Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand
Høsten 2014 ser ud til at blive nem, for en af de vigtigste faktorer for en god høst er at vejret arter sig. Vi har haft hedebølge og høj sol over det meste af landet i flere uger, og høsten er allerede langt fremskredet.
 |
Samtidig er høsten også en slags teambuilding for landmandsfamilien, hvor alle hjælper til, det være sig familie, venner, tidligere ansatte, fordi dem der til daglig er på gården ligger vandret i rigtig mange timer. Når trætheden melder sig under den megen stress, ja så kan selv den bedste landmand koge over. Det accepteres fordi omverdenen ved, at det er altafgørende for virksomhedens ve og vel, ja for landbofamiliens eksistens, at årets høst kommer godt i hus.
Hvordan er høsten 2014 så? Vi har alle høstet nogle gode tørre afgrøder, som er nemme at håndtere på lagrene. Men her ca. 1/3 henne i høsten kan vi nu allerede se, at kvaliteten ikke er, som vi kunne have håbet på. Indholdet af protein i kornet er alt for lavt, og vi kan tydeligt se i kiler og hvor vi forsøgsmæssigt har gødet efter ligevægtsprincippet, at her er der mellem ét og tre tons mere pr. ha. På trods af den gode høstkvalitet og den pæne mængde må vi konstatere at undergødskningen med 35 procent på de danske jorde nu virkelig slår igennem. Den gødningskraft danske landmænd igennem generationer har opbygget i det danske muldlag er nu spist op, således at vores afgrøder faktisk dør af sult i stedet for langsomt og naturligt at afmodne og bygge al den energi ind i kernen, som planten er forædlet til.
Danmark ligger klimamæssigt i de bedste 10 procent i verden for fødevareproduktion. Det vidste vores forfædre, og det udnyttede de ved at gøre Danmark til et landbrugsmæssigt foregangsland med en kolossal eksport til følge. Det blev virkelighed med et unikt set up, hvor man hele tiden forbedrede de gener både planter og dyr havde, samtidig med at man udnyttede de vækstmuligheder, der var i erhvervet.
Det kan vi ikke mere. Danske landmænd og danske landbrug er nu underlagt ufaglige og destruktive begrænsninger, som udmønter sig i at både landbrugseksporten og antallet af arbejdspladser i erhvervet er stærkt faldende. Derudover udsætter vi den danske landbrugsjord for en katastrofe; vi udpiner jorden og forbruger dets kulstofindhold, så det i praksis er umuligt at udnytte potentialet I den danske jord. Det er meget nemt at ødelægge frugtbar jord, men meget sværere og tidskrævende at opbygge den igen.
Mange aktive, danske landmænd har prøvet at etablere sig i udlandet, og mange af disse i Østeuropa. Det valgte man at gøre fordi jorden var billig og uden restriktioner. Disse landmænd har virkelig fundet ud af, hvad det vil sige at skulle opdyrke udpint jord. Nogen steder har det faktisk vist sig umuligt, fordi jorden er blevet helt gold. Andre er det lykkedes for, men det har taget rigtig mange år og det har kostet store investeringer.
Danmark er i øjeblikket ved at lave nøjagtig samme fejl, som de gamle kommunistregimer lavede i Østeuropa. Et Østeuropa hvor embedsmændene fra centralt hold ville bestemme hvad og hvor der skulle sås og gødes, hvornår det skulle gøres, og hvornår afgrøderne skulle høstes. DET GÅR SIPMELTHEN IKKE.
Kære politikere. For fire år siden startede BL med at gøre opmærksom på den kommende katastrofe, og nu kan alle fagfolk se, at det er en katastrofe, at man ikke må gøde efter planternes behov. Nu kan man nærmest ikke åbne en avis uden at problematikken flere gange er belyst.
BL har nu gang på gang bevist, at det ikke foringer miljøet at gøde efter planternes behov. Efter ligevægtsprincippet. Udenlandske som indenlandske eksperter siger det samme, men alligevel fortsætter Naturstyrelsens embedsmænd samt forskere i det tidligere DMU med at benægte fakta. Hvor lang tid – kære politikere – vil I finde jer i det?
Jeg er opdraget med at: ’Det man får i arv, har man til låns til sine børn’. Skal vi i vores generation acceptere og leve med, at vi er den generation, der ødelagde den danske muld?
Tillad mig at minde om at Danmark til ingen verdens nytte hvert år taber milliardvis af kroner og ti-tusindvis af arbejdspladser på grund af de danske særregler på landbrugsområdet.
Fortsat god høst
|
Fakta: |
