Fald i protein koster tre kroner mere per slagtesvin

Hos korn- og foderstofvirksomheden Brødrene Ewers betyder faldende kvælstofnormer mere importeret sojaskrå. Det gør foderblandingerne dyrere. Og regningen? Ja, den sendes i sidste ende videre til landmanden, som næste år kan se frem til at betale tre kroner mere for opfedningen af et slagtesvin i forhold til i år

Der bliver fulgt godt med i disse dage hos af korn- og grovvarefirmaet Brødrene Ewers, når danske landmænd kører høsten i hus.

Det er nemlig dette års høst, der er afgørende, når direktør og medindehaver Hans Otto Ewers skal planlægge sine kommende indkøb af importeret sojaskrå. 

Det er det især proteinindholdet, der har betydning for kvaliteten af de foderblandinger, der skal laves senere på året, og derfor er det proteinprocenten, Hans Otto Ewers holder særligt øje med. Og det er der god grund til. 

”Overordnet kan vi se, at proteinprocenten er lavere i år end sidste år. Og jeg forventer, at proteinprocenten i hveden bliver 0,5 procent lavere i år i forhold til sidste år, ” lyder den triste prognose fra Hans Otto Ewers.

Protein er alfa omega
Selvom det for nogle landmænd udbyttemæssigt har været en god høst, så kniber det mange steder med at få tilstrækkelig protein i kornets kerne. Det betyder, at foderselskaber som Brødrene Ewers skal tilsætte mere protein fra andre kilder til foderblandingerne.

”Hvis ikke vi tilfører mere sojaskrå, vil der være et for lavt proteinindhold blandingen, og dermed vil grisen blive snydt. Og snyder du grisen, går det ud over grisens tilvækst. Og det går ud over landmandens økonomi. Så det er vigtigt at tage hensyn til, at der er et lavere proteinindhold,” forklarer Hans Otto Ewers.

For at sikre kvaliteten af foderet må Hans Otto Ewers derfor supplere med sojaprotein. Og da soja ikke er en afgrøde, danske landmænd selv producerer, må han i stedet importere. Og det gør foderet dyrere.  

”Sidste års gennemsnit var på 9,3 procent, og hvis dette års gennemsnit er på – lad os nu bare sige 8,8 – så vil foderprisen, altså det ekstra protein, vi skal tilsætte blandingen, gøre foderet 1,5 kroner dyrere per hundrede kilo.”

Korn nær

Tre kroner dyrere
Med udgangspunkt i proteinindholdet i den danske høst beregner Hans Otto Ewers, hvor meget ekstra protein han skal tilsætte for at overholde normerne for de 300.000 tons kvæg-, svine- og fjerkræsfoderblandinger, virksomheden hvert år producerer. Og det er en ekstra tilsætning, der koster – og en regning, som i sidste ende ender hos landmanden.

”Mange svinelandmænd bruger omkring 1.000 tons foder. Hvis du siger 1.000 tons, og det koster halvanden krone mere per 100 kilo foder, så er det jo 15 kroner per tons. Og hvis det så er 1.000 tons, der dækker foderbehovet til omkring 5.000 slagtesvin, så svarer det til en ekstraregning på 15.000 kroner. Du kan også sige, at det bliver tre kroner dyrere per slagtesvin. Og det kan sagtens blive endnu værre næste år, ” siger Hans Otto Ewers, der ærgrer sig over det stadig stigende behov for import af udenlandsk protein og soja.  

”Jamen, det er jo ikke godt, for i sidste ende, er der kun én til at betale. Og det er landmanden. Og det er jo ikke godt i forhold til, at man sagtens selv kan producere det protein ved at give noget mere kvælstof. Men det, der bare sker, er, at man importerer varen. Samfundsmæssigt bliver det bare dyrere, og så virker det jo også noget dobbeltmoralsk; vi må ikke gødske, men vi må godt importere sojaskrå.”

Reserven er væk
Tendensen med det faldende danske proteinindhold er især taget til de senere år.Og Hans Otto Ewers forventer, at også i år bliver et år med endnu et fald i proteinprocenten.

”Forrige år faldt det. Sidste år faldt det, og nu tyder det på, at det falder igen. Det falder jo i kombination med de faldende kvælstofkvoter, ” siger Hans Otto Ewers, der ser en tiltagende tendens i faldet.

”Vi ser det nok mere og mere over de sidste to-tre år, fordi mange arealer jo har haft en kvælstofreserve. Og den reserve er ved at være spist. Samtidig sætter man kvælstofkvoten ned. Og så er det, at det går galt, og hvor vi kommer under det, der hedder optimum. Hvor det både går ud over proteinprocenten, men hvor det også går ud over udbyttet.”

”Planterne har jo spist reserven, og det er ligesom en potteplante; hvis du ikke gøder potteplanten, så kommer den jo heller ikke i blomst.”

 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll til toppen