DLG-direktør: ’Vi skal have mere kvælstof’

Selvom årets høst hverken er gjort endelig op eller afregnet helt endnu, så viser de foreløbige analyser et fald i proteinindhold i brødhveden på mellem en halv til en hel procent. Det giver en dårligere vare, når kornet skal videresælges, siger DLG-direktør Mogens Frederiksen, der efterlyser mere kvælstof på marken

Det kan være en udfordring at lave lige præcist det produkt, man lavede sidste år, med lige præcis den kvalitet, der efterspørges. I hvert tilfælde når produktet er brødkorn eller brødhvede.

For Mogens Frederiksen, direktør for international afgrødehandel hos DLG, er opgørelsen af året høst derfor et spændende, men også usikkert, højdepunkt i et job, der indebærer køb og salg af kornprodukter. 

Desværre er det foreløbige resultat af årets brødhvedehøst dog knapt så spændende, som det kunne have været.   

”Fakta er, at proteinerne er lavere i år end sidste år. Og de er mellem en halv til en hel procent lavere afhængig af, hvor du er henne i landet, ” siger Mogens Frederiksen.

Ifølge Mogens Frederiksen er der ofte en sammenhæng mellem udbytter og protein, hvor et højt udbytte kan resultere i lavere protein. Men uanset at tingene på den måde kan hænge sammen, så er direktøren ikke i tvivl om, at den faldende protein også hænger sammen med tildeling af kvælstof.

”Som vi siger; vi vil gerne have noget mere kvælstof. Det er det, vi har brug for. Som det er nu, har vi ikke kvælstof nok til at få en ordentlig kvalitet i vores varer. Det kan vi se, hvis vi sammenligner med både Baltikum, Sverige og Tyskland. Så er det nogle helt andre niveauer, vi arbejder på – rent kvælstofmæssigt.”

Brødhvede kræver kvælstof
Ifølge Mogens Frederiksen er det dog ikke kun den mængde af kvælstof, som landmanden må give til marken, der er afgørende for hvilken kvalitet, landmanden står med i hånden efter høst. Kvaliteten afhænger også af, hvilken sort, der dyrkes.

”Brødhvede er også sortsbestemt, og nogen gange må man jo arbejde med nogle sorter, der har et moderet udbytte fremfor en meget, meget højtydende foderhvedesort. Så hvis man vælger en brødhvedestrategi, så skal man sikre sig, at man så også kan tilføre det her kvælstof, så man kan få en ordentlig kvalitet ud af det. Ellers kan du jo risikere at stå med en ordentlig stak korn, som du regner med, du skal sælge som brødhvede, men som du må kassere og i stedet sælge som foderkorn.”

Det er en vurdering landmanden må foretage, siger Mogens Fredeirksen. Vælger han brødhvede, er der dog ingen tvivl om at konkurrencen er hård.

”Når det så er sagt, så er foderkorn jo også protein, og jo mindre protein, vi har, jo mere protein skal vi importere andre steder fra.  Men proteinniveauet har også en anden pris, fordi vi jo importerer proteiner til Europa. Og der har vi vores brødhvededel, som har et meget stærkt område i Europa. Men der er der også Baltikum, Tyskland og Frankrig til dels, som også har de her meget stærke brødhvedekvaliteter. Men de satser også på at dyrke brødhvedekvaliteterne med brødhvedesorter, som har de egenskaber, som mølleindustrien arbejder på. Men de kan jo give 250 kg N per hektar. Og det er jo der, vi falder af. Det er jo den diskussion, vi har haft gennem mange år; at vi ikke har nok kvælstof til vores afgrøder. Og det har vi jo ikke til at kunne matche en god kvalitet, ” lyder det fra Mogens Frederiksen.

Korn nær i hånd (TOP)

Bedre varer på hylderne
Selv det er svært at give et overslag over de økonomiske konsekvenser af den faldende protein, så er kornkøbmand Mogens Frederiksen ikke i tvivl om, at mere kvælstof, vil give et bedre produkt og en bedre indtjening.  

”Jeg både køber og sælger korn. Og min holdning er, at vi skal have nogle bedre varer på hylderne. Vi skal give noget mere kvælstof, så vi kan få noget bedre korn. Det er det, vi har behov for. Og det er også det, vi har slået på tromme for i mange år; at vi skal have noget mere kvælstof til vores afgrøder, for alt andet lige, så gør det os bedre – også i eksportmarkederne – at vi noget bedre at sælge. Og det er jo brødhvede med højere protein, der er brug for ude i eksportmarkederne. Og derfor kan vi kun hilse velkommen, at vi får nogle kvælstofkvoter og en regulering, der giver os mulighed for at dyrke nogle produkter, der er efterspørgsel efter.”

”Hvis vi havde nogle bedre varer, så havde vi også nogle bedre varer, vi kunne komme af med på eksportmarkedet. Om så årsagen er at vi har fået nogle sorter, der giver højere udbytte, som dermed giver et lavere indhold af protein, eller det er en mangeårig undergødskning, det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke svare på,” lyder det fra Mogens Frederiksen, der dog godt kan svare på, hvor DLG som afgrødehandler står i forhold til kvælstof.

”Facts er, at vi har lavere protein, og vi vil gerne have noget mere kvælstof. Det vil alle landmænd jo gerne have, og det bakker vi selvfølgelig op, ” slutter Mogens Frederiksen.

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen