Derfor vil jeg gøde efter ligevægtsprincippet

Bestyrelsesmedlem Alfred Olsen vil fremover gøre forsøg med gødskning efter ligevægt

Af Alfred Olesen, bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug

Efter weekendens udgave af Effektivt Landbrug har flere landmandskollegaer spurgt mig, om det virkelig er sandt, at jeg fremover vil gøre forsøg med gødskning efter ligevægtsprincippet. Dertil kan jeg kun sige; ja, selvfølgelig! Det var hverken uovervejet fortalelse eller simpel ønsketænkning, da min driftsleder, Kristian, udtalte, at vi på Tværsiggaard vil give vores afgrøder præcis den mængde kvælstof, som de kan optage – og som de har så inderligt brug for. 

Når vi inden længe tager hul på endnu en sæson med korn og raps, vil vi give en del af planterne lige præcis den mængde kvælstof, de kan optage. Hverken mere eller mindre.

De får for lidt
Og hvorfor så det, vil nogen uden tvivl spørge? Jo, for som det er nu, giver vi alt, alt for lidt. Det har vi tydeligt set efter denne sæson, hvor afgrøderne i den grad bærer præg af en umåde dårlig kvalitet, og hvor brødkorn, specialdyrket med mere kvælstof og myndighedernes velsignelse, i mange tilfælde er blevet kasseret og i stedet er endt som dyrefoder. Af den eneste grund; at planterne mangler kvælstof.

Den bank, eller kvælstofpulje, vi tidligere har haft i jorden, er ganske enkelt brugt op. Der er ikke mere at hente. Og den bekymrende udvikling af misvækst, discountkvalitet og underlødig høst, vil kun blive værre i takt med at undergødskningen, som vi landmænd hvert år tvinges til at udføre, tager til. Kvælstofnormen befinder sig jo ikke en gang i et status quo. Nej, skruen med kvælstofnormerne bliver jo strammet hvert år. Og hvert år må vi tilføre mindre og mindre.  

Ikke noget at komme efter
På Tværsiggaard har vi gennem flere år målt vores drænvand. Og der er ikke noget at komme efter. Vores udledning når ikke en gang myndighedernes grænseværdier til sokkeholderne, og vi befinder os endnu længere under de teoretiske modeller, á la Farm-N-modellen, som tvivlsomme eksperter hævder, kan forudsige vores udledning.

På den måde stemmer den faktiske udledning fra Tværsiggaard godt overens med de mange hundrede landsdækkende drænvandsforsøg, der har kørt de seneste fem år. Forsøg, der netop viser, at der ikke er overensstemmelse mellem modellernes forudsigelser og de faktiske målinger. Og jeg ser derfor ingen grund til, at vi i den grad stikker en kæp i vores eget hjul og begrænser potentialet i dansk landbrug. Og da slet ikke, når der ikke er noget at komme efter i forhold til miljøet omkring os. 

Ligevægt som vækst-starter
Allerede i år har flere af mine kollegaer valgt at gødske efter princippet om ligevægt, og at give planten det, den kan optage. Og det har givet et overbevisende resultat. Med de merudbytter, der netop er kørt i hus, er der jo tale om rigtig mange penge. For mig personligt vil gødskning efter ligevægt betyde et ekstra udbytte på to tons. Omsat i kroner og øre vil det betyde en god million mere på bundlinjen. Det er mange penge for det samme stykke arbejde, og endnu et argument for ikke blindt at fortsætte med en utilstrækkelig gødskning, der beror på et ikke fagligt korrekt grundlag.

Landmænd tager ansvar
Med gødskning efter ligevægt vil jeg selvfølgelig fortsætte målingerne af min udledning, akkurat som Bæredygtigt Landbrug har foreslået. Det håber jeg også, at I – mine gode kollegaer – vil enten fortsætte med, eller iværksætte fremover.

Når vi laver vores egne målinger, under vejledning af anerkendte og certificerede laboratorier eller firmaer, kan vi danske landmænd – i hvert tilfælde 4.000 af os – vise, at vi tager ansvar og samler tråden op, hvor myndighederne har både sluppet og forsømt deres ansvar. Danske landmænd er med deres målinger proaktive og tager ansvaret i egen hånd, når myndighederne svigter. Og kun ved at have styr på egen udledning, kan vi med rette ranke ryggen og sige; ’vi gøder efter ligevægtsprincippet.’

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen