Så skete det igen

Nye miljøfokusregler er dukket op midt i årets travleste tid. Hvor meget mere skal danske landmænd finde sig i, spørger formand Flemming Fuglede Jørgensen

Af Flemming Fuglede, formand Bæredygtigt Landbrug

Danske landmænd bliver gang på gang bombarderet med nye regler og begrænsninger. Sædvanligvis bliver disse lanceret på særdeles uheldige tidspunkter, som f.eks. lige op til jul eller vinterferien – og altid med en ultrakort klagetid. 

Endnu en gang dansk enegang
Denne gang har man så valgt at lancere det, der kaldes 5-procent-miljøfokusområde, midt i landmanden travleste tid; høsten! Som altid er sådan et regelsæt fulgt af en lang vejledning på mellem 50 og 100 sider.

Vi er, som landmænd vant til at disse vejledninger, der på det nærmeste er uforståelige. Og miljøfokusvejledningen er ingen undtagelse, snarere endnu værre; den er helt uforståelig.

Danmark har igen valgt at gå enegang i EU, og som sædvanlig skal der igen overimplementeres på uhørt vis. Vi taler her om et areal på over 100.000 ha, der bliver berørt af ordningen, til stor gene for os landmænd. Min telefon har på det nærmeste været rødglødende af opkald fra frustrerede medlemmer, der ikke orker at sætte sig ind i, hvad de ikke må, og hvad de skal – og allerværst; hvad de risikerer, hvis diverse kontrollanter finder fejl.

Et erhverv i angst
Og det er vel her humlen ligger begravet, idet man fra Naturstyrelsen og Naturerhvervsstyrelsen laver regler og love så indviklede, at man er helt sikre på, der kan findes fejl ved hver eneste landmand i Danmark.

Man skaber hermed et erhverv, hvis udøvere lever i angst for, at kontrollanter dukker op og afsiger inappellable domme. Jeg må ikke sige det højt, og jeg kan da slet ikke skrive det, men var det ikke sådan man gjorde i Østtyskland, hvor Stasi trak enkeltindivider frem, ødelagde dem og derved skabte en angst og handlingslammelse blandt befolkningen, så ingen turde stille spørgsmål eller kritisere af frygt for repressalier. Man satte sig lige så stille på sine hænder, foretog sig intet og håbede på at leve i ubemærkethed.

Samme frygt for at gøre sig uheldig bemærket eksisterer også blandt danske landmænd.

Hver eneste dag ringer et eller flere medlemmer og klager over den behandling, de har fået af det offentlige, eller over de urimelige erhvervsbetingelser danske landmænd i dag har fået. Betingelser, der gør, at deres afgrøder ikke kan bruges til rette forehavende på grund af for lidt gødning eller regler om udkørsel af gylle osv., osv. Alt sammen er det regler, som mangler faglighed, og som ikke har nogen nævneværdig miljømæssig effekt. De er til ingen verdens nytte.

Jeg opfordrer naturligvis gang på gang vores frustrerede kollega-medlemmer til at gå til pressen og bringe urimelighederne til offentlighedens kendskab. Svaret er i ni ud af ti tilfælde; ’jeg ville gerne, men jeg tør ikke af frygt for repressalier’, ’jeg tør ikke bringe mig selv i fokus’, ’jeg skal tænke på min familie’ eller ’jeg skal tænke på min forretning, du må finde en anden’.

Det er altså lykkedes for myndighederne at skabe et erhverv, der lever på nåde og i angst, som klapper hælene i gummistøvlerne sammen, og lægger ørerne ind til siden af frygt for træk eller anden hetz.

Det er ikke rimeligt, hvorfor finder vi os i det?

Nok er nok
De nye miljøfokusregler har vide konsekvenser, hvis de ikke bliver fulgt. Der bliver trukket i EU-støtten, og man kan fremadrettet få bøder. Af frygt for dette vælger mange at braklægge jord. En ledende konsulent i Danmark anslår, at cirka 20.000 ha i øjeblikket er braklagt med den begrundelse. Eller også bliver det randzonerne ind af bagvejen, fordi netop randzoner pludselig vægtes med en faktor 1,5, når man skal tælle miljøfokusområder.

Hvad er det, der sker i Danmark? En ny og stærk konkurrenceforvridende regel, uden nævneværdig miljømæssig effekt, indføres af styrelserne, som på vanlig vis overimplementerer kraftigt og langt over det rimelige. Til skade for landmænd – og for hele nationen.

De danske politikere har i den seneste tid kæmpet med finansloven og kæmpet for at få pengene til at slå til i husholdningsregnskabet, men samtidig sidder danske embedsmænd og generer Danmarks mest valutaindtjenende erhverv til stor skade for ikke alene økonomi, men også arbejdsglæde og investeringslyst.

Hvornår er nok nok? Hvornår forlanger danske politikere, at danske erhvervsdrivende bliver fagligt og juridisk korrekt behandlet af danske embedsmænd?

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen