Bedre økonomi i slagtesvinsproduktionen med enkle politiske indgreb

Økonomisk står det skidt til i slagtesvinsproduktionen. Så skidt at slagterigiganten Danish Crown som en ekstra gulerod netop har garanteret svineproducenterne et minimums dækningsbidrag på 87 kr. per gris i en periode på syv år. Garantien tilfalder de landmænd, der trods pessimistiske udsigter, alligevel bygger nye stalde, og som dermed kan levere flere slagtesvin til Danish Crowns ambition om at øge leveringen af svin med ekstra 500.000 slagtesvin om året. 

Det skal kunne betale sig at fylde stalden med grise
Selvom garantien er mindst lige så usædvanlig, som de bornholmske slagteriarbejderes accept af lønnedgang i forsøg på at redde egne arbejdspladser tidligere på sommeren, så mener svineproducent og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug, Jens Iversen, at der skal handles for at dæmme op for udviklingen i den faldende slagtesvinsproduktion.

”Hvis der ikke snart sker noget for økonomien i slagtesvinsproduktionen, vil produktionen falde drastisk. Og det vil den gøre ret hurtig, ” siger Jens Iversen til baeredygtigtlandbrug.dk.

Selvom det centrale i Danish Crowns nye gulerod er, at landmændene skal bygge nye stalde og dermed sikre leveringen af flere slagtesvin, så mener Jens Iversen ikke, at problemet handler om mangel på stalde.

”Der er masser af tomme stalde ude på landet. Men den problemstilling, som mange landmænd står med, er; ’Skal vi have grise i stalden, eller skal vi ikke have grise i stalden?’. Og det hænger selvfølgelig sammen med, om vi kan tjene penge på at have grise i stalden, eller om vi taber penge på at have grise i stalden. Og taber vi penge på det, jamen, så skal vi selvfølgelig ingen grise have i stalden, ” lyder det uden slinger fra Jens Iversen.  

Fjern de tvungne produktionsafgifter
Ifølge svineproducenten er det ikke garantier om sikret dækningsbidrag, betalt af svineproducenterne selv, der skal til for at bremse tilbagegangen i dansk slagtesvinsproduktion. I stedet er det kontante økonomiske tiltag, som relativt hurtigt kan forbedre svineproducenternes produktionsøkonomi, der skal til, før flere stalde – nye eller renoverede – kan tages i brug.

”Hvis vi kunne blive fritaget for de særafgifter, vi har på vores produktion her i Danmark, så vil det hjælpe rigtig mange klemte landmænd. Og det handler især om de urimelige produktionsafgifter, vi bliver opkrævet på slagteriet, som for en almindelig landmand svarer til 73.000 kroner om året.”

Ud over produktionsafgifterne, de såkaldte promilleafgifter, foreslår Jens Iversen også en afskaffelse af energiafgifterne, der svarer til ca. 80.000 kroner om året. Dertil kommer fosforafgiften på 13.000 kroner, som ifølge Jens Iversen ikke virker, da svineproducenterne har brug for at tilsætte fosfor til foderet, og som derfor blot virker som endnu en skat.

”Alt i alt svarer det til udgifter på omkring 170.000 kroner, som man med et fingerknips kan fjerne fra svineproducenternes skuldre. Det er afgiftslettelser, som kan sættes i værk fra i morgen, uden at det volder problemer af nogen art. Og det vil uden tvivl hjælpe mange landmænd til en bedre økonomi og dermed til en beslutning om at fylde staldene op med grise i stedet for at lade dem stå tomme. Men det kræver, at politikerne har viljen, ” lyder det fra Jens Iversen, der ikke lægger skjul på, at især promilleafgifterne er en hæmsko, som hurtigst muligt bør afskaffes.  

”Jeg er jo bare en helt almindelig landmand, og jeg betaler faktisk de der 70.000 kroner om året til et system, der i sidste ende modarbejder mig. Det er ikke godt for svineproducenterne, og det er ikke godt for konkurrenceevnen, ” lyder indvendingen fra Jens Iversen.

Ifølge Jens Iversen er det netop på grund af rammevilkår og de store afgiftsbyrder, at danske svineproducenter allerede fra start er 80 kroner bagud per gris i forhold til konkurrenterne.

”Men hvis man havde viljen, så kunne man jo bare sløjfe energi-, fosfor- og produktionsafgifterne i morgen. Så ville vi i hvert tilfælde kunne hente de første cirka tyve kroner hjem igen – blot ved at lempe på afgifterne. Det kunne man jo starte med at gøre, om ikke andet, så for at vise, at viljen er til stede.”

Mere gødning på marken
Selvom de nævnte afgiftslettelser vil kunne lette landmanden for de første par hundrede tusinder, så mener Jens Iversen ikke at lettelserne kan stå alene. Også når det handler om gødning, er det nødvendigt at sætte ind.

”Det er jo altafgørende, at vi skal have lov til at give den samme mængde gødning, som i andre lande. Som det er nu, undergøder vi vores marker, og den danske landmand skal derfor tilsætte mere protein end den udenlandske. Derfor har den danske landmand forholdsvis dyrere foder end for eksempel den tyske eller den polske landmand. Så der kunne vi også vinde noget, så der blev en bedre økonomi i at fede grisene op, ” siger Jens Iversen, der dog har sine tvivl om, hvor vidt fødevareminister Dan Jørgensen (S) reelt agter at ændre på udviklingen og iværksætte en ny regulering, hvor landmændene igen må tilføre mere gødning.

”Nu kommer der et samråd i morgen (onsdag, red.), og det vil da være skønt, hvis man fremover vil hjælpe svineproducenterne. Muligheden ligger der, men det er jo spørgsmålet, om viljen er der. Som det er nu, forventer jeg sådan set, at slagtesvinsproduktionen lige så stille vil blive udfaset i Danmark. Så det bliver spændende at se, om politikerne reelt har viljen til at hjælpe eller ej, ” siger Jens Iversen og tilføjer:

”Hvis jeg lukker mine stalde i morgen, så går det ud over mig. Men min vurdering er, at mine stalde holder 20 andre mennesker i gang. Både på slagteriet men også i foderstof- og servicebranchen. Og de bliver, om muligt, endnu hårdere ramt. Og det er jo lidt ironisk, for selvom visse politikere går efter at ramme landmændene, så er det jo deres egne vælgere, der bliver mindst lige så hårdt ramt af det her. De mister jo også deres jobs og deres indtjening.”

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk