18 procent mere gødning er stadig ca. 20 procent for lidt

Venstre og vores kolleger i L&F har meldt ud, at de gerne med øjeblikkelig virkning vil tillade at der gødes mere i Danmark.

Af Bjarne Nigaard, Adm. direktør

De vil gerne tilbage til de tider, hvor den matematiske formel ’Økonomisk Optimum’, baseret på afgrødepriser, gødningspriser og gennemsnitsberegninger, var styrende faktor for kvælstofkvoten.

Bjarne i rapsmark (foto Kristian Brasen)

Af rent miljøpolitiske årsager, og uden videre faglig begrundelse, er det i dag sådan, at begrebet Økonomisk Optimum danner overliggeren for kvælstofnormen i Danmark. Herfra trækkes så hvert år en yderligere faktor, bare for en sikkerheds skyld, hedder det sig. I år er der reduceret med 18 procent under Økonomisk Optimum. Så derfor går forslaget fra Venstre og L&F altså reelt ud på at gøde 18 procent mere.

Nu er jeg jo ikke agronom af uddannelse, men der er til stadighed ingen der har kunnet forklare mig det logiske i, at man mener at kunne fastslå en levende organismes behov ud fra de frie markedskræfter. Mine børn spiser heller ikke meget eller lidt ud fra, hvor meget mor og far har betalt for maden. De spiser så længe de er sultne; nogle dage meget, andre dage lidt.

 

En plante gør naturligvis det samme. Opfylder om muligt sit behov, som er individuelt ud fra vind og vejr, jordbundsforhold osv. Er der ikke ’mad’ nok, så udpines planten. Sådan er det i dag.

Det er komplet uforståeligt for mig, at det skulle være fagligt forsvarligt at blande biologi og markedsøkonomi på den måde, og så få et fagligt brugbart resultat.

Hvis fx Ukraine, der er en temmelig stor producent af handelsgødning, fik behov for at fylde krigskassen lidt mere op, så kan det jo være, at de dumper prisen og oversvømmer markedet. Det skulle ifølge teorien bag begrebet ’Økonomisk optimum’ betyde, at danske planter får behov for mere gødning, fordi det økonomisk optimale punkt ved en ændret pris forskubber sig.

Faktisk vil faldende priser kunne betyde, at der med Økonomisk Optimum som rettesnor sker en overgødskning, hvis man følger princippet slavisk.

Nu er danske landmænd jo heldigvis fagligt dygtige og fornuftige mennesker. Så de overgøder naturligvis ikke, men bruger godt landmandskab og faglighed, og vurderer plantens behov konkret.

Det er der såmænd bare ingen grund til at forsøge at putte ind i alverdens skabeloner og regnestykker.

Det er en faglig og helt reel proces, som også er beskrevet i Nitratdirektivet. Her går den under kaldenavnet ’ligevægtsprincippet’, og den er udtryk for førnævnte sunde fornuft; en plante skal tildeles det, den har behov for. Hverken mere eller mindre.

At nogle så har behov for at opfinde økonomiske beregningsmodeller med klogt klingende navne, ændrer ikke på, at planten har et biologisk betinget behov.

En del af dette behov består også i at forsyne planten med de rette livsbetingelser i den jord, den er plantet i. Og her er vi alvorligt bagud i Danmark. Depoterne i jorden er brugt op efter adskillige år med undergødskning. Jorden er ved at blive gold.

Faktisk burde vi for at tilgodese de faglige biologiske behov til planter og jord gøde næsten 40 procent mere end vi gør i dag.

Graf ligevægt og øk optimum

Så selvfølgelig er 18 procent mere kvælstof til afgrøderne langt bedre end ingenting. Men det er ikke nok, og det savner faglig begrundelse lige netop at lande på Økonomisk Optimum.

Bæredygtigt Landbrug er mere ambitiøse. Vi vil have lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, helst med det samme. Vi vil gerne lade landmanden bruge sin faglighed, i stedet for at lade økonomer bestemme over gødskningen i Danmark.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen