruktivt og derved fjerne gavne vandmiljøet i fjordene? Den tanke har man også fået i Sverige. Og man taler ikke kun, men gør noget ved det. Svenskerne går nu i gang med at suge organisk materiale op fra Østersøen, for at fjerne iltsvind og blågrønalger. Til trods for det enorme arbejde der er forbundet med at suge og fjerne de enorme mængder, er de svenske myndigheder alligevel overbevist om at der er økonomi i projektet. De døde alger kan anvendes i biogasanlæg og næringsstofferne, der findes i slammet, blandt andet fosfor, kan anvendes som gødning på markerne.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. At fjerne et miljøproblem, rense de forurenede fjorde og anvende det som energi og gødning. Uanset bør forsøget gøres. Vi lægger gerne fjord til projektet.