Drænvandsmålinger – hvordan gør jeg?

Vi håber at så mange som muligt vil være med. Og at du også vil være med til at vise dansk landbrugs kvalitet og ansvarlighed

Du skal være opmærksom på, at hvis du vælger at gøde fagligt korrekt på alle dine marker, mens de nuværende teoretisk baserede regler stadig er i kraft, vil du kunne risikere et KO-træk. Risikoen for dette og tabet i støtte ved dette, skal du holde op imod den evt. bedre indtjening og kvalitet, du mener at kunne få ved faglig korrekt gødskning. Og din faglige stolthed.

Tre enkle metoder

1: Egenkontrol en gang pr. måned

Det er den metode, som spildevandsrensningsanlæggene anvender. Og som egentlig burde være ok, hvis ellers at myndighederne havde samme tillid til landbrugere, som til de ansvarlige på rensningsanlæggene. 

Hvordan: Man udtager en prøve i et plastikflaske. En ganske alm. halvliter vandflaske, der kun har været postevand eller danskvand i.  Prøven sendes til et autoriseret laboratorium.

Bæredygtigt Landbrug har lavet en aftale med Eurofins, Vejen, omkring priser og betingelser.

Vi vil anbefale, at man slår et kryds i kalenderen på en fast dato i kalenderen og udtager prøven på denne dag, hver måned.

Pris: fra kr. 160,- / analyse. Det anbefales at udtage minimum 8 prøver pr. år pr. målested. Årlig omkostning fra: kr. 1.280,-

Hvilket bestillingsark skal bruges? Det fra Eurofins, der hedder ’Analyserekvisition drænvand’.

Klik her for at hente pdf-filen ’Analyserekvisition drænvand’

Kontaktperson:

Annette Vendel,

Phone: +45 70 22 42 66

Mobile: +45 40 96 50 30

Hvor tager man prøven henne? Den kan tages alle steder, hvor der løber vand.

Vandløb (relevant sted at starte), eller drænbrønde (når ”problemet” skal lokaliseres).

 

2: Udtagning af prøve ved hjælp af autoriseret prøveudtager

Egenkontrollen har den ulempe, at der altid vil være nogen, der har den opfattelse, at der er ”fiflet” med prøven. Den anklage vil denne metode eliminere.

Hvordan: Efter aftale og minimum en gang om måneden, kommer en autoriseret prøveudtager fra Eurofins og udtager en prøve, som afleveres på autoriseret laboratorium.

Inden denne aftale sættes i gang, aftales hvor prøverne udtages.

Pris: fra kr. 710,- / prøve og analyse. Tillæg for mere end 10 minutters gang fra fast kørevej. Det anbefales at udtage minimum 8 prøver pr. år pr. målested. Årlig omkostning fra kr. 5.680,-

Hvilket bestillingsark skal bruges? Det som hedder:  Bestilling prøveudtagning drænvand

Klik her for at hente pdf-filen ’Bestilling prøveudtagning drænvand’

Kontaktperson:

Annette Vendel,

Phone: +45 70 22 42 66

Mobile: +45 40 96 50 30

 

3: Sorbisence-løsningen. (Den mest præcise løsning)

Sorbicellen placeres i vandløb, i drænbrønd eller i dræn. Cellen indsamler vand løbende, i forhold til hvor meget vand, der løber igennem. Cellen kan holde en hel måned.

Hvordan: Afhængig af montagested, skal der monteres et beslag. Hvis dræn eller samlebrønd, skal der monteres en wire, der holder Sorbicellen fast, så den ikke løber med vandet ud. Hvis montering i vandløb, skal sikres mod beskadigelse, hvis der mod forventning grødeskæres.

Pris: fra ca. 590,-  for Sorbicelle og analyse. Der skal derudover investeres i montage; Vurderet engangsbeløb 1.200-1.500,- pr. målested.

Årlig omkostning før montage: kr. 4.720,-

Klik her for at se separat vejledning om brug og opsætning af Sorbisense-løsningen

Bæredygtigt Landbrug har lavet en aftale med Sorbisence, Tjele, omkring priser og betingelser.

Carsten Frederiksen
Sales and Marketing Director

Niels Pedersens Allé 2
DK-8830 Tjele
Denmark

Fastnettelefon: +45 8999 2555
Mobiltelefon:    +45 2925 2505

www.sorbisense.com

Scroll to Top